Advokatbeskikkelse ved magtanvendelse og tvangsflytning

Efter servicelovens § 132, stk. 1, nr. 1-2, skal der beskikkes advokat i sager om indgreb efter § 124d og ved flytning uden samtykke efter § 129. Beskikkelsen indebærer, at advokaten kan påklage afgørelser efter § 133 og § 134, og påser at retssikkerhedsgarantierne overholdes. Se lovhenvisning på retsinformation.dk.

Advokatens opgave er at kontrollere sagsoplysning, proportionalitet og om mindre indgribende foranstaltninger kunne anvendes. Vurderes betingelserne ikke opfyldt, kan advokaten indbringe sagen for den kompetente klageinstans.

Betingelser for flytning uden samtykke og proceskrav

Flytning uden samtykke forudsætter, at borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine valg, at den nødvendige hjælp ikke kan leveres i eget hjem, og at indgrebet er absolut påkrævet, jf. servicelovens § 129. Der skal foreligge konkrete eksempler eller nærliggende risiko for væsentlig personskade, og det skal være uforsvarligt at undlade flytning.

Proceskravene i § 131 indebærer, at kommunen udarbejder en indstilling til Familieretshuset med dokumentation, oplysninger om hidtidig hjælp og om det nye botilbud samt bemærkninger fra pårørende, værge og advokat. Familieretshuset træffer afgørelse inden to uger, og afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen inden fire uger, jf. § 134. En fremtidsfuldmagt kan lette processen, men udtrykt modstand fra borgeren kræver fortsat afgørelse efter serviceloven.

Magtanvendelse efter serviceloven og klagemuligheder

I særlige situationer kan personale foretage indgreb efter § 124d for at beskytte borgeren eller andre. Alle indgreb skal registreres på Social- og Boligstyrelsens skemaer for handicap- og demensområdet, se sbst.dk.

Magtanvendelser kan indbringes for kommunalbestyrelsen efter § 133, og herefter for Ankestyrelsen efter retssikkerhedslovens kapitel 10, se ast.dk og retsinformation.dk. Ulovlige indgreb kan udløse godtgørelse for krænkelse efter EMRK art. 3 og erstatning efter erstatningsansvarslovens § 26, se retsinformation.dk og retsinformation.dk. Efter praksis ses et maksimumbeløb på 300.000 kr.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Afgrænsning af oplysningspligten i Rule 3.5.2

Den nye sektion i Rule 3.5.2 fastslår, at medarbejderrepræsentanter valgt efter selskabsloven falder uden for reglen om selskabsmeddelelse ved ændringer i bestyrelsens sammensætning. Kravet om offentliggørelse består uændret for øvrige bestyrelsesændringer.

For børsnoterede selskaber med medarbejderrepræsentation betyder det, at udskiftninger blandt de medarbejdervalgte fremover ikke i sig selv udløser en meddelelse under Rule 3.5.2. Mange udstedere har hidtil offentliggjort sådanne ændringer.

Samspil med anden regulering og praktiske skridt

Selskaber skal fortsat vurdere, om ændringer kan udgøre intern viden efter markedsmisbrugsforordningen eller udløse pligt efter andre regler, herunder ved multinotering. Væsentlighedsvurderingen bør dokumenteres.

Opdater IR-manualer, oplysningspolitik og compliance‑procedurer, så processer for bestyrelsesændringer afspejler den nye afgrænsning. Sørg for klar rollefordeling mellem HR, selskabssekretariat og investor relations.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Definition og afgrænsning af lovlig og ulovlig adfærd

En forretningshemmelighed er information, som ikke er almindeligt kendt eller let tilgængelig for branchekyndige, som har handelsværdi fordi den er hemmelig, og som indehaveren har beskyttet med rimelige foranstaltninger. Opfyldes disse kriterier, udløser loven beskyttelse.

Ulovlig erhvervelse foreligger bl.a. ved uautoriseret adgang eller kopiering af materiale, der lovligt kontrolleres af indehaveren, eller hvor adfærden strider mod redelig erhvervspraksis. Ulovlig brug eller videregivelse foreligger bl.a. ved misligholdelse af en fortrolighedsaftale eller anden kontraktlig pligt. Loven omfatter også krænkelige varer, dvs. produkter der væsentligt drager fordel af ulovligt udnyttet hemmelig viden.

Midlertidige forbud og påbud efter § 8

Indehaveren kan anmode fogedretten om et midlertidigt forbud eller påbud efter § 8. Der skal sandsynliggøres, at der foreligger en forretningshemmelighed, at ansøgeren er rettighedshaver, og at der sker eller truer med at ske ulovlig brug.

Fogedretten kan i særlige tilfælde tillade fortsat brug mod sikkerhedsstillelse til dækning af et muligt tab. Ordningen skal balancere hurtig beskyttelse med hensynet til parterne og tredjemand og forhindrer irreversibel skade, mens sagen afklares.

Endelige retsmidler, økonomiske krav og frister

Ved dom kan retten pålægge ophør af brug, forbyde fremtidig produktion, salg og markedsføring, samt tilbagekalde og tilintetgøre produkter. Retten kan endvidere beslutte offentliggørelse af dommens resultat for krænkernes regning, når det er rimeligt.

Økonomisk kan der tilkendes både godtgørelse (skønsmæssigt beløb) og erstatning for dokumenteret tab. Afgørelser beror på en proportionalitetsvurdering, hvor hemmelighedens værdi og parternes samt tredjemands interesser indgår. Sager om forbud eller påbud skal anlægges inden for en seksmåneders frist, hvilket understreger behovet for hurtig reaktion.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt to tidligere virksomhedsejere for at have givet indtryk af, at deres virksomheder lovligt kunne højtryksspule asbestholdige tage uden den krævede dispensation fra Arbejdstilsynet. Sagen omfatter både udsagn på en hjemmeside og konkrete tilkendegivelser over for tre husejere.

Myndigheden vurderer, at ejerne har handlet forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt og dermed kan ifalde personligt strafferetligt ansvar, selv om den ene virksomhed er ophørt og den anden er under konkursbehandling. Baggrunden er en underretning fra Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med området.

Hjemmesideteksterne beskrev detaljerede procedurer for skånsom rensning og filtrering, hvilket efter myndighedens opfattelse skabte et indtryk af lovlighed og korrekt godkendelse. Bekræftelserne til de enkelte husejere trak i samme retning og forstærkede risikoen for vildledning.

Retsgrundlag: forbud mod vildledning og uberettigede godkendelsespåstande

Markedsføringslovens § 5 forbyder urigtige eller på anden måde vildledende oplysninger. Efter § 8 er der tale om en overtrædelse, hvis handelspraksissen er egnet til at få forbrugere til at træffe en beslutning, de ellers ikke ville have truffet. Hertil kommer § 9 sammenholdt med bilag 1, pkt. 4, som forbyder at hævde eller antyde godkendelse eller tilladelse fra en instans, hvis betingelserne ikke er opfyldt.

Udsagn om tekniske processer, sikkerhedsforanstaltninger eller “filtrering” kan være lovstridige, hvis de samlet giver forbrugeren indtryk af myndighedsgodkendelse. Se Forbrugerombudsmandens vejledning om forbud mod vildledning på forbrugerombudsmanden.dk.

Regler for højtryksspuling af asbesttage og erhvervsretlige konsekvenser

Arbejdstilsynet har indført nye regler, hvorefter dispensationsordningen til højtryksspuling af asbesttage blev standset i december 2025, og tidligere dispensationer bortfalder i juli 2026. Fra 1. juli 2026 vil højtryksspuling af asbestholdige tage derfor ikke længere være lovligt for virksomheder. Læs mere på at.dk.

Virksomheder bør sikre robust compliance, korrekt dokumentation og tydelig formulering af markedsføringsbudskaber, før der kommunikeres om ydelser, der kræver tilladelse. Overtrædelser kan føre til politianmeldelse, bøde og eventuelt personligt strafansvar for ledelsen, også i kapitalselskaber.

Læs artiklen på Jura360 ↗

EU-Domstolen præciserer i de forenede sager C-188/24 og C-190/24 grænsen for, hvornår platforme kan påberåbe sig ansvarsbegrænsningen for tjenester, der lagrer information på brugeranmodning. Domstolen afviste, at franske krav om alderskontrol på pornografiske websteder og forbud mod videreformidling af visse færdselskontroloplysninger strider mod oprindelseslandsprincippet. Fokus flyttes dermed til den funktionelle rolle, platformens algoritmer spiller for formidlingen af indhold.

Kernen i præciseringen er, at algoritmer kan føre til selvstændigt ansvar. Ren, automatiseret indeksering eller generiske anbefalinger, der blot forbedrer søgbarhed og tilgængelighed, bevarer som udgangspunkt karakteren af passiv hosting. Men jo mere systemet styrer eksponeringen, desto mindre ligner udbyderen en mellemmand.

Grænsen for hosting og mellemmand efter E-handelsdirektivet

Udøves der reel kontrol – eksempelvis ved at algoritmen bestemmer, hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge indhold præsenteres, eller om det overhovedet vises – kan udbyderen anses for at have en aktiv rolle. I sådanne tilfælde svækkes adgangen til ansvarsbegrænsning, og platformen risikerer at blive direkte ansvarlig for brugernes indhold.

Praksis bygger videre på YouTube/Cyando (C-682/18 og C-683/18) og skærper den teknologineutrale vurdering: Fravær af manuel udvælgelse er ikke tilstrækkeligt, hvis anbefalingssystemet effektivt styrer distribution og synlighed. Det forudsætter mere systematisk kontrol med algoritmers design, dokumentation og konsekvenser.

Perspektiver for ophavsret og kommende sager

Linjen harmonerer med C-797/23 om DSM-direktivets artikel 15, hvor det forudsættes, at en platform som Facebook kan anses for selv at bruge indhold, når anbefalinger driver formidlingen. Det kan styrke rettighedshaveres muligheder for at rette krav direkte mod platforme ved ulovlig deling.

Praktisk bør udbydere af informationssamfundstjenester vurdere, om deres algoritmer overskrider neutral indeksering, og om processer for notice and takedown, risikostyring og gennemsigtighed (som i DSA) er tilstrækkelige. Udviklingen peger mod øget prøvelse af algoritmisk kontrol i ansvarsvurderinger og håndhævelsessager.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Implementering og myndighedsroller under IRRD

Som minimumsharmonisering giver direktivet plads til strammere nationale regler, men Danmark sigter mod tæt tilpasning. Forventningen er en ny selvstændig lov, ændringer i forsikringsvirksomhedsloven og justeringer i reglerne om garantifonden, om end tidsplanen kan skride.

Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet bliver fælles resolutionsmyndighed med ansvar for planlægning og gennemførelse. Parallelt udarbejder EIOPA tekniske standarder og retningslinjer, herunder RTS og ITS, som underbygger ensartet anvendelse. Se Direktiv (EU) 2025/1 på EUR-Lex. Læs EIOPA-materiale på eiopa.europa.eu og eiopa.europa.eu.

Forhåndsgenopretningsplaner og proportionalitet

Udvalgte virksomheder efter størrelse, risikoprofil og grænseoverskridende aktivitet skal udarbejde og vedligeholde forhåndsgenopretningsplaner med klare triggere, mulighedskatalog og governance samt opdatere dem mindst hvert andet år.

Kravet supplerer – og forudgår – de genopretningsplaner, der indsendes ved brud på solvens- eller kapitalkrav efter Solvens II art. 138. Planerne gennemgås af Finanstilsynet, som kan kræve yderligere oplysninger og tilpasninger.

Resolutionsplaner, værktøjer og beskyttelsesprincipper

Myndighederne udarbejder resolutionsplaner for udvalgte enheder og koncerner. Planer aktiveres ved failing or likely to fail, når tilsynsmæssige eller private foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og når offentlig interesse tilsiger resolution; fokus er på at sikre kritiske funktioner.

Værktøjer omfatter solvent run off, aktivadskillelse, broenhed samt nedskrivning og bail in, underlagt princippet om ingen kreditor værre stillet end ved almindelig insolvens. Praktisk kræver regimet styrket governance, databeredskab, kontraktklausuler under ikke-EU ret og tæt grænseoverskridende koordinering.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Konkurrencerådet fastslog i oktober 2023, at Effekthandel og 49 kraftvarme- og regulerkraftværker havde overtrådt konkurrenceloven. 41 værker indbragte afgørelsen for Sø- og Handelsretten, mens otte værker og Effekthandel ankede til Konkurrenceankenævnet, der i november 2024 stadfæstede afgørelsen; disse sager blev herefter anket til domstolene.

Alle sagerne ved Sø- og Handelsretten blev sat i bero, indtil seks prøvesager og en sag om bødehæftelse var afgjort. Med prøvedommene på plads er de første seks berostillede sager nu afsluttet ved forlig, som afspejler domspraksis for bødeberegning.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Klarere regler for kompensation og ekstraordinære omstændigheder

Revisionen præciserer, hvornår forsinkelser og aflysninger udløser kompensation, og afgrænser mere tydeligt, hvad der kvalificerer som ekstraordinære omstændigheder. Området har hidtil været drevet af EU-Domstolens praksis, som har givet mange afgørelser, men også uensartet konfliktløsning på tværs af lande.

Klarere definitioner vil sandsynligvis reducere retlig usikkerhed, men også gøre det lettere for passagerer og kompensationsselskaber at forfølge krav. Luftfartsselskaber bør derfor styrke dokumentation og bevisstrategi i sager om tekniske fejl, strejker og kapacitetsbegrænsninger samt etablere standardiserede arbejdsgange for hurtig og korrekt kravsbehandling.

Gratis håndbagage og familieplacering uden gebyr

Aftalen indfører en ensartet ret til gratis håndbagage inden for fastsatte mål. Det udfordrer eksisterende pris- og produktmodeller, hvor håndbagage ofte har været en tillægsydelse. Billetstrukturer, vilkår og prisinformation skal derfor revideres for at sikre gennemsigtighed og overholdelse.

Derudover styrkes familiers ret til at sidde sammen uden ekstra gebyr. Selskaber og formidlere må afklare processer for automatisk sædeallokering, håndtere undtagelser operationelt og sikre, at vilkår, kundekommunikation og IT-systemer understøtter reglen på tværs af salgskanaler.

Implementering, tidsplan og compliance-implikationer for branchen

Næste skridt er formel vedtagelse i Europa-Parlamentet og Rådet efterfulgt af offentliggørelse i EU-Tidende. Reglerne forventes at træde i kraft 12 måneder efter offentliggørelse, med virkning i andet halvår af 2027.

Brancheaktører bør allerede nu planlægge implementering: kortlægning af berørte kontraktvilkår, justering af prislogikker og gebyrstrukturer, opdatering af kunderejse og systemer til sæde- og bagagehåndtering, samt træning af personale i de nye kompensationskriterier. Effektive processer for dokumentation af ekstraordinære omstændigheder og ensartet kravsbehandling vil være centrale for at reducere tvister og sikre efterlevelse.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Omfang og formål med indberetningen

Indberetningen understøtter kontrol af handler på markedsvilkår og sikrer gennemsigtighed i koncernrelationer. Aftaleoversigter skal give et overblik over væsentlige interne og eksterne aftaler.

Undladelse kan udløse tilsynsmæssige skridt. Virksomheder bør opdatere processer, kvalitetskontrollere data og anvende gældende vejledninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Vandtilsyn på vejledninger. Sørg for konsistens med regnskabsdata og tidligere indberetninger for at minimere tilsynsrisiko og sikre sporbarhed.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Sø- og Handelsretten frifandt flere tidligere medarbejdere i en rådgivningsvirksomhed for påstande om retsstridig overtagelse af kundeopgaver. Retten lagde afgørende vægt på, at kunderne selv tog initiativ til at fortsætte samarbejdet med de samme rådgivere efter deres fratræden, samt at projekterne krævede kontinuitet.

Retten fandt ikke bevist, at medarbejderne havde opfordret kunderne til at skifte leverandør, eller at planerne om at stifte et nyt selskab indebar illoyal adfærd under ansættelsen. Da ingen af medarbejderne var bundet af kunde- eller konkurrenceklausuler, stod de efter fratræden frit, medmindre de misbrugte forretningshemmeligheder. Arbejdsgiverens krav om forbud og erstatning blev derfor ikke taget til følge.

Grænserne for markedsføringsloven og lov om forretningshemmeligheder

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at markedsføringsloven og lov om forretningshemmeligheder var overtrådt ved udnyttelse af kundeoplysninger og projektviden. Retten afviste dette, fordi der ikke var påvist ulovlig tilegnelse eller brug af beskyttede oplysninger i forbindelse med kundernes skift.

Domstolen fremhævede bevisbyrden: Indgreb som forbud og erstatning forudsætter konkret dokumentation for aktiv kundesolicitering eller misbrug af fortrolige oplysninger. Uden e-mails, notater eller anden overbevisende dokumentation for opsøgende adfærd eller videregivelse af hemmeligheder er tærsklen for indgreb ikke opfyldt.

Uberettiget bortvisning og økonomiske konsekvenser

To medarbejdere var blevet bortvist. Retten fandt, at bortvisningerne var uberettigede, da der ikke forelå væsentlig misligholdelse. Blandt andet havde arbejdsgiveren selv medvirket til drøftelser om, at en medarbejder kunne fortsætte på et projekt efter fratræden, hvilket svækkede grundlaget for bortvisning.

Konsekvensen blev krav på løn i den resterende del af opsigelsesperioden efter de almindelige ansættelsesretlige regler, herunder funktionærlovens systematik. Afgørelsen illustrerer, at bortvisning kræver klar og samtidssikret dokumentation for illoyalitet – formodninger er ikke nok.

Praktiske implikationer for klausuler, dokumentation og overgang

Afgørelsen giver praktiske pejlemærker for både arbejdsgivere og nøglemedarbejdere i kundetunge projekter:

• Indgå præcise kunde- og konkurrenceklausuler med gyldig kompensation og rimelige rammer.
• Sikr sporbar dokumentation af al kundekontakt før fratræden, herunder hvem der tog initiativ.
• Adskil og kontroller adgang til forretningshemmeligheder og fastlæg klare offboarding-processer.
• Overvej overgangsaftaler, der lovligt fastholder rådgiverkontinuitet uden at krænke konkurrencefriheden.

Samlet set viser dommen, at kundens eget valg og manglende bevis for opsøgende handling eller hemmelighedsmisbrug kan være udslagsgivende for lovligheden af videreførelse af opgaver.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Skriftlighedskrav i lejeloven og almenlejeloven ved opsigelse og indsigelse

Efter lejeloven og almenlejeloven er visse centrale meddelelser i lejeforholdet underlagt ufravigelige formkrav. Det gælder særligt udlejers opsigelse, lejerens indsigelse mod opsigelsen samt udlejers påkrav. Disse erklæringer skal afgives skriftligt i fysisk form og kan ikke gyldigt fremsættes som digitale dokumenter eller e-mails, uanset parternes tidligere eller aftalte kommunikationsform.

Lejeren har en fastlagt frist til at reagere. En indsigelse skal være skriftlig og afsendes som fysisk brev, og den skal være fremkommet inden for den lovbestemte frist. Overholdes form og frist ikke, mister lejeren retten til at få opsigelsen prøvet ved domstolene.

Vestre Landsrets afgørelse om e-mail og vejledningspligt

I den offentliggjorte dom (TBB 2026 176) sendte lejeren sin indsigelse pr. e-mail og modtog en automatisk kvittering fra udlejer. Landsretten lagde vægt på, at indsigelsen ikke var fremsendt som fysisk brev og dermed ikke opfyldte skriftlighedskravet. Den automatiske kvittering ændrede ikke dette resultat og gav ikke lejeren rimelig grund til at anse indsigelsen for gyldig.

Retten afklarede samtidig rækkevidden af udlejers vejledningspligt: Det er tilstrækkeligt, at udlejer oplyser, at lejer kan gøre skriftlig indsigelse inden den lovbestemte frist. Der kræves ikke nærmere anvisning af, at skriftlighed indebærer fysisk brev. Standardvejledning efter lovens ordlyd er dermed nok, og manglende detailforklaring gør ikke opsigelsen ugyldig.

Praktiske konsekvenser og anbefalet proces for lejere og udlejere

For lejere betyder afgørelsen, at indsigelse mod opsigelse altid bør sendes som fysisk brev og dokumenteres, f.eks. ved sporbar forsendelse. E-mail, beskedplatforme eller andre digitale kanaler bør ikke anvendes, hvis man vil bevare retten til prøvelse.

For udlejere skærper dommen fokus på formaliteter. En ellers materielt berettiget opsigelse kan tilsidesættes, hvis formkrav og vejledningspligt ikke overholdes. Opsigelsen skal være skriftlig i fysisk form, klart angive begrundelsen og oplyse om lejerens mulighed for skriftlig indsigelse inden for fristen.

Følgende kontrolpunkter kan minimere formfejl i praksis:

• Sørg for, at opsigelsen udformes og sendes som fysisk brev.
• Angiv en tydelig og specifik begrundelse for opsigelsen.
• Oplys klart om mulighed for skriftlig indsigelse inden fristen.
• Undlad at bruge e-mail til opsigelser, indsigelser og påkrav.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Feriesamvær og myndigheders kompetence

Feriesamvær fastlægges typisk ved aftale. Ved uenighed kan Familieretshuset facilitere forlig eller træffe midlertidige afgørelser, mens Familieretten kan afsige samværsafgørelser ud fra barnets bedste. Almindelige ordninger omfatter skiftevis placering af sommerferie fra år til år samt frister for varsling af ferieuger, så planlægning sker rettidigt og forudsigeligt.

Det er udbredt, at almindeligt weekendsamvær bortfalder i skoleferier, hvis det kolliderer med bopælsforælderens ferieuger. Dette kræver en udtrykkelig bestemmelse i aftale eller afgørelse. Klare vilkår om varsling, afhentning/aflevering og kommunikation reducerer konfliktniveauet og letter en eventuel efterfølgende håndhævelse.

Udlandsrejser og pasregler for børn

Ved fælles forældremyndighed kan barnet som udgangspunkt tages med på udlandsrejse i samværstiden uden særskilt samtykke, medmindre der verserer sag om forældremyndighed eller er fastsat begrænsninger i en samværsafgørelse. I sådanne situationer kræves samtykke eller tilladelse fra Familieretshuset. Formålet er at balancere barnets samværsmuligheder med beskyttelse mod ulovlige udlandsophold.

Pasreglerne er centrale og rummer særlige undtagelser, der kan anvendes efter en konkret vurdering:

• Udstedelse af børnepas forudsætter som udgangspunkt samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere.
• Politiet kan dispensere, hvis en indsigelse vurderes chikanøs, og udstede pas trods manglende samtykke.
• Der kan i hastetilfælde udstedes provisorisk pas til en specifik rejse.
• Familieretten kan pålægge pasdeponering hos Familieretshuset forud for samvær ved risiko for ulovlig udrejse.

Tvangsfuldbyrdelse ved manglende udlevering

Overholdes en gyldig samværsaftale eller -afgørelse ikke, kan samværsforælderen anmode Familieretten om tvangsfuldbyrdelse. Retten kan fastsætte løbende tvangsbøder for at motivere udlevering eller i yderste fald træffe beslutning om afhentning. Magtanvendelse anvendes restriktivt og kun, når det er nødvendigt og forsvarligt.

Familieretten kan tillige tilkende erstatningssamvær, så tabt ferietid i videst muligt omfang kompenseres. Effektiv håndtering forudsætter rettidig forberedelse og korrekt myndighedskanal. Følgende tiltag styrker håndhævelsen:

• En klar, skriftlig og håndhævelsesegnet samværsaftale eller afgørelse for ferieperioder.
• Tidlig kontakt til Familieretshuset med anmodning om midlertidig afgørelse ved uenighed op mod ferien.
• Rettidig pas- og rejseplanlægning, herunder indhentelse af nødvendige samtykker eller tilladelser.
• Anmodning om tvangsfuldbyrdelse først når misligholdelsen er indtrådt, dokumenteret og aktuelt hindrer samvær.

Læs artiklen på Jura360 ↗

En byret under tredommerbehandling underkendte en væsentlig forhøjelse af en skatteyders aktie- og kapitalindkomst med samlet over 260 mio. kr. Retten fandt, at ændringerne i vilkårene for et aktionærlån ikke kunne sidestilles med indfrielse og stiftelse af et nyt lån og dermed ikke udløste beskatning som udbytte efter ligningslovens § 16 E.

Resultatet medførte, at en påstået udbyttebeskatning på over 200 mio. kr. bortfaldt. Hertil kom medhold i to rentetemaer, så den samlede nedsættelse oversteg 260 mio. kr. Afgørelsen er anket af Skatteministeriet.

Sagen rejste tre centrale spørgsmål:

1. Om ændringer i lånevilkår medførte realisation svarende til indfrielse og nyt lån omfattet af LL § 16 E.
2. Om der var hjemmel til at nægte fradrag for betydelige renteudgifter vedrørende to lån.
3. Om manglende rentebetaling kunne begrunde en indkomstforhøjelse.

Fortolkningsbidrag: Væsentlige vilkårsændringer og realisation efter kursgevinstloven

Retten lagde til grund, at princippet om realisation ved væsentlige kontraktsændringer hviler på almindelige obligationsretlige grundsætninger, som kendes fra kursgevinstlovens § 25. Spørgsmålet var, om dette princip kan anvendes ved vurderingen efter LL § 16 E.

Konklusionen blev, at de konkrete ændringer hverken isoleret eller samlet udgjorde væsentlige vilkårsændringer, der medførte direkte eller indirekte tilførsel af nye midler til hovedaktionæren. Retten tillagde det vægt, at et efterfølgende lån vedrørte rentetilskrivninger på det oprindelige lån, og at der derfor ikke forelå et nyt økonomisk engagement, som kunne udløse LL § 16 E-beskatning.

Renter, fradrag og processtatus efter anke

Retten imødekom fradrag for renteudgifter og afviste en forhøjelse for manglende rente på det ene lån. Afgørelsen understreger betydningen af præcis dokumentation af lånevilkår, rentetilskrivninger og den økonomiske realitet bag interne finansieringsforhold mellem selskab og hovedaktionær.

Anken betyder, at retspraksis om aktionærlån og grænsen for væsentlige vilkårsændringer i relation til LL § 16 E fortsat er under udvikling. Indtil der foreligger en endelig afgørelse fra højere instans, bør skatteydere nøje vurdere ændringer i lånedokumenter, sikre klar hjemmel for rentefradrag og overveje bevisstrategi ved eventuelle skatteforhøjelser.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Retten i Esbjerg har idømt en youtuber en bøde på 120.000 kr. for ulovlig markedsføring i to videoer rettet mod børn og unge. Den ene video viste indtagelse af 100 alkoholshots, den anden omfattede smagning af 52 energidrikke. Retten lagde vægt på, at kanalen blev drevet erhvervsmæssigt, og at indholdet derfor skulle overholde markedsføringsloven.

Domstolen fandt, at omtale og visning af alkohol og energidrikke over for børn og unge strider mod markedsføringsloven § 11, stk. 2. Derudover blev youtuberen dømt for skjult reklame, fordi links til eget merchandise ikke klart oplyste den kommercielle hensigt i strid med § 6, stk. 4.

Indirekte opfordring til farlig adfærd og målretning mod mindreårige

Retten vurderede, at videoen med 100 shots udgjorde en indirekte opfordring til farlig adfærd, jf. § 11, stk. 1. Det gjaldt, selv om videoen indledtes med en aldersangivelse og en opfordring til ikke at gentage adfærden. Afvejningen tog udgangspunkt i målgruppen og den samlede kontekst.

Der var tale om indhold, som reelt var tilgængeligt og appellerede til mindreårige. Retten understregede, at et generelt forbud mod omtale af alkohol og andre uegnede produkter over for børn og unge gælder, uanset om produktet sælges, eller blot anvendes som virkemiddel i underholdning.

Krav til reklameidentifikation og links til merchandise

Efter § 6, stk. 4 skal den kommercielle hensigt fremgå tydeligt. Henvisninger som “Find mit merchandise her” var ikke tilstrækkelige, når målgruppen er børn og unge, da reklame sjældent vil være umiddelbart genkendelig for dem. Retten anså derfor linkene for skjult reklame.

Forbrugerombudsmandens praksis tilsiger, at indhold rettet mod børn og unge som udgangspunkt kræver en eksplicit og placeringstydelig markering som reklame. Drives en profil via CVR, gælder markedsføringsloven for hele profilen – også indhold uden konkrete produktomtaler.

Ved fastsættelse af bøden blev det tillagt vægt, at der var to forskellige videoer, en vis gerningsperiode og et meget stort antal visninger. Sagen er registreret under journalnummer 98-1703/2025.

Yderligere vejledning om skjult reklame og markedsføring mod børn og unge kan findes hos Forbrugerombudsmanden: Forbud mod skjult reklame. Markedsføring rettet mod børn og unge.

For at styrke efterlevelsen kan influenter og bureauer overveje følgende tiltag:

• Undlad enhver omtale eller visning af alkohol og energidrikke i indhold, der retter sig mod børn og unge.
• Marker tydeligt reklame i starten af indholdet og umiddelbart ved reklamelinks.
• Foretag og dokumentér målgruppe- og kontekstvurderinger forud for publicering.
• Etabler interne retningslinjer, forhåndsgodkendelser og faste tjeklister for opslag.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Advokatnævnet har frataget Nicolai Dyhr retten til at udøve advokatvirksomhed i fem år og pålagt en bøde på 10.000 kr. Kendelsen bygger på flere alvorlige tilsidesættelser af god advokatskik efter retsplejeloven, rejst som disciplinærsag af Advokatrådet efter TV 2-udsendelsen Den sorte svane.

Nævnet lægger blandt andet til grund, at der blev afgivet urigtige oplysninger til skifteretten, og at der blev ydet rådgivning i sager, som han efterfølgende selv behandlede som kurator. Derudover kritiseres en række utilbørlige udtalelser, som ikke lever op til de krav, der gælder for advokater.

Interessekonflikter i konkursbehandling og domstolsprøvelse

Kendelsen fremhæver tillige en grov interessekonflikt i konkursbehandling, idet aktiver fra et konkursbo blev solgt til et selskab, hvor han samtidig var bestyrelsesmedlem. En kurator skal være uafhængig og handle i boets interesse; salg til interesseforbundne parter strider mod habilitetskravene i konkursbehandling.

Beskikkelsen blev deponeret i juni 2024, og nævnets afgørelse indebærer nu, at han ikke kan virke som advokat i fem år. Kendelsen er indbragt for domstolene for så vidt angår frakendelsen, og sagen kan derfor blive underlagt domstolsprøvelse. Læs kendelsen på Advokatnævnets hjemmeside.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt en virksomhed for at markedsføre egne produkter via en hjemmeside, der fremstod som en uvildig testportal. Siden rangerede virksomhedens varer som “bedst i test” uden tydelig oplysning om afsender og kommerciel hensigt, og anprisningerne blev genbrugt i webshop og sociale medier.

Efter markedsføringsloven må en handelspraksis ikke være vildledende, jf. § 5. Når “test”, “bedst i test” eller “testvinder” anvendes, skal der foreligge reel afprøvning baseret på objektive kriterier, og rigtigheden skal kunne dokumenteres. Efter § 6, stk. 4, skal reklame klart kunne identificeres som kommerciel kommunikation, og afsender skal fremgå tydeligt.

Forvekslingsrisiko og transaktionskriteriet i vurderingen

Sagen omfatter også brug af grafiske elementer, der kunne forveksles med uafhængige forbrugerorganisationers kendetegn. Sådanne virkemidler kan efter markedsføringsretten indebære risiko for forveksling og dermed forstærke vildledningen, navnlig når testudtalelser fremstår som uafhængige anbefalinger.

Det er en betingelse for overtrædelse af §§ 5 og 6, at praksissen er egnet til at få forbrugere til at træffe en beslutning, de ellers ikke ville have truffet, jf. § 8. Anprisninger af testresultater i annoncer og på webshop kan påvirke købsvilkår netop på denne måde, hvis de ikke er korrekte eller gennemsigtige.

Compliance-krav: dokumentation, reklamemarkering og afsenderoplysning

Virksomheder bør styrke interne processer for testkommunikation og anprisninger. Følgende tiltag mindsker risiko for overtrædelser:

• Konsekvent og tydelig reklamemarkering ved alle kommercielle omtaler, herunder testreferencer.
• Forudgående dokumentation for “testvinder” og “bedst i test” baseret på objektive og reproducerbare kriterier.
• Klar oplysning om afsender og kommercielt formål, når egne produkter vurderes eller anbefales.
• Systematisk gennemgang af annoncer, bannere og “anbefalet af”-elementer på sociale medier og webshop.

Selv om den pågældende testside blev lukket, kan politianmeldelse og eventuelle bøder fortsat komme på tale. Sagen understreger, at markedsføring med testudtalelser kræver solid dokumentation og sporbarhed, samt at reklame altid skal kunne identificeres entydigt af forbrugeren.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Når en virksomhed indgiver konkursbegæring – egenbegæring eller kreditorbegæring – kræver skifteretten som hovedregel en sikkerhed til dækning af boets omkostninger. Beløbet er ikke en betaling til modparten eller en sanktion, men en praktisk foranstaltning, der sikrer midler til en forsvarlig behandling, hvis boet ikke har frie aktiver.

Kurator skal hurtigt skabe overblik, sikre aktiver og vurdere eventuelle krav. Uden finansiering kan disse grundlæggende skridt ikke udføres, hvilket risikerer at svække kreditorernes stilling og tilliden til konkursbehandlingen.

Sikkerheden anvendes typisk til følgende indledende aktiviteter:

1. Kurators første gennemgang af regnskabsmateriale og aftaler.
2. Sikring og realisation af aktiver, herunder pantsatte aktiver.
3. Korrespondance og underretning af kreditorer samt indkaldelser.
4. Vurdering af omstødelige dispositioner og mulige krav.
5. Indledende undersøgelser af konkurskarantæne og ledelsesansvar.

Beløbets størrelse og praksis i skifteretten

Størrelsen fastsættes af den kompetente skifteret og afhænger af sagens kompleksitet. I praksis ses ofte sikkerhed i niveauet 40.000–50.000 kr., mens Sø- og Handelsretten typisk kræver et højere niveau. Rammen afspejler, at konkursbehandling er juridisk og økonomisk arbejde, ikke blot en registrering.

Hvis boet viser sig at have aktiver, kan omkostningerne i sidste ende dækkes af boets midler, og sikkerheden helt eller delvist frigives. Er boet tomt, udgør sikkerheden finansieringen af de mest nødvendige skridt. Generel vejledning om skifteretter findes på domstol.dk.

Hvem stiller sikkerheden og ledelsens handlepligt

Som udgangspunkt stiller den, der indgiver konkursbegæringen, sikkerheden. Ved egenbegæring må skyldnerselskabet eller en tredjemand derfor normalt stille beløbet. Ved kreditorbegæring påhviler forpligtelsen som udgangspunkt kreditor, som bør afveje om konkurs er det mest effektive skridt i forhold til andre inddrivelsesmuligheder.

Ledelsen må ikke lade manglende likviditet til sikkerhed blive en undskyldning for passivitet. Hvis virksomheden er betalingsudygtig og situationen ikke blot forbigående, indebærer forsat drift, nye aftaler eller yderligere gæld risiko for ledelsesansvar. Alternativer kan være tredjemandssikkerhed eller at afsøge andre løsninger uden at tilsidesætte pligten til at handle forsvarligt.

Læs artiklen på Jura360 ↗

120 dages-reglen kan kun bruges, hvis den er aftalt i ansættelseskontrakten, medarbejderen fortsat er syg, og opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Retspraksis placerer dette tidsvindue snævert mellem den 120. og 129. sygedag.

Falder opsigelsen først efter ca. 130 sygedage, anses kravet om umiddelbar tilknytning normalt ikke for opfyldt. I så fald må arbejdsgiver anvende det sædvanlige varsel efter funktionærloven, som afhænger af medarbejderens anciennitet, og medarbejderen bevarer lønkrav frem til den dato, en ordinær opsigelse lovligt kunne være trådt i kraft.

Optælling af sygedage: weekender, helligdage og praksis

Udgangspunktet er, at alle kalenderdage tæller med, herunder weekender og helligdage. Traditionelt forudsættes det dog for fridage, at medarbejderen også er syg på tilstødende arbejdsdage. Praksis viser, at konkrete omstændigheder kan føre til, at lørdage og søndage medregnes, selv om sygdommen ikke var anmeldt på den forudgående hverdag, bl.a. hvor der udbetales løn.

En dom fra Vestre Landsret illustrerer, at weekenddage blev medregnet ved den samlede vurdering. Fejl i optællingen kan forskyde skæringspunktet, så opsigelsen ikke længere afgives inden for dag 120-129. Arbejdsgivere bør derfor sikre dokumentation og dag-for-dag-overblik, herunder håndtering af lægeerklæringer, lønudbetalinger på fridage og eventuelle raskmeldinger eller delvise genoptagelser.

Handicap og forskelsbehandling: rimelige tilpasninger før opsigelse

Reglen kan ikke anvendes i strid med forskelsbehandlingsloven. Hvis sygdommen udgør et handicap i direktiv- og lovens forstand, skal arbejdsgiveren først vurdere og gennemføre rimelige tilpasninger, fx justering af arbejdsopgaver, hjælpemidler eller ændrede mødetider. Undlades dette, kan en opsigelse være ulovlig.

Retspraksis har anerkendt, at langvarige funktionsnedsættelser, som fx ryglidelser eller piskesmæld, kan udgøre handicap. Før 120 dages-reglen bringes i anvendelse, bør arbejdsgiver dokumentere dialog, konkrete tilpasningstiltag og proportionalitetsvurdering. Samspillet mellem de snævre tidsfrister og diskriminationsforbuddet gør rettidig optælling og grundig sagsopbygning afgørende.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Skattestyrelsen udsender varselsbreve til virksomheder, hvor angivet moms afviger fra omsætningen i oplysningsskemaet for den skattepligtige indkomst. Brevene oplyser differencen og opfordrer virksomheden til at kontrollere tidligere indberetninger.

Virksomheder bør som led i intern kontrol gennemgå momsregnskab og indberetninger, også uden forudgående henvendelse. Uoverensstemmelser kan være legitime, fx eksport til tredjelande eller andre ikke-momspligtige transaktioner, men transaktionerne skal stadig fremgå af momsangivelsen.

Retlige konsekvenser og muligheder for genoptagelse

Konstateres fejl, og der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt, kan skattestrafferetlige sanktioner komme på tale. En frivillig rettelse kan efter omstændighederne begrænse sanktionen og reducere renter og gebyrer.

Nødvendige korrektioner kan indsendes som efterangivelse eller via reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse. Vurder samtidig forældelsesfrister, dokumentationskrav og sammenhængen til oplysningsskemaet, så momsgrundlaget afspejler den faktiske omsætning.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Krav til gyldigt samtykke og frivillighed under GDPR

Et gyldigt samtykke skal være frivilligt, specifikt, informeret og afgivet ved en utvetydig viljestilkendegivelse. Frivillighed forudsætter et reelt valg uden negative konsekvenser ved afslag, herunder at basale ydelser og generelle rabatter ikke gøres afhængige af omfattende behandling.

Bundtning af flere formål i ét samtykke er uforenelig med kravet om specificitet. Virksomheder skal tilbyde granulære valg, så eksempelvis nyhedsbreve, profilering og tredjepartsannoncering kan til- og fravælges særskilt, og tilbagetrækning skal være lige så let som afgivelse.

Profilering og målrettet annoncering som særskilte formål

Profilering og customer match udgør selvstændige behandlingsaktiviteter, der som udgangspunkt kræver særskilt samtykke. Et generelt samtykke til markedsføring er utilstrækkeligt, når der behandles data til personalisering eller deling med tredjepartsplatforme.

Formålsbegrænsning og dataminimering indebærer, at data ikke må genbruges til nye markedsføringsformål uden nyt behandlingsgrundlag. Elektronisk direct marketing forudsætter herudover samtykke efter markedsføringsloven, og registreredes rettigheder, herunder indsigelse mod profilering, skal honoreres rettidigt.

Praktiske skridt til compliant kundeklubber og loyalitetsprogrammer

Virksomheder bør styrke governance og dokumentation for at reducere sanktionsrisiko og sikre gennemsigtighed over for kunder. Det kræver klare roller, procedurer og sporbarhed i beslutninger om databrug.

Organiseringen af samtykker og markedsføring bør tilpasses, så behandlingen matcher formål og lovgrundlag. Følgende tiltag er relevante:

Prioriter disse initiativer for at sikre lovlig behandling i kundeklubber:

• Opdel samtykker efter formål, fx nyhedsbreve, profilering og tredjepartsannoncering.
• Sørg for, at generelle rabatter er tilgængelige uden medlemskab eller udvidet databehandling.
• Dokumentér behandlingsgrundlag pr. formål og implementér effektiv samtykkestyring.
• Gør tilbagetrækning og fravalg enkelt, og efterlev indsigelser mod profilering.
• Gennemfør konsekvensanalyse, hvor profilering og bred datadeling indgår.
• Kontrollér datadeling og aftaler med tredjepartsplatforme for annoncering.

En målrettet oprydning i samtykkestrømme, informationstekster og tekniske indstillinger er nødvendig, hvis loyalitetsmodellen hviler på udveksling af data for rabat. Det reducerer både juridisk risiko og styrker tilliden hos kunderne.

Læs artiklen på Jura360 ↗

EU-Kommissionen har offentliggjort udkast til retningslinjer for, hvordan gennemsigtighedsforpligtelserne i AI-forordningens artikel 50 skal fortolkes og efterleves. Kravene rammer både udbydere og anvendere af bestemte AI-systemer og bliver gældende fra 2. august 2026.

Artikel 50 indeholder både oplysningspligter for interaktive systemer og mærkningspligter for AI-genereret eller manipuleret indhold, samt særlige regler for følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering. Retningslinjerne præciserer, hvornår pligterne udløses, og hvordan informationen skal gives.

Artikel 50 opstiller fire særskilte gennemsigtighedspligter:

1. Interaktive AI-systemer: Brugeren skal informeres om, at vedkommende interagerer med et AI-system.
2. Syntetisk audio, billede, video eller tekst: Output skal markeres og kunne detekteres som AI-genereret eller manipuleret.
3. Følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering: De berørte personer skal informeres om anvendelsen.
4. Deepfakes: Anvendere skal tydeligt oplyse, at indholdet er kunstigt skabt eller manipuleret.

Interaktive systemer og undtagelsen om åbenbarhed

Retningslinjerne afklarer, at oplysningspligten for interaktive systemer forudsætter en tovejskommunikation mellem menneske og system, som kan være auditiv, visuel eller fysisk. Klassiske eksempler er kundeservice-chatbots.

Undtagelsen, hvorefter oplysning kan udelades, hvis det er åbenbart, at brugeren taler med en maskine, fortolkes restriktivt. Virksomheder bør derfor som udgangspunkt altid give en eksplicit og fremhævet meddelelse.

Deepfakes og syntetisk indhold: definition, undtagelser og praksis

Deepfakes omfatter AI-genereret eller -manipuleret audio, video eller billeder, der realistisk ligner personer, steder, objekter, enheder eller begivenheder og vil kunne fremstå som ægte. Fantasielementer, der åbenlyst strider mod naturens love, falder udenfor.

Mindre tekniske forbedringer af eksisterende materiale, fx støjreduktion eller baggrundsredigering, udløser ikke deepfake-kravet. EU’s kodeks for gennemsigtighed angiver standardiserede ikoner og tekstlabels samt vejledning om placering og udformning.

Efterlevelse i praksis og sanktioner ved manglende opfyldelse

Informationen skal gives senest ved første interaktion eller eksponering, være klar, letforståelig og tydeligt adskilt fra øvrigt indhold samt opfylde tilgængelighedskrav. Skjulte oplysninger i manualer eller dybt i menuer, eller alene i vilkår og betingelser, er ikke tilstrækkelige. En åbningshilsen i en chatbot, der tydeligt angiver, at svaret kommer fra et AI-system, vil typisk opfylde kravet.

Ved overtrædelser kan der efter artikel 101 pålægges betydelige bøder, herunder omsætningsbaserede sanktioner. Se AI-forordningen på EUR-Lex. Læs Kommissionens udkast til retningslinjer på digital-strategy.ec.europa.eu og kodeks for gennemsigtighed på digital-strategy.ec.europa.eu.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forbrugerombudsmanden har orienteret flere aktører i bilbranchen efter klager over uopfordrede bekræftelser af samtykke. Virksomhederne brugte en double opt-in-model, hvor et mundtligt tilsagn blev fulgt af e-mail eller sms til bekræftelse. Myndigheden vurderer, at modellen kan gøre det svært at påvise, at forbrugeren fik alle nødvendige oplysninger på selve tidspunktet for samtykket.

Mangelfuld information om hvem der markedsfører, og hvilke kanaler der anvendes, kan medføre, at efterfølgende henvendelser anses som ulovlig elektronisk markedsføring efter markedsføringsloven og reglerne om telefonsalg. Samtykket skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt, og virksomheden skal kunne dokumentere indhold, tidspunkt og kontekst.

Krav til indhold og proces ved indhentelse af samtykke

Dækker samtykket flere virksomheder eller flere kanaler, skærpes kravene til gennemsigtighed og dokumentation. Forbrugeren skal tydeligt oplyses om afsenderkreds, kommunikationsformer og let adgang til at trække samtykket tilbage. GDPR art. 7 og indsigelsesretten ved direkte markedsføring i art. 21 er centrale.

Double opt-in kan bruges som bekræftelse, men kan ikke reparere manglende oplysning ved det oprindelige samtykke. Dataansvarlig skal identificeres, og samtykketeksten bør kunne knyttes entydigt til den registreredes accept via sporbar logning.

Anbefalede compliance-tiltag

For at reducere risiko anbefales standardiserede samtykketekster, integration ved første kontaktpunkt og styring af fælles dataansvar i forhandlernetværk.

Nedenstående tiltag kan hjælpe med at løfte bevisbyrden og sikre gennemsigtighed i praksis:

• Klar angivelse af alle modtagere og kommunikationskanaler.
• Tidsstemplede logs af visning og accept af samtykke.
• Enkel mekanisme til tilbagetrækning på tværs af kanaler.

Se pressemeddelelsen hos Forbrugerombudsmanden.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Fra 1. september indfører Advokatsamfundet et AI-baseret system, der samler indberetning og godkendelse af obligatorisk efteruddannelse samt håndtering af forsikring og garanti. Løsningen automatiserer gennemgangen af kursusdokumentation og giver den enkelte advokat et hurtigt svar på, om et kursus opfylder kravene i bekendtgørelsen om efteruddannelse. Pilotforløb peger på enklere arbejdsgange og kortere sagsbehandlingstid.

Systemet erstatter den manuelle kontrol under tilsynet og frigør ressourcer til et mere målrettet, risikobaseret tilsyn med fokus på højrisikoområder som hvidvask og klientkonti. De materielle krav er uændrede: Kun relevante aktiviteter kan medregnes, og kursusbeviser kan afvises, eksempelvis ved manglende underskrift fra udbyderen eller hvis indholdet ikke lever op til kriterierne. Den digitale løsning skal dermed styrke regelefterlevelsen og give advokater et opdateret overblik over gennemførte lektioner og restkrav.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Foreslåede ændringer af boafgiften og nyt progressionstrin

Bundgrænsen for boafgift foreslås forhøjet til 550.000 kr. fra det nuværende niveau. En forhøjelse af grundbeløbet medfører, at en større del af boets værdi kan udloddes uden boafgift, hvilket særligt kan lette mindre og mellemstore dødsboer.

For større dødsboer introduceres et progressionstrin. For boer over 10 mio. kr. foreslås et tillæg på 15 procentpoint til den gældende sats, således at den samlede boafgift kan udgøre 30 %. Forslaget retter sig dermed mod boer med betydelige aktiver, hvor værdiansættelse og boopgørelse i forvejen er centrale.

Konsekvenser for arvinger, dødsboer og arveplanlægning

Mindre boer vil kunne opnå en kontant lettelse gennem det højere grundbeløb, mens formuende familier potentielt møder en højere marginal afgift. Effekten afhænger af boets sammensætning og den endelige udformning af reglerne, herunder hvordan progressionstrinnet beregnes og afgrænses.

Ændringerne aktualiserer behovet for rettidig arveplanlægning. Testationsmæssige dispositioner, eventuelle gaver i levende live, brug af succession og strukturering af familieejede aktiver kan få øget betydning. Rådgivning bør tage højde for samspillet mellem boafgiftsloven, dødsboskatteloven og praksis om værdiansættelse, så utilsigtede afgiftsvirkninger undgås.

Lovproces, usikkerhed og næste skridt

Udspillet er politisk og ikke vedtaget. Først når et lovforslag fremsættes og behandles i Folketinget, kendes de bindende regler. Centrale spørgsmål er afgrænsning, beregningsmetode, ikrafttræden og eventuelle overgangsordninger for dødsfald tæt på vedtagelsestidspunktet.

Praktikere og boer bør følge lovprocessen nøje og dokumentere relevante beslutninger i boopgørelser og testamenter. Indtil der foreligger klar lovtekst, bør planlægning ske med scenarier for både uændret retstilstand og vedtagelse af progressionstrin.

De centrale elementer i udspillet er:

• Forhøjelse af bundgrænsen for boafgift til 550.000 kr.
• Lettelser for mindre og mellemstore dødsboer via større afgiftsfri del.
• Nyt progressionstrin for boer over 10 mio. kr. med samlet sats op til 30 %.
• Ingen vedtagelse endnu og derfor usikre overgangs- og ikrafttrædelsesregler.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Fortolkning af 15-procentsgrænsen ved fleksjob

Vurderingen for personer i fleksjob sker efter arbejdsskadesikringsloven § 17 a, hvor udgangspunktet er forskellen mellem indtjeningen før skaden og efter skaden. Opgørelsen omfatter både løn fra arbejdsgiver og flekslønstilskud fra kommunen, så den samlede indkomstsituation lægges til grund.

Højesteret har fastslået, at en fleksjobber kan opnå minimumserstatning, selv om det beregnede tab er under 15 procent, hvis tabet mindst udgør 5 procent og er varigt og velunderbygget. Den juridiske vurdering kan dermed ikke reduceres til en ren regneøvelse, når arbejdsskaden faktisk har forringet den varige indtægtsevne.

Vurderingskriterier hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lægger vægt på tidligere og aktuel indtjening, flekslønstilskud, helbredsmæssige begrænsninger, uddannelse, alder, erhvervserfaring og omskolingsmuligheder. Der foretages en helhedsvurdering af, om arbejdsskaden er årsagen til den nedsatte erhvervsevne.

Har du forudbestående lidelser, kan AES foretage en forholdsmæssig afgrænsning, så kun den del af tabet, der kan henføres til arbejdsskaden, erstattes. Det udelukker ikke erstatning, men kan reducere procentsatsen.

Genoptagelse, dokumentation og proces

Har du fået afslag med henvisning til et beregnet tab under 15 procent, kan der være grundlag for genoptagelse, særligt ved fleksjob efter § 17 a og et varigt, klart dokumenteret tab. Anmodningen rettes til AES, også selv om Ankestyrelsen senest har truffet afgørelse.

Solid dokumentation styrker kausalitet og tabsopgørelse. Reglerne kan læses i arbejdsskadesikringsloven på retsinformation.dk.

Eksempler på relevant dokumentation er typisk:

• Lønsedler, årsopgørelser og oplysning om flekslønstilskud.
• Kommunal afgørelse om fleksjob og visitationsgrundlag.
• Lægelige oplysninger om funktionsnedsættelser og skånehensyn.
• Udtalelser fra arbejdsgiver om arbejdsindhold og timeomfang.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Skattestyrelsen revurderer i en række verserende sager skattekrav, der blev rejst på baggrund af oplysninger fra pengeoverførselsvirksomheder. Flere sager indikerer, at grundlaget for beskatning efter statsskatteloven § 4 har været utilstrækkeligt, og at forhøjelser derfor nedtones eller nedsættes.

Udviklingen er blandt andet begrundet i mistanke om, at borgeres identitetsoplysninger er blevet misbrugt til at sløre transaktioner, de ikke selv har foretaget. Når tredjemandsdata ikke sikkert kan knyttes til skatteyderen og ubeskattede midler, kan de ikke i sig selv bære en indkomstforhøjelse.

Beviskrav, tredjemandsoplysninger og forvaltningsretlige principper

Forhøjelse af indkomst kræver et sikkert bevisgrundlag. Oplysninger fra tredjemand skal vurderes kritisk og understøttes af verificerbare spor, hvis de skal danne grundlag for beskatning. Myndigheden er forpligtet af officialprincippet og begrundelsespligten, og mangelfuld sagsoplysning kan føre til ugyldighed.

Identitetsmisbrug svækker beviskæden markant. Skattestyrelsen må kunne dokumentere en klar forbindelse mellem skatteyderen, transaktionshistorikken og påstået ubeskattede midler. Skatteydere bør samtidig sikre eget dokumentationsspor, herunder bankudtog, kommunikation og eventuelle forklaringer fra modtagere.

Følgende kontrolpunkter er særligt relevante, når afgørelser bygger på tredjemandsoplysninger:

• Verifikation af afsender og modtager samt sammenhold med skatteyderens faktiske forhold.
• Konsistens mellem transaktionsspor og den konkrete indkomstforhøjelse.
• Fuld begrundelse og inddragelse af skatteyderens indsigelser i sagsoplysningen.

Genoptagelse og håndtering af verserende og afsluttede sager

Sager, der kan være afgjort på et urigtigt eller utilstrækkeligt grundlag, kan søges genoptaget efter skatteforvaltningsloven §§ 26-27. Både ordinær og ekstraordinær genoptagelse kan komme på tale, hvis der foreligger nye oplysninger eller særlige omstændigheder, der ændrer vurderingen.

Praktisk bør skatteydere anmode om aktindsigt, samle relevant dokumentation og fremsætte præcise indsigelser til sagens bevismæssige grundlag. Verserende sager kan indbringes for Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten, og domstolsprøvelse er mulig. Tidlig, systematisk sagsstrategi øger chancen for en korrekt indkomstansættelse.

Læs artiklen på Jura360 ↗

OneMed A/S og Kirstine Hardam A/S har trukket deres planlagte fusion tilbage efter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i august 2025 krævede en anmeldelse under den nye call-in-adgang. Sagen lukkes uden materiel afgørelse og markerer den første danske call-in-sag, der ender på denne måde.

Parterne opererer som grossister af sygeplejeartikler til kommuner på et i forvejen koncentreret marked. Styrelsens forudgående markedsindsigt synes at have udløst call-in-kravet. Forløbet illustrerer den afskrækkende effekt: selve kravet om anmeldelse kan få transaktioner under tærsklerne til at falde bort.

For aktører på koncentrerede B2G-markeder med få leverandører kan et call-in derfor ændre tidsplan, prisregulering og betingelser for closing. Købere og sælgere bør kontraktuelt indarbejde betingelser om myndighedsgodkendelse, long-stop-datoer og allokeringsmekanismer for omkostninger ved en eventuel udvidet konkurrenceretlig proces. Det reducerer gennemførelsesrisikoen og skaber klarhed for parterne.

Retsgrundlag: tærskel på 50 mio. DKK og SIEC-vurdering

Siden 1. juli 2024 kan styrelsen kræve anmeldelse af fusioner, der ikke opfylder omsætningstærsklerne, hvis de deltagende virksomheder tilsammen har mindst 50 mio. DKK i dansk omsætning, og der er risiko for en betydelig hæmning af den effektive konkurrence, fx ved skabelse eller styrkelse af dominans. Hjemlen retter sig mod skadelige opkøb under tærsklerne.

Anvendelsesområdet er bredere end klassiske killer acquisitions og platformsmarkeder. Også nicheprægede eller lokalt koncentrerede markeder – som kommunale leverancer af sundhedsartikler – kan omfattes, når strukturen giver bekymring for varige konkurrenceproblemer.

Proces, standstill og praktiske konsekvenser for transaktioner under tærsklerne

Et call-in udløser præimplementeringsforbud, når fusionen ikke er gennemført. Uden en endelig anmeldelse starter de sædvanlige sagsbehandlingsfrister ikke. I den aktuelle sag blev der ikke indleveret en endelig anmeldelse, sagsbehandlingen trak ud, og parterne opgav fusionen.

Virksomheder bør ved et call-in straks forberede en fuldstændig anmeldelse, sikre robust markedsdata og overveje mulige tilsagn for at begrænse eksekveringsrisiko. Det kan også være relevant at følge udfaldet i den parallelle Uber/Dantaxi-sag. Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse her.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Det Europæiske Databeskyttelsesråd har vedtaget en fælles europæisk skabelon til anmeldelse af brud på persondatasikkerheden. Tiltaget følger Helsinki-erklæringen og skal gøre efterlevelse af GDPR mere ensartet på tværs af EU samt styrke myndighedssamarbejdet. Se erklæringen hos Datatilsynet her.

I Danmark anvendes allerede en digital blanket, og indholdet ligger tæt på den nye model. Praktiske ændringer forventes derfor begrænsede, men den fælles struktur vil lette håndteringen af grænseoverskridende hændelser og gøre indberetninger mere sammenlignelige. Datatilsynet har bidraget aktivt til udformningen, og forpligtelser efter GDPR art. 33–34 består uændret.

Samarbejde med EU-Kommissionen og nordisk koordinering

På samme møde drøftede EDPB med EU-Kommissionens ansvarlige kommissær behovet for tættere tværregulatorisk koordinering i lyset af Den Digitale Omnibus. Fokus er at skabe klarere berøringsflader mellem databeskyttelsesregler og øvrig digital regulering.

EDPB blev desuden orienteret om en fælles nordisk erklæring om databeskyttelse og ny teknologi, vedtaget i Stockholm. Læs erklæringen her, og EDPB’s pressemeddelelse her. Virksomheder bør gennemgå interne procedurer for brudanmeldelser og sikre, at dokumentation og roller afspejler den fælles skabelon.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Formater for generalforsamling og aktionærinvolvering

De store markedspladsselskaber fastholder primært fysiske møder, mens virtuelle og hybride formater kun anvendes af en mindre andel. Webcast er blevet standard, ofte enten åbent via selskabernes hjemmesider eller gennem aktionærportaler.

Aktionæraktivismen voksede, målt på antallet af forslag og spørgsmål, men egentlig afstemningsaktivitet var fortsat begrænset. Enkelte selskaber tilbyder liveindlæg ved virtuelle møder, men de fleste holder sig til skriftlig dialog. Tendensen understreger behovet for klare procedurer for taleret, spørgsmål og dokumentation.

Bæredygtighedsrapportering og revisorvalg efter Omnibuspakken

EU’s Omnibusforenkling har markant afgrænset, hvilke virksomheder der er omfattet af CSRD. En række selskaber falder derfor ud af rapporteringspligten og kan afregistrere bæredygtighedsrevisor. Det ændrer kravbilledet til governance, dataindsamling og planlagte revisionsydelser.

For de selskaber, der fortsat er omfattet, er markedets praksis uændret: den finansielle revisor vælges ofte som bæredygtighedsrevisor for at sikre sammenhæng i kontrolmiljø og rapportering. Selskaber bør dog revurdere væsentlighed, processer og datakilder i lyset af den ændrede reguleringshorisont samt krav til værdikædedata.

Kønsbalanceloven og konsekvenser for bestyrelsesvalg

Erhvervsstyrelsens nye vejledning præciserer blandt andet reglernes anvendelsesområde, betydningen af medarbejdervalgte medlemmer og håndteringen af mindre bestyrelser. Det skærper forventningerne til dokumentation og transparens i nomineringsprocesser.

Fristen for at opnå ligelig kønsfordeling blandt generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer udløber den 30. juni 2026. Selskaber, der ikke når måltallet, må forvente krav til udvælgelseskriterier, procesbeskrivelser og særlige oplysninger i indkaldelser og valgmateriale.

Forberedelser til 2027: kapitalbemyndigelser, SRD og investorrelationer

Med sæsonen afsluttet bør selskaber fokusere på justeringer, der kan vedtages på næste ordinære generalforsamling. Følgende emner bør indgå i planlægningen:

1. Gennemgå kapitalbemyndigelser i lyset af EU Listing Act, herunder rammer for prospektfrie udstedelser og eventuel differentiering på transaktionstyper.
2. Revurdér vederlagsrapportens transparens om performancekriterier, sign-on, aktiebaseret aflønning og opfølgning på investorfeedback.
3. Etabler en handlingsplan for kønsbalancen med klare udvælgelseskriterier og dokumentationsspor i nomineringsudvalg.
4. Afklar om selskabet fortsat er omfattet af CSRD/CSDDD, og tilpas governance, revisorvalg og dataflow fra værdikæden.
5. Følg revisionen af aktionærrettighedsdirektivet om identifikation, stemmeafgivelse og rammer for virtuelle og hybride generalforsamlinger.
6. Vurder effekter af omnibusdepoter for ejerbogen og planlæg investorsegmentering og kommunikation forud for møder.
7. Overvåg ISS og Glass Lewis’ høringer og tilpas politikker for kapitalbemyndigelser, vederlag, bestyrelsessammensætning, diversitet og ESG.

Endelig kan vedtægtsmæssige henvisninger til regioner kræve opdatering som følge af sammenlægningen til Region Østdanmark. Tidlig koordinering mellem bestyrelse, ledelse og rådgivere øger sandsynligheden for robuste beslutningsoplæg og bred opbakning på næste generalforsamling.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Regeringen varsler markante planretlige greb i København og Frederiksberg. Lokalplaner skal kunne reservere op til 40 procent af nye boliger til ejerboliger og op til 40 procent til almene boliger. Det kan i praksis lægge et loft over andelen af private udlejningsboliger og dermed ændre projektøkonomien for udviklere med ikke-planlagte eller re-planlægningskrævende arealer. Samtidig lægges der op til hurtigere sagsbehandling i bygge- og dispensationssager samt en mere effektiv lokalplanproces.

Formålet er at korrigere en udvikling, hvor nybyggeri i stigende grad har været udlejningsejet. Reguleringen skal skabe en mere blandet boligsammensætning og styrke adgang til ejerboliger, men balancen er følsom: For stramme bindinger kan dæmpe byggeriet og dermed modvirke hensigten om flere boliger.

Retlige uklarheder om ejerboligkrav, håndhævelse og overgangsregler

Planloven sondrer i dag ikke klart mellem ejer- og lejeboliger. Et fremtidigt ejerboligkrav kræver derfor en præcis definition af, hvornår kravet er opfyldt, og hvordan det relaterer sig til ejerlejlighedsloven. Hvis reguleringen rækker ind i den efterfølgende råderet, vil der skulle skabes særskilt hjemmel til at begrænse udlejning af ejerlejligheder.

Effektiv håndhævelse forudsætter klare sanktionsrammer og eventuelt et register, der kan dokumentere faktisk ejerbrug. Overgangsordninger bliver afgørende, fordi markedsvilkår kan ændre sig mellem lokalplanvedtagelse og ibrugtagning. Ventiler som midlertidig udlejning eller mulighed for dispensation kan være nødvendige for at undgå projektstop og utilsigtede reduktioner i boligudbuddet.

Udvidet tilbudspligt og forkøbsret for almene boligselskaber

Lejelovens gældende tilbudspligt (kapitel 24) tænkes suppleret i København og Frederiksberg med en subsidiær ordning, hvor et alment boligselskab tilbydes at købe ejendommen, hvis lejerne ikke overtager. Det kan forlænge transaktionsforløb med nye acceptfrister og rejser afgrænsningsspørgsmål om, hvilke almene boligorganisationer der skal have tilbuddet.

Sælgere og investorer bør indarbejde de ekstra procesled i tidsplaner, betingelser og kommunikation med lejere og potentielle købere. Uklarheder om definition, rækkefølge og varighed af tilbudsperioder bør håndteres kontraktuelt, indtil den endelige lovtekst foreligger.

National regulering af korttidsudlejning og skærpede krav ved nedrivning

Korttidsudlejning, herunder skyggehoteller, foreslås begrænset nationalt. Ejere, der udlejer via digitale platforme, må forvente flere kontroltiltag og potentielle begrænsninger i omfanget. Samtidig varsles et eftersyn af bygningsreglementet for at lette renovering, opdeling af boliger og konvertering af erhverv til boliger samt en ligestilling af momsregler for byggegrunde i overensstemmelse med EU-retten.

På nedrivningsområdet overvejes et bevar eller forklar-princip, en nedrivningsafgift, skærpede dokumentationskrav og højere krav til recirkulation af materialer. Tiltagene vil øge de administrative og økonomiske byrder ved nedrivning, men styrke incitamentet til omdannelse og energirigtig renovering af eksisterende bygninger.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Culpa-standard og arbejdsmiljølovens forsvarlighedskrav

Den almindelige culpa-standard gælder også ved psykiske skader. Arbejdsgiveransvaret er ikke objektivt, og sygdom hos en medarbejder – eller en efterfølgende anerkendelse som arbejdsskade – medfører ikke automatisk erstatningspligt. Afgørende er, om arbejdsgiveren har udvist den adfærd, som med rimelighed kan kræves i situationen.

Arbejdsmiljøloven indgår som normativ ramme for, hvad der kan kræves. Kravet om, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, får dermed betydning i den civilretlige ansvarsvurdering. Der skal sondres mellem iboende risici ved arbejdets karakter og risici, som kunne elimineres eller reduceres gennem forsvarlig arbejdstilrettelæggelse.

Psykiske arbejdsskader og identisk ansvarsnorm

Højesteret præciserer, at ansvarsnormen er den samme for fysiske og psykiske skader. Selvom psykiske skader ofte udvikler sig over tid og kan være vanskelige at afgrænse, overføres de klassiske momenter fra fysiske skader til den psykiske kontekst.

I vurderingen kan følgende momenter indgå som pejlemærker for culpa uden at udgøre en udtømmende liste:

• arbejdets almindelige farlighed, herunder vold, trusler, høje følelsesmæssige krav, konflikter og krænkende handlinger
• arbejdets skadeevne i relation til psykisk belastning
• muligheden for at undgå eller begrænse psykisk skade
• arbejdsgiverens forebyggende tiltag, både generelt og over for den enkelte medarbejder

Dokumentation, forebyggelse og praktiske konsekvenser

Dommen understreger betydningen af en systematisk og dokumenteret indsats for det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsgivere bør kunne redegøre for identificerede risici, valgte foranstaltninger, instruktion og oplæring, samt hvordan der følges op i praksis. Dokumentation for APV-arbejde, bemandings- og beredskabsovervejelser samt registrering og læring af hændelser styrker arbejdsgiverens position i en efterfølgende tvist.

Individuelle sårbarheder kan få betydning, hvis arbejdsgiveren kendte eller burde kende til dem og undlod at iværksætte rimelige tiltag. Omvendt medfører kendte belastninger i sig selv ikke ansvar, hvis arbejdsgiveren har gjort, hvad der med rimelighed kan kræves for at sikre forsvarlige arbejdsforhold. Samlet bekræfter dommen, at robust forebyggelse og gennemsigtig dokumentation er nøglen til at håndtere ansvarrisikoen ved psykiske arbejdsskader.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Afskedigelsesnævnet fastslog i en kendelse af 7. maj 2026, at en buschaufførs udtalelser til pressen om ikke-fungerende overfaldsalarmer ikke var beskyttet af whistleblowerloven. Nævnet lagde vægt på, at medarbejderen hverken havde benyttet den interne eller en ekstern whistleblowerordning før den offentlige udtalelse, og at betingelserne for direkte offentliggørelse efter § 5, stk. 2, ikke var opfyldt.

Den høje tærskel for offentliggørelse kræver, at der foreligger rimelig grund til at tro, at forholdet udgør en overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser. Bevisførelsen gav ikke grundlag for, at den konkrete hændelse – herunder en efterfølgende voldsepisode uden for bussen – ville være afværget ved korrekt alarmrespons.

Whistleblowerlovens § 5, stk. 2, giver kun beskyttelse ved offentliggørelse, hvis særlige betingelser er opfyldt. Overordnet gælder følgende muligheder:

1. Indberetning til intern eller ekstern whistleblowerordning har ikke haft effekt.
2. Der er rimelig grund til at antage, at forholdet udgør en overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser.
3. Der er rimelig grund til at frygte repressalier eller antage, at en ekstern indberetning næppe vil blive imødegået effektivt.

Nævnet tillagde desuden betydning, at arbejdsgiveren efter hændelsen indførte faste kontroller af alarmerne.

Vurderingen af saglig afskedigelse efter Hovedaftalen § 4, stk. 3

Opsigelsen blev anset for sagligt begrundet. Nævnet pegede på tidligere advarsler, hemmelige optagelser af samtaler med kolleger og gentagne aktiveringer af overfaldsalarmer uden reelle nødsituationer. Disse forhold underbyggede, at arbejdsgiveren havde saglige grunde til at bringe ansættelsen til ophør.

Der var heller ikke grundlag for at antage, at arbejdsgiverens håndtering af alarmsystemet var så mangelfuld, at en afskedigelse måtte anses for usaglig. Den manglende årsagssammenhæng mellem alarmopkaldet og den efterfølgende voldsepisode talte imod, at der var tale om et forhold omfattet af whistleblowerbeskyttelsen.

Praktiske konsekvenser for arbejdsgivere og medarbejdere

Kendelsen tydeliggør, at medarbejdere som udgangspunkt skal bruge interne eller eksterne indberetningskanaler først og dokumentere forholdene. Direkte kontakt til pressen uden forudgående indberetning kræver en konkret og væsentlig risiko for offentlighedens interesser.

For arbejdsgivere understreger afgørelsen behovet for velfungerende whistleblowerordninger, uddannelse af ledere i modtagelse og opfølgning samt sporbar dokumentation. Samtidig bør arbejdsgivere sikre en proportional og ensartet sanktionspraksis og samtidig undgå repressalier ved lovlige indberetninger. Henvisning: Afskedigelsesnævnets kendelse af 7. maj 2026 – sag 20250767.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forbrugerombudsmanden har indskærpet reglerne om vildledende markedsføring over for NRGi efter et opsøgende salg, hvor en ekstern salgskonsulent fremsatte urigtige og udokumenterede udsagn om både NRGi og konkurrenter. Indgrebet understreger, at face-to-face salgsfremstød er underlagt samme krav til sandhed, klarhed og dokumentation som øvrig reklame.

Konsulenten fremsatte bl.a. generelle superlativer om NRGi og negative påstande om konkurrenter, som ikke kunne bekræftes. NRGi har oplyst, at metoderne var i strid med selskabets interne retningslinjer, og at sælgeren var tilknyttet en ekstern samarbejdspartner. Sagen er afsluttet med en indskærpelse, men illustrerer håndhævelsesrisikoen ved udokumenterede udsagn i købsøjeblikket.

Retsgrundlag i markedsføringsloven §§ 5, 6, 8 og 13

Efter markedsføringsloven § 5 må en erhvervsdrivende ikke anvende urigtige eller på anden måde vildledende fremstillinger, også selv om enkelte oplysninger isoleret set er korrekte. § 6 forbyder udeladelse eller uklar præsentation af væsentlige oplysninger.

Hvis vildledning er egnet til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, denne ellers ikke ville have truffet, kan der ske straf i form af bøde, jf. § 8 og § 37, stk. 3. Hertil kommer § 13, som pålægger den erhvervsdrivende at kunne dokumentere rigtigheden af faktiske påstande, eksempelvis om kundetilfredshed eller konkurrenters forhold.

Ansvar, dokumentation og compliance for elselskaber og eksterne sælgere

Virksomheder bærer et væsentligt ansvar for udsagn fremsat af eksterne sælgere, og interne retningslinjer fritager ikke for markedsføringsretligt ansvar. Effektiv compliance kræver træning, styring af salgsscripts, forhåndsgodkendte påstande og løbende stikprøver, så dokumentation foreligger i salgsøjeblikket.

Praktisk betyder det, at generelle superlativer og nedgørende konkurrentsammenligninger skal undgås, medmindre de kan underbygges med solid, aktuel evidens. Oplysninger om kundeservice, binding og priser skal være korrekte, klare og fuldstændige. Manglende dokumentation kan udløse indskærpelser, påbud og bøder samt betydelig omdømmerisiko.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Kapitalnedsættelse er et lovligt redskab til at tilpasse selskabskapitalen ved underskudsdækning, udlodning til kapitalejere eller hensættelse til særlig reserve. Indgrebet er reguleret af selskabsloven og forudsætter præcise formkrav, klare beslutninger og effektiv kreditorbeskyttelse. Reglerne fremgår af selskabsloven.

Beslutningen træffes som udgangspunkt af generalforsamlingen med vedtægtsændringsflertal. I ApS kan ledelsen bemyndiges i vedtægterne til at gennemføre nedsættelser op til et beløb. Resolutionen skal angive både beløb og formål; ved udlodning eller særlig reserve skal forslaget stilles eller godkendes af ledelsen.

Proces og kreditorbeskyttelse – frister og registrering

Gyldigheden afhænger af rettidig anmeldelse til Erhvervsstyrelsen og overholdelse af kreditorregler. Registreres beslutningen ikke senest to uger efter vedtagelsen, bortfalder den.

Ved udlodning eller særlig reserve udløses en offentlig kreditoropfordring med frist til at anmelde krav. Ledelsen kan gennemføre nedsættelsen efter fristens udløb, hvis kapitalberedskabet er forsvarligt og anmeldte krav håndteres; alternativt kan Erhvervsstyrelsen registrere af egen drift. Gennemførelsen skal være registreret eller anmeldt senest ved indsendelsesfristen for den årsrapport, som omfatter beslutningen, og under alle omstændigheder senest ét år efter. Samtidig nedsættelse og kapitalforhøjelse i samme beløb fritager for kreditoropfordring.

Dokumentation, særlige udlodninger og ledelsesansvar

Udlodninger i andre værdier end kontanter kræver som udgangspunkt en vurderingsberetning; i visse tilfælde kan en offentlig ledelseserklæring anvendes. Uanset metode skal der være fuld dækning for bundne reserver og et forsvarligt kapitalberedskab.

Mangelfuld proces kan udløse ugyldighed, tilbagebetalingspligt, bøder og erstatningsansvar for ledelsen og eventuelt kapitalejere. Overtrædelse af selskabslovens minimumskrav indikerer uforsvarlig adfærd og skærper ansvarsrisikoen.

De hyppigste faldgruber er:

• For sen eller manglende registrering af beslutningen.
• Manglende kreditoropfordring, hvor den er påkrævet.
• Udlodning uden korrekt vurderingsberetning eller offentlig ledelseserklæring.
• Dispositioner uden forsvarligt kapitalberedskab eller hensyn til bundne reserver.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gentagne gange grebet ind for at forhindre højere kommunale udgifter til stomihjælpemidler. Myndigheden krævede en planlagt fusion mellem to større leverandører anmeldt, selv om den lå under de sædvanlige omsætningstærskler. Parterne har nu opgivet fusionen, hvilket mindsker risikoen for prisstigninger og svækket konkurrence.

Indgrebet anvender konkurrencelovens mulighed for at indkalde under-tærskel-fusioner til vurdering, når der er udsigt til en betydelig hæmning af den effektive konkurrence. Sagen viser, at værktøjet kan være afgørende i smalle markeder med få leverandører og stor betydning for offentlige indkøb.

Misbrug af dominans og forbud mod margin squeeze

Coloplast Danmark blev tidligere mødt med midlertidige tilsagn og senere et påbud for margin squeeze i segmentet mod kommuner. Konkurrencerådet fandt misbrug af dominerende stilling og pålagde virksomheden at afstå fra tilsvarende praksis fremover.

Konkurrenceankenævnet stadfæstede afgørelsen, hvilket understreger, at prisstrukturer, der gør effektive konkurrenter urentable, kan udgøre overtrædelse af konkurrenceloven § 11 vurderet i lyset af TEUF art. 102.

Retslige skridt og praktiske konsekvenser for indkøb og leverandører

Sagen mod Coloplast Danmark er efterfølgende indbragt for Sø- og Handelsretten og verserer. Indtil der foreligger endelig retsafgørelse, bør markedsaktører sikre tæt compliance med gældende påbud og tilsagn.

For kommuner og leverandører betyder forløbet, at pris- og rabatpolitikker skal gennemgås for potentielle udelukkende virkninger. Potentielle fusioner, også under tærsklerne, kan indkaldes til anmeldelse, og virksomheder bør tidligt dokumentere omkostningsgrundlag og søge dialog med myndighederne.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Reform af retshjælp og adgang til kvalificeret bistand

Reformen skal sikre, at borgere og små virksomheder reelt kan få kvalificeret juridisk rådgivning i sager med lav økonomisk værdi. Nøglen bliver enklere adgangskriterier, bæredygtige salærtakster og et system, der understøtter tidlig konfliktløsning.

Samtidig bør ordningerne for fri proces og retshjælp koordineres bedre, så dækning, kvalitet og effektiv sagsafvikling går hånd i hånd. En klar finansieringsmodel og transparens i administrationen er afgørende for legitimiteten.

Domstole, sagsomkostninger og kortere ventetider

En flerårsaftale for domstolene bør adressere kapacitetsmangel, digital sagsstyring og ensartet praksis for berammelse. Målet er mærkbart kortere sagsbehandlingstider og stærkere tillid til retssystemet.

Reglerne om sagsomkostninger og salærfastsættelse trænger til modernisering for at skabe bedre balance mellem borger, virksomhed og stat i retssager. Tydelige kriterier for rimeligt salær og omkostningsfordeling vil styrke procesøkonomien og tilskynde proportional sagsførelse.

Konkurrence om statens juridiske indkøb og åben retspraksis

Efter afskaffelsen af kammeradvokatordningen skal implementeringen af den nye model sikre reel konkurrence, gennemsigtighed og høj kvalitet i statens køb af juridiske ydelser. En velfungerende central funktion og professionel udbudspraksis er centrale elementer.

Adgangen til domspraksis bør udvides, så både nye og historiske domme er offentligt tilgængelige i en brugervenlig domsdatabase. Åben retsdata styrker forudsigelighed, forskning og compliance på tværs af retsområder.

Regeringsgrundlaget lægger desuden op til mere proportionale regler for varetægtsfængsling med skærpede dokumentationskrav ved forlængelser samt en styrket indsats mod økonomisk og digital kriminalitet. En sammenhængende AI- og digitaliseringsdagsorden bør koordineres med EU-reguleringen for at sikre innovation inden for klare retlige rammer.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Energinet har løftet den midlertidige pause i nye nettilslutninger og indfører en strammere, faseopdelt prioriteringsmodel med modenhedskrav. Sagsbehandlingen samles i batches, så projekter vurderes i sammenhæng med tilgængelig kapacitet i transmissions- og distributionsnettet. Første batch ventes afsluttet i fjerde kvartal, hvorfor der ikke forventes nye tilslutningsaftaler for større kunder før da.

Forsyningstilsynet har indledt et tilsyn med, om modellen og kriterierne kan anvendes uden forudgående godkendelse efter elforsyningsloven. Se meddelelsen hos Forsyningstilsynet.

Link til tilsynsmeddelelse.

Regeringsgrundlaget varsler samtidig prioritering af energiinfrastruktur og en beredskabsplan for Energinet, herunder mulige anlægslove til at accelerere netudbygning.

Juridiske rammer: EU’s elmarked, elforsyningsloven og forvaltningsretlige krav

EU-Kommissionens Grids Package anbefaler, at kapacitetsknaphed håndteres gennem gennemsigtige, kriteriebaserede prioriteringer frem for rent først-til-mølle. Energinet anfører, at den nye model ligger på linje hermed. En pause kan være lovlig, hvis den bygger på dokumenterede kapacitetsbegrænsninger, er klart tidsafgrænset og ikke udgør en generel eller varig adgangsbegrænsning.

Hvis overgangsperioden reelt fører til længerevarende fravær af tilslutningsaftaler, kan proportionalitet, ligebehandling og gennemsigtighed udfordres. Forsyningstilsynets kontrol af hjemmel- og godkendelseskrav bliver derfor afgørende for retssikkerheden.

Praktiske skridt for projektejere i køen

For at styrke positionen i den nye prioriteringsmodel bør projektejere systematisk dokumentere modenhed og aktivt håndtere afhængigheder:

• Opdater dokumentation og verificér opfyldelse af det relevante modenhedstrin.
• Indled tidlig dialog med kommunen om plan- og myndighedsgrundlag.
• Orientér Energinet om projektspecifikke forbedringer, der kan løfte prioriteten.
• Overvej fleksible løsninger som begrænset nettilslutning eller behind-the-meter set-up.
• Hold tæt kontakt til Energinet og relevant DSO om frister og datasæt.
• Vurder aftalegrundlaget og fordelingen af risici i eksisterende LOI, tilslutningsaftaler og bilag.

Energinet forventer i mange tilfælde behov for yderligere udbygning af nettet, herunder nye forbindelser og stationer, før fuld adgang kan leveres. Det kan medføre flerårige anlægsforløb, som bør indarbejdes i kommercielle tidsplaner og finansieringsforudsætninger.

Tvister og retsmidler ved forsinket tilslutning

Projektejere bør afdække, om Energinets håndtering giver grundlag for krav efter kontrakt, prækontraktuelle dispositioner eller EU-retlige principper. Dokumentér tab, afbødningsskridt og årsagssammenhæng, og overvej dialogbaserede løsninger parallelt med eventuelle klager.

Hold løbende øje med opdateringer af prioriteringskriterier og vejledning på Energinets hjemmeside for nye anlæg i elnettet.

Energinets informationsside om nye anlæg.

Læs artiklen på Jura360 ↗

EU-Kommissionens forslag til en forordning om militær mobilitet skal sikre hurtig forflyttelse af militært personel og materiel på tværs af medlemsstater. Kernen er fælles, harmoniserede regler for tilladelser på alle transportformer samt mulighed for stående tilladelser og digital håndtering af notifikationer og toldprocedurer.

Forslaget etablerer et EU-beredskab (EMERS), der i ekstraordinære situationer giver militære transporter forrang til veje, jernbaner, havne og lufthavne. Civile transporter kan i sådanne perioder blive fortrængt eller forsinket uden krav på kompensation over for myndighederne.

Kontraktuelle risici ved fortrængning af civil transport

Fraværet af kompensationskrav over for det offentlige skubber risikoen over i de private relationer. Operatører bør derfor gennemgå force majeure- og hardship-klausuler, ansvarsbegrænsninger, serviceniveauer og regler for omlægning af ruter og tidsvinduer, så forsinkelser under EMERS håndteres klart.

Derudover bør standardvilkår på tværs af modaliteter afstemmes med relevante konventioner (fx CMR, sø- og lufttransportregler), og underleverandøraftaler skal spejle hovedaftalens risikoprofil. Valg af lov og værneting bør sikre forudsigelig håndhævelse.

Inddragelse af private aktører og grænser for indgreb

Forslaget lægger op til øget brug af private kapaciteter via rammeaftaler og en EU-solidaritetspulje. Det kan åbne nye indtægtsstrømme, men stiller krav til compliance, dokumentation af kapacitet og potentielt udbudsretlig efterlevelse.

Som sidste udvej kan myndigheder pålægge midlertidig brugsret over privat infrastruktur og materiel mod kompensation. Det aktualiserer spørgsmål om erstatningsfastsættelse, forsikringsdækning og den retlige grænse mellem regulering og ekspropriation.

Praktiske skridt for transport- og shippingvirksomheder

Virksomheder bør kortlægge kritiske kontrakter og indarbejde EMERS-specifikke procedurer for prioriteringer, notifikationer og omdirigering. Samtidig bør interne beredskabsplaner beskrive governance, kommunikation og dokumentation af hindringer.

Strategisk kan operatører vurdere deltagelse i kommende rammeaftaler, investering i dual-use kapacitet samt tilpasning af forsikringsprogrammer, herunder dækning for krigs- og forsinkelsesrisici.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Retligt grundlag og formål med postspærring ved konkurs

Formålet er at beskytte boets interesser og skabe et fuldstændigt overblik over rettigheder og forpligtelser. Indgrebet skal være sagligt begrundet og proportionelt i lyset af behovet for at sikre aktiver og dokumentation.

Typisk vil følgende typer oplysninger være centrale for bobehandlingen:

• Korrespondance om kundekrav, leverandørkrav og betalinger.
• Oplysninger om aktiver, pantsætninger og forsikringsdækninger.
• Aftaler, igangværende kontrakter og myndighedshenvendelser.

Afgrænsning mellem boets oplysninger og privatliv

Postspærring retter sig mod skyldneren, men kurator må ikke læse materiale, der åbenbart er privat eller vedrører tredjemand. Afgrænsningen kan være vanskelig, især hvor privat og erhvervsmæssig kommunikation deles på samme adresse, mailkonto eller telefon.

I praksis kræver det en varsom sortering med fokus på relevans for boet. Kurator bør kun gennemgå det nødvendige og undlade at behandle uvedkommende materiale for at respektere brevhemmelighed og privatliv.

Digitale kanaler og praktisk håndtering af posten

Relevante oplysninger ligger ofte i digitale postkasser og mails. Adgangen beror på kontoens tilknytning, dens faktiske brug og formålet med bobehandlingen. En erhvervskonto kan typisk gennemses bredere end en privat konto.

God praksis er at dokumentere udvælgelseskriterier, foretage dataminimering og hurtigt returnere eller slette materiale uden bo-relevans. Herved imødekommes både insolvensretlige hensyn og databeskyttelsesregler.

Varighed, kontrol og prøvelse i skifteretten

Postspærring fastsættes for en afgrænset periode og kan forlænges, hvis betingelserne fortsat er opfyldt. Skifteretten fører tilsyn, og skyldneren kan få indgrebet prøvet, hvilket understreger kravet om proportionalitet og retlig hjemmel.

Behovet er som regel størst i boets indledende fase, hvor aktiver, kreditorer og kontrakter kortlægges. Aftagende relevans taler for at ophæve indgrebet, mens fortsatte, væsentlige oplysninger kan begrunde forlængelse. Se mere hos Skifteretten.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Afpresning for penge – kvalifikation efter straffelov § 281 og efterforskning på tværs af grænser

Ved økonomisk motiveret sextortion truer gerningspersonen med at offentliggøre intime billeder eller videoer for at opnå uberettiget vinding. Dette svarer til klassisk afpresning efter straffelovens § 281, stk. 1, nr. 1, hvor truslen består i at åbenbare privatlivsforhold. Afhængigt af omstændighederne kan forholdet også indeholde blufærdighedskrænkelse efter § 232. Se straffeloven på retsinformation.dk.

Sagerne starter ofte som online chats, hvor den forurettede frivilligt deler materiale, eller ved hacking. Efterforskningen kompliceres ofte, når gerningspersonen befinder sig i udlandet, hvilket kan kræve internationalt politisamarbejde og retlig bistand. I praksis ses derfor hyppige henlæggelser, når identifikation og jurisdiktion er udfordret.

Afpresning for sex – udvidelsen af straffelov § 225 og grænsen til andre seksualforbrydelser

Seksuelt motiveret sextortion omfatter situationer, hvor den forurettede under trussel tvinges til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, ofte live via kamera. Lovgiver udvidede i 2023 rækkeviden af § 225, så bestemmelsen også omfatter, at gerningspersonen formår den forurettede til at udføre sådanne handlinger på sig selv. Se § 225 på retsinformation.dk.

Hvor forholdet tidligere måtte rubriceres som ulovlig tvang og eventuelt blufærdighedskrænkelse, er sextortion for sex nu særskilt kriminaliseret. Det skaber klarere hjemmel og bedre mulighed for målrettet efterforskning. Praksis viser også bedre muligheder for retsforfølgning i disse sager, når de anmeldes tidligt, men sager kan eskalere og i grove tilfælde overlappe med andre seksualforbrydelser.

Beviser, anmeldelse og rettigheder i processen

Hurtig handling kan begrænse skadevirkninger og styrke beviserne. Følgende skridt kan typisk anbefales for at bevare spor og mindske risikoen for yderligere afpresning:

1. Afbryd øjeblikkeligt kontakten og undlad at betale eller sende mere materiale.
2. Sikr beviser ved at gemme screenshots af profiler, beskeder, trusler og filer.
3. Anmeld forholdet til politiet så hurtigt som muligt.
4. Søg juridisk rådgivning om bevisstrategi, sikring af rettigheder og erstatningskrav.

Som forurettet i en seksualforbrydelse kan man få beskikket en bistandsadvokat, som betales af staten. Bistandsadvokaten kan deltage ved afhøringer, hjælpe med erstatnings- og godtgørelseskrav og sikre, at sagen føres korrekt. Er man sigtet, beskikkes en forsvarer, og man kan som udgangspunkt selv vælge advokat.

Uanset rolle i sagen bør man søge specialiseret rådgivning tidligt. Det styrker den strafferetlige kvalifikation, strukturerer bevisindsamlingen og øger muligheden for effektiv retsforfølgning, særligt hvor grænseoverskridende efterforskning er påkrævet.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Det centrale krav er, at tidsbegrænsningen er tilstrækkeligt begrundet i udlejers forhold. Vurderingen sker ud fra forholdene på aftaletidspunktet, og begrundelsen skal fremstå saglig og rimelig i en samlet vurdering.

Der er ingen formel pligt til at anføre begrundelsen i kontrakten, men fravær af dokumentation svækker udlejers bevisposition. I praksis bør udlejer derfor kunne dokumentere det konkrete behov, for eksempel ved korrespondance om udstationering, planer for ombygning eller materiale om markedsforhold ved planlagt salg.

Tilsidesættelse og bevisbyrde ved boligretten

Hvis lejer bestrider en tidsbegrænsning, foretager boligretten en konkret prøvelse efter lejeloven § 80 stk. 3. Udlejer bærer bevisbyrden for, at vilkåret var sagligt begrundet i egne forhold på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Retspraksis viser tilbageholdenhed med at tilsidesætte tidsbegrænsninger, når udlejers interesser er veldokumenterede. Hvor dokumentationen mangler, kan vilkåret tilsidesættes. I en sag om planlagt salg blev tidsbegrænsningen underkendt, fordi udlejer ikke underbyggede, at salg uden væsentligt tab var udelukket ved aftalens indgåelse, og lejer havde ikke udvist rettighedsfortabende passivitet.

Eksempler på saglige grunde og længden af tidsbegrænsningen

Følgende omstændigheder anerkendes ofte som saglige begrundelser, når de er reelt underbygget og knytter sig til udlejers forhold:

• Midlertidig udstationering eller længerevarende bortrejse.
• Midlertidigt boligbehov begrundet i private, uddannelses- eller arbejdsmæssige forhold.
• Planlagt salg på et mere gunstigt tidspunkt, når tab ved øjeblikkeligt salg kan dokumenteres.
• Planlagt nedrivning eller væsentlig ombygning af ejendommen.

Tidsbegrænsningens længde har ikke selvstændig betydning. Der findes ingen generel maksimumsgrænse, og faste tommelfingerregler, som eksempelvis to år, er misvisende. Afgørende er, om længden står i rimeligt forhold til udlejers saglige behov.

Praktisk anbefales det at beskrive begrundelsen skriftligt, indsamle samtidige beviser, sikre proportionalitet mellem længde og behov samt løbende vurdere, om forudsætningerne fortsat består. Derved øges sandsynligheden for, at tidsbegrænsningen kan opretholdes ved en prøvelse.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forbrugerombudsmanden har kritiseret tre bilforhandleres praksis for at indhente samtykke til direkte markedsføring. Sagen viser, at en teknisk double opt-in-proces ikke i sig selv sikrer gyldigt samtykke, hvis forbrugeren ikke på forhånd og reelt er tilstrækkeligt oplyst.

Efter markedsføringslovens § 10 kræver elektronisk markedsføring forudgående samtykke. Forbrugeren skal samtidig oplyses om, at samtykket kan trækkes tilbage, og afmeldingen skal være enkel og gebyrfri. Et samtykke skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt.

Krav til oplysningens indhold og rækkevidde

Samtykket skal tydeligt angive, hvilke virksomheder der må kontakte forbrugeren, via hvilke kanaler (fx e-mail og sms), og hvilke produkter eller produktkategorier markedsføringen vedrører. Manglende præcision kan gøre samtykket ugyldigt.

Når samtykket omfatter mange selskaber og flere kontaktkanaler, skærpes kravene yderligere. Myndigheden vurderede, at virksomhedernes model ikke sikrede, at alle kunder fik de nødvendige oplysninger for at kunne give et gyldigt samtykke, selvom der blev sendt bekræftelsesbeskeder.

Ansvar og praktiske konsekvenser i koncerner og netværk

Afsenderen af markedsføringen bærer altid ansvaret for, at der foreligger gyldigt samtykke – også hvor samtykket er indhentet af en autoriseret forhandler eller en anden samarbejdspartner. Ansvaret kan ikke outsources.

Mundtlige tilsagn øger risikoen, fordi gyldighed og omfang er sværere at dokumentere. Jo bredere samtykke, desto større krav til klarhed i ordlyd og solid dokumentation af tidspunkt, indhold og anvendte kanaler.

For at styrke retsstillingen og reducere risikoen for spamovertrædelser bør virksomheder som minimum sikre følgende elementer i samtykkeprocessen:

1. Klar identifikation af alle afsendere, kanaler og produktkategorier.
2. Skriftlig og gemmelig dokumentation af tidspunkt, indhold og opt-in-trin.
3. Let, gebyrfri og altid tilgængelig tilbagekaldelsesfunktion på alle kanaler.
4. Løbende kontrol af partner- og forhandlerindsamlede samtykker før brug.

Se Forbrugerombudsmandens nyhed for nærmere detaljer: Bilforhandlere orienteres om reglerne for samtykke til markedsføring.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Mærkningspligt for deepfakes og syntetisk medieindhold

Mærkningspligten gælder navnlig for billeder, lyd og video, der er skabt eller manipuleret ved hjælp af AI, når indholdet fremstår realistisk. I disse tilfælde skal det klart fremgå, at materialet er kunstigt genereret eller ændret. Pligten omfatter både fuldt syntetiske produktioner og manipulation af eksisterende optagelser.

Oplysningen skal gives i tilknytning til selve indholdet og på et tidspunkt, hvor modtageren første gang møder det. Der er ikke fastlagt en standardformulering, men løsningen skal være utvetydig og let tilgængelig, så modtageren ikke er i tvivl om indholdets kunstige karakter.

AI-genererede tekster og undtagelsen ved redaktionel kontrol

Transparenskravet kan også gælde for AI-genereret tekst, når formålet er at informere offentligheden om forhold af samfundsmæssig interesse. Udgangspunktet er, at læseren skal oplyses om, at teksten er skabt med AI.

Der gælder dog en væsentlig undtagelse: Oplysningspligten kan bortfalde, hvis teksten har været underlagt menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og der findes en ansvarlig fysisk eller juridisk person med redaktionelt ansvar for offentliggørelsen. Undtagelsen forudsætter reel, kvalificeret redaktionel behandling og et tydeligt ansvarsspor.

Kunstnerisk indhold: fleksibel oplysning og ytringsfrihed

Hvor AI anvendes i åbenlyst kunstneriske, satiriske eller fiktive sammenhænge, består pligten til oplysning fortsat. Forordningen giver dog mulighed for en mindre indgribende form, så mærkningen ikke unødigt forstyrrer værkets oplevelse.

Balancen mellem gennemsigtighed og ytringsfrihed indebærer, at oplysningen kan placeres eller udformes mere diskret, når det er sagligt begrundet i værkets karakter, forudsat at modtageren stadig reelt informeres om den kunstige frembringelse.

Efterlevelse i praksis: tydelighed, placering og interne processer

For at leve op til kravene skal oplysningen være klar, let at forstå og placeret tæt på det AI-genererede indhold. Den må ikke skjules bag links eller være svær at finde. Virksomheder bør samtidig indarbejde systematiske tiltag for at sikre varig efterlevelse:

• Kortlæg anvendelsen af AI på tværs af kanaler, formater og leverandører.
• Vurder risikoen for, at indhold fremstår som ægte eller kan vildlede målgrupper.
• Etabler faste mærkningsstandarder, herunder hvor og hvordan oplysningen vises.
• Fastlæg roller og ansvar for kontrol, redaktion og godkendelse af AI-indhold.
• Træn medarbejdere og eksterne leverandører i regler, processer og værktøjer.
• Dokumentér beslutninger og kontroller som led i intern compliance og tilsyn.

En sådan governance-ramme gør det lettere at håndtere forskelle mellem indholdsformater, at respektere undtagelsen for redaktionel kontrol og at gennemføre en mindre indgribende oplysning ved kunstneriske værker, samtidig med at gennemsigtigheden bevares.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Bedrageri af særligt grov beskaffenhed og skærpende momenter

I Glostrup-sagen blev forbrugere over mere end seks år bundet til skjulte abonnementer via flere hjemmesider, hvor almindelige varekøb blev koblet til løbende betalinger uden klar og tydelig information. Retten lagde vægt på den systematiske og erhvervsmæssige karakter, den betydelige vinding og det store antal berørte. Der blev konfiskeret 1.886.463 kr. hos den dømte.

I Randers-sagen markedsførte Ecom IVS i slutningen af 2020 øjenvippeprodukter, hvor kunderne uden tydelig oplysning blev tilmeldt et månedligt abonnement. Retten beskrev en professionel og organiseret fremgangsmåde, herunder opbevaring af kortdata og dobbelte træk omkring årsskiftet. Betalinger for mindst 3,1 mio. kr. blev registreret, hvoraf omtrent halvdelen senere blev tilbageført via charge back eller bankrefusion.

Retterne angav flere gennemgående skærpende hensyn, som forklarer strafniveauet:

1. Omfanget af de uberettigede betalinger og den tilsigtede vinding.
2. Det store antal forbrugere og varigheden af forholdene.
3. Systematikken, erhvervsmæssig drift og organiseret tilrettelæggelse.
4. Fortsættelse efter klager og myndighedsindgreb.
5. Udøvelse i forening i dele af forholdene.

Retlige rammer: straffeloven og markedsføringsloven

Retsgrundlaget hviler på straffelovens § 279 om bedrageri og § 286, stk. 2, der forhøjer strafferammen ved særligt grove forhold, bl.a. pga. udførelsesmåde, omfang og kriminalitet begået i forening. Hertil kommer markedsføringslovens § 5 om forbud mod urigtige eller vildledende fremstillinger og § 6 om forbud mod at udelade eller skjule væsentlige oplysninger.

Højesteret fastslog i en civil sag fra december 2023 vedrørende nogle af de samme netbutikker, at forbrugerne ikke var bundet af abonnementsaftaler opnået ved groft vildledende metoder. Afgørelsen understøtter krav om tilbagebetaling af uberettigede opkrævninger. Se Forbrugerombudsmandens omtale af afgørelsen her: Netbutikker skulle tilbagebetale abonnementsbetalinger til forbrugere.

Sagsforløb, myndighedsindsats og anke

Forbrugerombudsmanden modtog mange klager i begge sager og politianmeldte forholdene i 2019 og 2021. Myndigheden oversendte også bevissikring til politiet. I Randers-sagen fortsatte virksomheden trods skriftlig vejledning, høring og offentlig advarsel i december 2020, hvilket indgik som skærpende ved strafudmålingen.

Begge domme er anket til landsret. Sagerne markerer en tydelig retlig linje: Vildledende abonnementsløsninger på netbutikker kan udløse flerårige fængselsstraffe, konfiskation og betydelige tilbagebetalingskrav. Virksomheder bør sikre klare oplysningsrutiner, dokumenteret samtykke og kontrol med betalingsflow for at undgå straf- og markedsføringsretligt ansvar samt efterfølgende civilretlige krav.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Regeringen vil midlertidigt prioritere nye nettilslutninger til projekter med brede samfundshensyn som varme, transport og erhverv. Samtidig undersøges hjemmel til at afvise ansøgninger og til at omfordele allerede tildelt kapacitet, samt bedre rammer for fleksibilitet og batterier.

I dag giver elforsyningsloven ikke kollektiv elforsyning adgang til at nægte netadgang på grund af kapacitetsmangel. En lovændring bliver derfor nødvendig, og den vil have direkte betydning for igangværende og planlagte projekter, herunder kontraktuelle positioner ved kapacitetsreservering.

Proaktiv netplanlægning og ændret regulering af Energinet

Energinet får et opdateret mandat til at planlægge og udbygge elnettet proaktivt ud fra politiske målsætninger og forventet efterspørgsel fremfor kun dokumenterede behov. Forsyningstilsynet pålægges at effektivisere godkendelser, så reguleringen ikke bremser elektrificeringen.

Skiftet forudsætter justeringer i den økonomiske regulering af Energinet og netselskaberne, herunder indtægtsrammer og investeringstilskyndelser. En samlet energiinfrastrukturplan 2035 skal desuden adressere samplacering af produktion og forbrug, varmetransmissionsnet og større transparens om udbygningsbehov og omkostninger.

Offshore vind: accelererede udbud og nye grænseoverskridende modeller

Udbuddet af den tredje havvindmøllepark fremrykkes, og Danmark vil realisere de første projekter under de fælles europæiske havvindsambitioner. Danske havarealer kan stilles til rådighed for europæisk produktion, men omkostninger og risici skal bæres af de stater, der høster gevinsten.

Det kræver klare mellemstatslige aftaler og gennemsigtige udbudsbetingelser, der kan tiltrække investorer i et marked præget af usikkerhed om prisdannelse og leverandørkæder. En samlet handlingsplan for havvind skal øge forudsigeligheden og sikre effektive myndighedsprocesser.

Udfasning af fossil opvarmning og forsigtig åbning for atomkraft

Regeringen fastholder målet om 100 procent grøn gas i 2030 og forbyder de facto naturgas og olie til boligopvarmning fra 2035. En model for konvertering udarbejdes i 2026 med hensyn til regionale forskelle, og der indføres strakstilskud til husstande med lave værdier eller indkomster.

Der åbnes principielt for atomkraft med fokus på små modulære reaktorer i 2040’erne, betinget af sikkerhed, standardisering og konkurrencedygtighed. Den videre afklaring afhænger af Energistyrelsens regulatoriske analyser, herunder krav til myndighedsroller, ansvar, tilladelser og finansiel risikofordeling.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Nye regler muliggør familieoverdragelse af udlejningsejendomme med skattemæssig succession og nedsat gaveafgift, hvis udlejningen kvalificeres som aktiv virksomhed. Kvalifikationen er afgørende for adgang til de lempede ordninger og for den efterfølgende kontrol.

En ny afgørelse fra Skatterådet præciserer, at omfanget af outsourcede opgaver ikke er afgørende. Det centrale er, om ejeren bevarer endelig beslutningskompetence om materielle aftaler og økonomisk væsentlige dispositioner.

Brug af ejendomsadministrator og krav til beslutningskompetence

Ejere kan anvende ekstern ejendomsadministrator til drift, udlejning og bogføring uden at miste aktiv-status, når styringen sikrer ejers godkendelse af væsentlige kontrakter og dispositioner.

Praktisk bør ejere dokumentere instrukser, godkendelsesgrænser og signaturregler samt føre løbende kontrol. Klar governance understøtter succession og nedsat afgift og reducerer risikoen for efteropkrævning. Juridisk gennemgang af administrationsaftaler anbefales forud for familieoverdragelse.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forhøjet arve- og boafgift ændrer incitamenter ved overdragelse

Varsler om forhøjet afgift på store arvesummer kan gøre det dyrere at udskyde et generationsskifte. Når rammevilkårene bevæger sig, stiger betydningen af præcis værdiansættelse, gennemtænkt struktur og finansiering af afgifter og omkostninger. Det gælder både ved hel eller delvis overdragelse af virksomheden og ved tilpasning af ejerkæden.

Usikkerheden om den endelige model tilsiger scenarieplanlægning. Overvejelser om gave kontra arv, og om overdragelse med skattemæssig succession, kan være afgørende for at nedbringe likviditetsbelastningen. En proaktiv tilgang giver flere handlemuligheder, hvis reglerne ændres med kort varsel.

Succession, gaver i levende live og særlige lempelser

Efter gældende regler kan overdragelse af erhvervsvirksomheder til nære familiemedlemmer i visse tilfælde ske med nedsat bo- og gaveafgift, hvis betingelserne for skattemæssig succession er opfyldt. Bliver arveafgiften forhøjet for store boer uden tilsvarende skærpelser på gaver, kan gaver i levende live og successionsmodeller blive endnu mere attraktive i praksis.

Det forudsætter dog grundig kontrol af betingelser som pengetanksreglen og dokumentation af erhvervsmæssig aktivitet, korrekt værdiansættelse samt finansiering af afgifter. Overvej også at indhente bindende svar for at reducere usikkerhed om den skattemæssige behandling af den valgte model.

Valg af model: familieoverdragelse, nøglemedarbejdere og medarbejdereje

Et moderne generationsskifte rækker ud over klassisk familieoverdragelse. Overdragelse til nøglemedarbejdere, kombinationsmodeller og ordninger med medarbejdereje kan matche både driftsmæssige behov og skattemæssige hensyn. Regeringens signaler om at fremme medarbejdereje gør denne vej særlig relevant at afsøge.

En effektiv proces starter med struktureret forberedelse og dokumentation. Følgende trin kan skabe overblik og robusthed i beslutningsgrundlaget:

1. Kortlægning af aktiver, passiver og værdiansættelser samt følsomhed over for regelændringer.
2. Tilpasning af ejerstruktur, fx via holdingselskab eller skattefri omstrukturering, hvor betingelserne er opfyldt.
3. Plan for finansiering og likviditet til afgifter, herunder trinvis overdragelse for at fordele byrden.
4. Indhentning af bindende svar og etablering af governance- og aftalegrundlag for ejerskifte.

Ejendomsvirksomheder og avancer på fast ejendom

Ejer du udlejningsejendomme eller ejendomsselskaber, er der særskilt grund til opmærksomhed. Politiske signaler om ændringer i beskatning af ejendomsavancer kan påvirke både værdiansættelse og valget mellem arv, gave eller salg. Selv mindre justeringer kan få betydelig likviditetseffekt.

Det mest hensigtsmæssige næste skridt er at skabe et samlet overblik sammen med skatte-, selskabs- og arveretlige rådgivere. Tidlig planlægning øger chancen for en bæredygtig løsning, uanset om målet er familieoverdragelse, medarbejderinddragelse eller et eksternt salg.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forbrugerombudsmanden har orienteret tre bilforhandlere om reglerne for indhentelse af samtykke til markedsføring efter en vurdering af, at deres proces gjorde det vanskeligt at sikre gyldige samtykker. Orienteringen udsprang af klager over uanmodede henvendelser via sms og e-mail i forlængelse af kontakt med forhandlere og værksteder tilknyttet koncernen.

Efter markedsføringsloven må virksomheder ikke sende elektronisk markedsføring uden forudgående samtykke, jf. § 10, stk. 1. Samtykket skal være frivilligt, informeret, utvetydigt og specificeret, jf. § 2, nr. 14. Et samtykke til telefonisk markedsføring er underlagt tilsvarende krav, og uanmodet telefonsalg er som udgangspunkt forbudt, jf. forbrugeraftalelovens § 4. Overtrædelser kan sanktioneres med bøde, jf. markedsføringslovens § 37, stk. 3, og forbrugeraftalelovens § 34, stk. 3. Se Forbrugerombudsmandens vejledninger om samtykke og spam på myndighedens hjemmeside: Indhentelse af samtykke og Spamforbuddet.

Risici ved koncernbrede samtykker og dobbelt opt-in

De involverede selskaber anvendte mundtligt samtykke efterfulgt af en dobbelt opt-in-proces. Forbrugerombudsmanden fremhæver, at denne fremgangsmåde kan medføre utilstrækkelig oplysning i indhentelsesøjeblikket, særligt når samtykket dækker mange koncernselskaber og flere kanaler (e-mail, sms og telefon).

Ugyldigt eller utilstrækkeligt oplyst samtykke indebærer, at efterfølgende henvendelser kan være i strid med spamforbuddet og telefonforbuddet. Ansvaret påhviler den virksomhed, der markedsfører sig, og alle virksomheder, der påberåber sig samtykket, hæfter for overholdelsen. Selskaberne har oplyst, at proceduren nu er ændret.

Praktiske tiltag for lovlig markedsføring

Virksomheder, der anvender koncernbrede samtykker eller flere kanaler, bør styrke dokumentation og oplysning. Følgende tiltag kan reducere risikoen for overtrædelser:

• Giv skriftlig samtykketekst ved indhentelsen, der klart angiver alle afsendere, kanaler og formål.
• Undgå at anmode om samtykke via e-mail eller sms, når samtykke ikke allerede foreligger.
• Log tidspunkt, metode, tekstversion og indhenter for hvert samtykke samt kanalvalg.
• Gør tilbagetrækning enkel og øjeblikkelig, og synkronisér fravalg på tværs af systemer og selskaber.
• Genbesøg ældre samtykker ved større koncernændringer eller udvidelse af afsendere.

En klar, dokumenteret og kanalspecifik samtykkeproces mindsker håndhævelsesrisikoen og sikrer, at markedsføring kun udsendes, hvor det er lovligt og forventeligt for modtageren.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Opsigelse af en gravid eller barslende medarbejder er ikke ulovlig i sig selv. Derimod forbyder ligebehandlingsloven opsigelser, der helt eller delvist er begrundet i graviditet, barsel eller adoption. Beskyttelsen gælder også fædre og adoptivforældre. I praksis påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at udvælgelsen beror på saglige, objektive kriterier – ikke på fravær eller køn. Det kræver konsistent dokumentation af behovet for nedskæringer, de anvendte udvælgelseskriterier og en sporbar vurdering af medarbejdernes kompetencer.

Generelle henvisninger til omstrukturering er ikke tilstrækkelige. Arbejdsgiveren skal kunne redegøre for, hvorfor netop den berørte medarbejder blev valgt frem for andre, og hvordan kriterier som funktionelle behov, kvalifikationer og fremadrettede kompetencekrav er vægtet. Mangelfuld dokumentation skærper risikoen for, at en domstol eller Ligebehandlingsnævnet lægger en formodning om diskrimination til grund.

Praksis og økonomiske konsekvenser

Retspraksis viser spændet mellem ulovlige og lovlige opsigelser. I en sag fra Vestre Landsret fik en barslende rengøringsmedarbejder godtgørelse, fordi arbejdsgiveren ikke konkret kunne underbygge, hvorfor hun – der var fagligt velfungerende – blev udvalgt frem for andre. Godtgørelsen svarede omtrent til ni måneders løn.

Omvendt har byretten i en sag mod en kommune godkendt opsigelser, hvor arbejdsgiveren kunne dokumentere en kompetencebaseret udvælgelse i forbindelse med sammenlægning og nedskæringer. Her blev kriterierne og vurderingerne af de tilbageværende funktioner tydeligt beskrevet, og graviditet/barsel indgik ikke i beslutningsgrundlaget. Godtgørelsesniveauet i ulovlige sager ligger typisk omkring ni måneders løn, men kan justeres efter omstændigheder som anciennitet og sagens særlige forhold.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Bortvisning er den mest indgribende ansættelsesretlige reaktion og indebærer, at både arbejdspligt og lønpligt ophører med øjeblikkelig virkning. Indgrebet forudsætter grov misligholdelse, som går videre end almindelig pligtforsømmelse og gør fortsat samarbejde uholdbart.

Vurderingen er konkret. Der ses bl.a. på stillingens karakter, tidligere adfærd, branchekutyme og virksomhedens forhold. Retspraksis illustrerer spændet fra økonomiske uregelmæssigheder til skadevoldende adfærd i fritiden og illoyal kommunikation på sociale medier:

• Misbrug af arbejdstelefon til private køb uden orientering af arbejdsgiver er anset for grov misligholdelse (Højesteret).
• Voldelig og groft krænkende adfærd ved privat sammenkomst over for kolleger og værtens ægtefælle har berettiget bortvisning (Vestre Landsret).
• Illoyal omtale på sociale medier, der kan skade arbejdsgiverens omdømme og indikerer selvtægt, har også ført til berettiget bortvisning (Vestre Landsret).

Pligt til straksreaktion og korrekt proces

Arbejdsgiver skal reagere straks. Er der behov for at undersøge forholdene, kan en kortvarig intern undersøgelse gennemføres, men kun hvis medarbejderen samtidig orienteres om, at forholdet kan få ansættelsesretlige konsekvenser. Suspension kan anvendes som midlertidigt skridt, når det er sagligt.

Vælges advarsel eller opsigelse uden udtrykkeligt forbehold, afskæres senere bortvisning for samme forhold. En klar, dokumenteret proces med saglig kommunikation og proportionalitet mindsker risikoen for efterfølgende tvist om berettigelsen.

Økonomiske og praktiske risici ved uberettiget bortvisning

Er en bortvisning uberettiget, kan medarbejderen kræve erstatning svarende til den løn, der ville være oppebåret i opsigelsesperioden. Hertil kommer mulig yderligere kompensation efter funktionærloven og eventuelle overenskomster, hvor godtgørelse kan udmåles efter anciennitet og sagens omstændigheder.

Ud over de økonomiske følger kan en bortvisning forværre konfliktniveauet og have betydelige psykiske konsekvenser for medarbejderen. Praktisk bør bortvisning derfor forbeholdes situationer, hvor ansættelsesforholdet er uopretteligt skadet, og hvor øjeblikkelig ophør er strengt nødvendigt og dokumenterbart.

Læs artiklen på Jura360 ↗