En ny EU-forordning om screening af udenlandske direkte investeringer erstatter forordning (EU) 2019/452 fra 17. januar 2028 og indfører et fælles minimumsområde, som alle medlemsstater skal dække. Danmark må derfor forvente ændringer i investeringsscreeningsloven for at sikre fuld overensstemmelse med de harmoniserede krav.

Minimumsområdet omfatter følgende kategorier, som fremover altid skal kunne screenes:

1. Produkter med dobbelt anvendelse opført i forordning (EU) 2021/821.
2. Forsvarsrelaterede produkter opført i direktiv 2009/43/EF.
3. Kritiske teknologier som defineret i bilag I til den nye FDI-forordning.
4. Kritisk infrastruktur, herunder transport, energi, digital infrastruktur, valginfrastruktur samt systemisk vigtige finansielle enheder og markedsinfrastrukturenheder.
5. Strategiske råstoffer i forordning (EU) 2024/1252.

Dansk ret dækker allerede meget, men anvendelsesområdet skal efter alt at dømme udvides. Tre områder peger særligt frem: en bredere definition af kritiske teknologier (herunder visse AI-modeller til almen brug og modeller med systemisk risiko efter forordning (EU) 2024/1689), en eksplicit inddragelse af værdikædeaktiviteter vedrørende strategiske råstoffer samt en udvidelse til globale udbydere af specialiserede finansielle meddelelsestjenester.

Processuelle ændringer og EU-samarbejdsmekanisme

Den danske ordning har allerede en 45 dages fase 1-frist og mulighed for efterfølgende prøvelse i op til fem år. Den nye forordning skærper imidlertid kravene til inddragelse af Kommissionen og andre medlemsstater i bestemte situationer, hvilket kan forlænge den praktiske sagsbehandling ved obligatoriske venteperioder.

I fase 1 udløses inddragelse, når målet er i minimumsområdet, og investoren er stats- eller militærkontrolleret, omfattet af EU-restriktioner, eller tidligere ikke har efterlevet afbødende foranstaltninger. I fase 2 kræves inddragelse, når målet er knyttet til EU-projekter eller har koncernenheder i andre medlemsstater. I dag anvendes samarbejdsmekanismen kun i et begrænset antal sager, men flere sager kan fremover blive omfattet.

Interne omstruktureringer og håndhævelse

Forordningen undtager interne omstruktureringer fra anvendelsesområdet, medmindre der sker reel ændring i ejerskab eller tilføjes en ny tredjelandsenhed uden for den eksisterende ejerkæde. Det indikerer en mere pragmatisk tilgang end nuværende danske praksis, hvor interne omstruktureringer ofte kan udløse anmeldelsespligt ved indirekte ejerandele.

Medlemsstaterne skal sikre effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse, fx manglende forhåndstilladelse eller brud på afbødende foranstaltninger. Danmark kan derfor få behov for at supplere eksisterende hjemler, som i dag primært giver mulighed for at erklære en gennemført investering uden virkning. Læs den vedtagne forordning på Eur-Lex her: eur-lex.europa.eu.

Læs artiklen på Jura360 ↗

En byret har fastslået, at en ekstraordinær fastholdelsesbonus, udbetalt i rater og betinget af uopsagt stilling på udbetalingstidspunkterne, faldt uden for funktionærlovens § 17a. Medarbejderen havde derfor ikke krav på en forholdsmæssig andel ved egen opsigelse før de sidste rater.

Retten lagde vægt på, at ordningen var indført for at fastholde medarbejdere i en presset rekrutteringssituation, omfattede hele medarbejdergruppen, ikke var knyttet til individuel indsats eller virksomhedens resultater og ikke var pensions- eller feriepengeberettiget. Udbetalingsperioden var under et år og kunne ikke sidestilles med lønforhøjelse.

Kriterier for om en bonus er vederlag eller fastholdelse

Nøglespørgsmålet var, om ydelsen havde karakter af vederlag for arbejde eller var en præmie for fortsat ansættelse. Efter § 17a har funktionærer krav på forholdsmæssig andel af tantieme, gratiale eller lignende ydelser, der er vederlag for arbejde, og bestemmelsen kan ikke fraviges til skade for funktionæren.

Retten betonede, at generelle henvisninger til tidligere indsats og ønsket om loyalitet ikke i sig selv omdanner en fastholdelsesordning til vederlag. Når ordningen er bred, tidsafgrænset, og udtrykkeligt adskilt fra løn og performance, taler det for fastholdelsespræg og dermed uden for § 17a.

Ved udformning af bonusvilkår bør arbejdsgivere sikre tydelig kvalifikation og konsistens i dokumentationen for at undgå, at en fastholdelsesbonus reelt må anses som vederlag og dermed omfattes af § 17a:

• Beskriv formålet klart som fastholdelse og ikke honorering af indsats eller resultater.
• Gør udbetaling betinget af uopsagt stilling på faste udbetalingstidspunkter.
• Hold ordningen adskilt fra løn og performancebaserede ordninger.
• Angiv, at ydelsen ikke indgår i beregning af pension, feriepenge eller andre lønrelaterede ydelser.

Praktiske konsekvenser og næste skridt

Dommen illustrerer, at veldefinerede fastholdelsesbonusser kan falde uden for § 17a, hvis de reelt og konsekvent belønner fortsat ansættelse. Samtidig understreges, at små forskelle i formuleringer og kontekst kan ændre den retlige kvalifikation.

Vurderingen beror på en konkret helhedsbetragtning, og dommen er anket til landsretten. Arbejdsgivere bør derfor gennemgå eksisterende bonuspolitikker og -aftaler med fokus på formål, betingelser og sammenhæng med øvrige lønelementer for at reducere tvister og sikre compliance.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Vestre Landsret fastslog, at manglende ansættelsesbevis som udgangspunkt udløser godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. I den konkrete sag blev udgangspunktet dog fraveget, fordi de ansatte ikke alene var lønmodtagere, men også indirekte medejere via et holdingselskab og havde en langvarig tilknytning til virksomheden.

Retten lagde vægt på, at denne dobbeltrolle og historik adskilte forholdet væsentligt fra et almindeligt ansættelsesforhold. På den baggrund blev der ikke tilkendt godtgørelse, selv om ansættelsesbeviser manglede. Afgørelsen bekræfter, at vurderingen er konkret og kan påvirkes af medarbejderens ejer- og interesseforhold.

Lønkrav frem til overtagelsesdag ved ejerskifte

I forbindelse med overdragelse af kapitalandele var der aftalt løn frem til en fastsat overtagelsesdag. Tvisten angik, om løn faktisk var betalt frem til denne dato. Spørgsmålet rejser krav til dokumentation, herunder lønoplysninger og betalingsspor, når parterne regulerer perioden op til closing.

Selv med klare aftaler kan bevisvurderingen blive afgørende, hvis betaling bestrides. Parterne bør derfor sikre entydige bestemmelser om lønperioder i transaktionsdokumenterne og opretholde fyldestgørende bilag, så bevisbyrden kan løftes i en retlig prøvelse.

Praktiske konsekvenser for arbejdsgivere og medarbejdere

Arbejdsgivere bør fortsat udlevere fyldestgørende ansættelsesoplysninger rettidigt. Dommen viser dog, at godtgørelse kan nægtes, hvor ansættelsesforholdet er atypisk på grund af økonomiske eller strukturelle bånd, eksempelvis indirekte ejerskab. Den konkrete helhedsvurdering er central.

Ved ejerskifte bør parterne præcisere løn frem til overtagelsesdagen, angive betalingsrutiner og understøtte aftalerne med dokumentation. Medarbejdere med dobbeltrolle som medejere bør være opmærksomme på, at deres særlige tilknytning kan få betydning for retten til godtgørelse efter ansættelsesbevisloven og for bevisvurderingen af lønkrav.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Budgetansvar og standardvilkår i ABR 18

For at økonomistyring kan kræves, skal bygherrens udbud og kontrakten angive budget, forudsætninger og økonomiske rammer for projektering og udførelse. Når budgettering indgår i ydelsen, skal rådgiveren ved hvert faseskifte afgive et opdateret budget, der afspejler forventet pris ud fra aftalt tidsplan, kvalitetsniveau og eventuelle ændringer, jf. ABR 18 § 11, stk. 5.

Rådgiveren skal løbende styre økonomien og varsle bygherren, når der konstateres væsentlige overskridelser af det samlede budget, samt angive årsagerne. Overskridelser, der alene rammer enkelte poster uden påvirkning af totalbudgettet, udløser som udgangspunkt ikke særskilt varslingspligt mellem faser. Prisudsving på materialer, som ikke med rimelighed kunne forudses ved budgettering, påfører som udgangspunkt ikke ansvar. Bygherren skal desuden reklamere inden rimelig tid ved påstået misligholdelse.

Omkostningskontrol og vederlagsfri omprojektering

Hvis det opdaterede budget overstiger det senest godkendte, anvendes ABR 18 § 46, stk. 1, analogt: Rådgiveren skal uden vederlag udarbejde et besparelseskatalog og omprojektere, så projektet bringes inden for rammen. Pligten bortfalder, hvis rådgiveren sandsynliggør, at overskridelsen ikke kunne forudses, eller at omprojekteringen vil medføre uforholdsmæssigt store udgifter.

I udførelsesfasen kan bygherren kræve vederlagsfri omprojektering, når budgetbrud skyldes projekteringsfejl eller -mangler, og besparelser er nødvendige for at undgå overskridelser. Rådgiveren skal redegøre for besparelsesmuligheder, hvorefter bygherren udpeger de forhold, der skal ændres.

Glemte ydelser, tabsopgørelse og bod

Ved glemte ydelser kan det være vanskeligt at bevise et konkret tab, bl.a. fordi ydelsen ikke har været konkurrenceudsat. ABR 18 § 49, stk. 2, håndterer dette gennem en konventionalbod, som kan kræves efter de nærmere betingelser i bestemmelsen.

På større opgaver afregnet efter medgået tid aftales ofte honorarregulering, hvor timer over budget reduceres, når overskridelsen ikke skyldes bygherren. Modellen understøtter incitament til effektiv økonomistyring og giver et kontraktuelt korrektiv frem for efterfølgende tvist.

Kontraktuelle anbefalinger til bygherre og rådgiver

Parterne bør præcisere økonomiske rammer, budgetforudsætninger, rapporteringspligter og tærskler for væsentlige afvigelser. Indarbejd også mekanismer for prisudsving, dokumentationskrav og procedurer for omprojektering.

Bygherren bør etablere faste milepæle for budgetopdatering og reklamere hurtigt ved mangler. Rådgiveren bør dokumentere forudsætninger, varslinger og beslutninger for at reducere tvister og sandsynliggøre, hvis overskridelser ikke kunne forudses.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Betalingsmisligholdelse og formkrav ved ophævelse

Manglende betaling af leje eller anden pligtig pengeydelse kan begrunde ophævelse, hvis lejer ikke betaler senest 14 dage efter et skriftligt påkrav. Påkravet må først sendes efter den tredje hverdag efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt oplyse om ophævelsesrisikoen.

Pligtige pengeydelser omfatter bl.a. beboerindskud, depositum og acontoforbrug. Udlejer skal kunne godtgøre restancen og korrekt forkyndelse af påkravet; ellers vil ophævelsen som udgangspunkt være ugyldig.

Misbrug af lejemålet, adgangsret og ulovlig overladelse

Brug af det lejede i strid med det aftalte kan føre til ophævelse, hvis misligholdelsen er væsentlig og fortsætter trods udlejers indsigelse. Manglende præcisering i aftalen afhjælpes ved en samlet vurdering af formål og faktisk anvendelse.

Nægtes udlejer adgang efter korrekt varsel, kan lejeaftalen ophæves uden forudgående påmindelse, forudsat misligholdelsen er væsentlig. Overladelse til andre end husstanden, herunder ulovlig fremleje eller korttidsudlejning, kræver påkrav og kan ved fortsat misligholdelse medføre ophævelse.

Fraflytning i utide og vanrøgt

Varig fraflytning uden lovlig opsigelse kan bære ophævelse, men udlejer har bevisbyrden. Indikationer som lavt forbrug, adresseændring og manglende møbler indgår i helhedsvurderingen.

Ved vanrøgt – fx ødelæggelser, betydelige lugtgener, skadedyr eller forsømt anmeldelse af skader – skal udlejer give et skriftligt påkrav med rimelig frist. Almindelig slid og ælde er ikke nok; der kræves væsentlig misligholdelse.

Husorden, straffedomme og opsamlingsreglen

Grove brud på god skik og orden kan føre til ophævelse. Beboerklagenævnet kan betinge lejeforholdet, men ved alvorlige forhold kan udlejer reagere direkte. Tilsidesættelse af et betinget lejeforhold kan ligeledes begrunde ophævelse.

Ophævelse kan også ske ved visse straffedomme eller særlige forbud med tilknytning til ejendommen. Udlejer skal foretage en proportionalitetsvurdering i lyset af EMRK art. 8. Opsamlingsreglen anvendes, når anden væsentlig misligholdelse gør lejers fraflytning påkrævet.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Højesteret fastslår, at domstolene uden udtrykkelig lovhjemmel kan tillægge et søgsmål mod en administrativ afgørelse opsættende virkning. Afgørelsen beror på en konkret interesseafvejning mellem det offentliges behov for øjeblikkelig gennemførelse og risikoen for skade hos den adressat, som pålægges efterlevelse.

Derudover indgår en foreløbig vurdering af, om påstanden har et rimeligt retligt grundlag. Disse kriterier afstikker rammen for midlertidig retsbeskyttelse under sagens behandling.

Kommunalt påbud om beboerdemokrati og vedtægtsændringer

Frederiksberg Kommune pålagde Den Frederiksbergske Boligorganisation at indkalde alle boliglejere – uanset kontraktforhold – til et nyt stiftende afdelingsmøde med valg af øverste myndighed. Samtidig blev organisationen pålagt at ændre vedtægterne.

Formålet var at sikre lige beboerdemokratiske rettigheder for alle beboere i afdelingen. Påbuddet rejste dermed et spørgsmål om gyldigheden af kommunens indgreb og den midlertidige retsstilling under domstolsprøvelsen.

Højesterets begrundelse og processuelle konsekvenser

Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at boligorganisationens interesse i udsættelse ikke oversteg den offentlige interesse i, at påbuddet efterleves uden forsinkelse. Søgsmålet blev derfor ikke tillagt opsættende virkning.

Landsretten var nået til samme resultat. Praktisk indebærer kendelsen, at påbuddet skal efterkommes, mens gyldigheden prøves ved domstolene, medmindre nye omstændigheder kan begrunde et andet midlertidigt resultat.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Sø- og Handelsretten afviste at nedlægge midlertidigt forbud mod en tidligere ansats konkurrerende virksomhed og brug af materiale, som arbejdsgiveren anså for forretningshemmeligheder. Retten lagde vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde sandsynliggjort, at betingelsen om nødvendighed var opfyldt efter retsplejeloven § 413, nr. 2. Det er ikke tilstrækkeligt blot at påvise etablering af konkurrerende virksomhed eller download af filer uden konkret sammenhæng til retsstridig adfærd.

Kendelsen bekræfter, at forbud er et indgribende retsmiddel, som forudsætter en klar, sammenhængende faktuel dokumentation for både overtrædelse og behovet for straksindgreb. Generelle mistanker, upræcise påstande eller ufuldstændige bilag kan ikke bære bevisbyrden. Proportionalitetsvurderingen spiller samtidig ind ved afvejningen af alternative, mindre indgribende midler.

Afgrænsning af forretningshemmeligheder og misbrugsrisiko

Retten fandt endvidere, at betingelserne i lov om forretningshemmeligheder ikke var opfyldt. For at opnå forbud skal arbejdsgiver præcist identificere de oplysninger, der udgør en hemmelighed, godtgøre deres hemmelige og kommercielle karakter samt sandsynliggøre en uretmæssig tilegnelse eller anvendelse.

Alene henvisninger til kundekontakter, overordnede markedsoplysninger eller internt materiale er ikke nok. Der kræves en konkretiseret risiko for misbrug, som kan kædes sammen med den tidligere medarbejders handlinger og den påståede skade.

Praktiske skridt for arbejdsgivere ved konkurrerende aktiviteter

Kendelsen giver en klar procesuel rettesnor: Udarbejd tidligt en stringent beviskæde, og afgræns de beskyttede oplysninger nøjagtigt. Vurder samtidig, om aftaler om konkurrence- eller kundeklausuler kan håndhæves supplerende til eller i stedet for forbud.

Før en forbudsbegæring indgives, bør følgende tiltag overvejes for at styrke sandsynliggørelsen og proportionaliteten:

• Klar identifikation af konkrete filer, datafelter og kundelister med adgangslogge.
• Dokumentation for faktisk eller nært forestående misbrug og den forventede skade.
• Gennemgang af kontraktgrundlag, herunder klausuler og eventuel konventionalbod.
• Afprøvning af mindre indgribende midler som påtale eller forligsdrøftelser.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Udvidet begrænset skattepligt for renter og kursgevinster

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d udvides, så udenlandske selskaber med begrænset skattepligt af indtægter fra dansk fast ejendom også beskattes af renter og kursgevinster, der allokeres til ejendommen. Det omfatter eksempelvis renter på lån optaget til ejendomsfinansiering.

Kursgevinster inddrages for at forhindre omkvalificering af renter til skattefri gevinster. Ændringen udspringer af en early warning fra Skattestyrelsen og understøtter BEPS-princippet om, at fradrag kun gives, hvor der sker tilsvarende beskatning, herunder ved håndtering af hybride mismatch.

Skærpet indeholdelsespligt og solidarisk ansvar

Kildeskattelovens §§ 65 C og 65 D præciserer, at den, for hvis regning renter eller royalties betales, skal indeholde skat, uanset om vedkommende har hjemting i Danmark. Pligten retter sig mod den reelle betalingsansvarlige.

Betales der via en befuldmægtiget med hjemting i Danmark, hæfter denne solidarisk for indeholdelsen. Skatteforvaltningen kan dermed rette krav direkte mod befuldmægtigede, hvilket styrker håndhævelsen og mindsker risikoen for provenutab.

OECD-tilpasning og praktiske konsekvenser

Reglerne er udformet i overensstemmelse med OECD’s modelregler og administrative retningslinjer, som Danmark har forpligtet sig til at implementere gennem Inclusive Framework. Tiltagene fremmer gennemsigtighed og retfærdig beskatning af mobile kapitalstrømme.

Koncerners finansierings- og royaltystrømme bør gennemgås med fokus på gældsallokering til fast ejendom, dokumentation for kursreguleringer samt robuste procedurer for kildeskat og agentaftaler. Tidlig tilpasning reducerer efteropkrævninger og ansvarseksponering.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Dansk gaveafgift udløses, når enten giver eller modtager har hjemting i Danmark på gavetidspunktet. Begrebet hjemting følger de skatteretlige tilknytningskriterier og beror på reel domicil. Afgiftspligten omfatter gaver i penge, værdipapirer og udenlandske aktiver.

Gaver til den nære familie har bundfradrag med herefter 15 % afgift, mens gaver til mere fjerne relationer beskattes som personlig indkomst. Visse relationer er omfattet af særregler med højere afgiftssats, mens gaver mellem ægtefæller er afgiftsfrie.

Lempelse og risiko for dobbeltbeskatning ved gaver

Betales der også gaveafgift i udlandet, kan der opnås kreditlempelse efter boafgiftslovens § 27. Lempelsen svarer til det laveste af den udenlandske betalte afgift og den del af den danske afgift, som vedrører de udenlandsk beskattede aktiver.

Danmark har kun få overenskomster, der specifikt dækker gaveafgift. Mange dobbeltbeskatningsoverenskomster omfatter kun indkomstskat, så risikoen for dobbeltbeskatning er reel ved grænseoverskridende gaver. Forudgående rådgivning i begge jurisdiktioner anbefales.

Boafgift og skiftekompetence: fuldt dansk bo vs. delvist skifte

Har afdøde hjemting i Danmark, behandles boet fuldt ud her, og hele formuen – også udenlandske aktiver – indgår som udgangspunkt i det danske boafgiftsgrundlag. Afdødes hjemting på dødstidspunktet er afgørende, ikke arvingens bopæl.

Bo med hjemting i udlandet kan delvist skiftes i Danmark, hvis visse aktiver ikke inddrages i udenlandsk skifte, eller hvis der findes danske aktiver. I så fald pålægges boafgift kun de aktiver, der faktisk skiftes her. Begrænset traktatdækning betyder, at dobbeltbeskatning kan opstå, medmindre en relevant overenskomst fordeler afgiftsretten eller giver lempelse.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forenklet indeksering og konsekvenser for ejendomsskatter

For ejerboliger i lige år baseres 2026-vurderingen som udgangspunkt på 2022-vurderingen eller en senere omvurdering, der indekseres til 2026-niveau. For øvrige ejendomme baseres 2027-vurderingen på 2023-vurderingen, indekseret til 2027. Modellen påvirker beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.

Indgrebet hviler på, at prisudviklingen kan afspejles via statistiske indeks, og at grundværdier typisk udvikler sig anderledes end samlede ejendomspriser, hvilket begrunder tillægget til grundværdien. For de fleste ejere vil resultatet ligge tæt på en almindelig vurdering, men lokale afvigelser fra kommunens gennemsnit kan give mærkbare forskelle.

Klageadgang, partshøring og mulighed for genoptagelse

De indekserede vurderinger kan som udgangspunkt ikke påklages særskilt, da indekseringen bygger på objektive data, og der allerede har været klageadgang til den oprindelige vurdering. Der gennemføres heller ikke ny partshøring, fordi grundlaget er uændrede registrerede oplysninger kombineret med indeks.

Ordningen indeholder dog to væsentlige sikkerhedsventiler. For det første kan ejeren anmode om en almindelig vurdering, hvis den indekserede værdi afviger væsentligt fra forventelig handelsværdi, dokumenteret med fx sammenlignelige handler. For det andet kan fejl i den oprindelige vurdering fortsat håndteres via genoptagelse, og fristerne forlænges, så ejere får bedre mulighed for at reagere.

Praktiske implikationer for ejere og rådgivere

Modellen skaber ro i systemet og færre efterreguleringer, men lægger et processuelt ansvar på ejeren. Ejere i områder med usædvanlig prisudvikling bør hurtigt vurdere, om deres ejendom afviger fra kommunens gennemsnit og indsamle dokumentation.

For at minimere risikoen for urimelige resultater kan følgende tiltag overvejes:

• Gennemgå registrerede oplysninger om areal, anvendelse og bygningsdata for faktiske fejl.
• Indhent sammenlignelige handler for at teste vurderingens robusthed.
• Planlæg proces og dokumentation i god tid i forhold til frister for anmodning og genoptagelse.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Fra 2. august 2026 gælder AI-forordningens gennemsigtighedskrav i en række situationer, hvor indhold er skabt eller ændret ved hjælp af kunstig intelligens. Forpligtelsen retter sig mod offentliggjort tekst, billeder, lyd og video, når indholdet er AI-genereret eller AI-manipuleret, herunder deepfakes.

Kravet betyder, at brugere tydeligt skal informeres om, at AI har været anvendt. Mærkningen skal være klar og let forståelig for målgruppen. Reglerne gælder på tværs af kanaler, fx sociale medier, hjemmesider og pressemateriale, når situationen er omfattet af forordningens gennemsigtighedsbestemmelser.

EU’s frivillige ikoner og Code of Practice

Europa-Kommissionen har introduceret tre standardikoner, der kan anvendes som fælles, genkendelig mærkning. Ikonerne dækker henholdsvis grundlæggende AI-mærkning, fuldt AI-genereret indhold og delvist AI-ændret indhold. Materialet er udarbejdet som led i Kommissionens Code of Practice on Transparency of AI-Generated Content og kan ses her: Code of Practice on Transparency of AI-Generated Content.

Anvendelsen af EU-ikonerne er frivillig. Virksomheder kan vælge andre løsninger, hvis mærkningen samlet set opfylder AI-forordningens krav om tydelig og informativ oplysning til brugerne. En oversigt over ikonerne findes her: EU-ikoner til mærkning af AI-genereret indhold.

Anvendelsesområder og afgrænsninger

Gennemsigtighedskravene er særligt relevante, når organisationer offentliggør indhold i kanaler med bred brugerflade og høj spredning. Det omfatter blandt andet markedsføring på sociale medier, visuelle elementer på hjemmesider, AI-genererede illustrationer, informationsfoldere og pressemeddelelser samt indhold om forhold af offentlig interesse.

Selve ikonerne skaber ikke i sig selv en retlig pligt, men afspejler en praksisnær standard for, hvordan mærkning kan udføres. Pligten følger direkte af AI-forordningen. Derfor bør virksomheder fokusere på indholdets karakter og brugskontekst og sikre, at brugeren uden tvivl kan identificere AI’s rolle i det konkrete materiale.

Praktiske skridt til efterlevelse

For at efterleve reglerne effektivt bør organisationer etablere en enkel, dokumenteret proces, der kan gentages på tværs af kanaler og kampagner. Følgende tiltag kan danne en robust baseline for governance og kontrol:

• Identificer AI-systemer og anvendelser på tværs af forretningen.
• Kortlæg hvor og hvordan generativ AI bidrager til indholdsproduktion.
• Klassificer indholdstyper og afgør, hvornår mærkning udløses.
• Udarbejd klare interne retningslinjer for formulering og placering af mærkning.
• Beslut om EU’s standardikoner skal anvendes, og i hvilke scenarier.
• Fastlæg formater for mærkning på tværs af tekst, billede, lyd og video.
• Sikr versionsstyring og dokumentation af beslutninger og processer.
• Træn relevante medarbejdere i krav, eksempler og gråzoner.

En tværfaglig tilgang, der involverer juridisk afdeling, kommunikation, IT og databeskyttelse, mindsker fejl og øger sporbarheden. Samtidig gør fælles standarder det lettere at skalere efterlevelsen og opdatere praksis, når vejledninger eller branchestandarder ændres.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Køb af en økonomisk udfordret virksomhed kræver tidlig stillingtagen til struktur. Ved aktivkøb udpeges og overdrages specifikke aktiver, mens historik og ukendte forpligtelser i højere grad kan afskærmes. Alligevel kan visse hæftelser og relationer følge med, bl.a. medarbejdere, lejemål, kontrakter og miljøforhold.

Ved køb af selskabet (aktier/andele) opnås kontinuitet, hvor licenser, tilladelser og aftaler ikke let kan overdrages enkeltvis. Til gengæld overtager køber hele risikobilledet. I nødlidende handler er garantier ofte begrænsede, og risiko håndteres derfor primært via afgrænset købsobjekt, pris, betingelser og en skarp kontrakt (APA/SPA) med klare undtagelser, ansvarslofter og closing-mekanismer.

Målrettet due diligence og sikring af råderet over aktiver

Tidspres må ikke underminere en fokuseret due diligence. Kerneområder er økonomi, aktivgrundlag, sikkerheder, ejendomsforbehold, væsentlige kontrakter, skatte- og momsforhold, tvister, immaterielle rettigheder samt offentlige tilladelser. Verificér, at sælger faktisk kan disponere over aktiverne.

Identificér og håndtér typiske behæftelser som virksomhedspant, leasing og factoring. Planlæg frigivelse af pant ved closing, fx via payoff-oversigter og dokumenterede kvitteringer. Undersøg change of control og samtykkekrav i nøgleaftaler, og sørg for, at nødvendige samtykker eller alternative løsninger er på plads før overtagelse.

Omstødelsesrisiko og dokumentation af markedspris

Handler tæt på insolvens kan omstødes, hvis de utilbørligt forrykker kreditorernes stilling, fx salg til underpris eller særlige begunstigelser. Reducér risikoen ved at dokumentere en markedskonform pris gennem uafhængig værdiansættelse, gennemsigtig betalingsstrøm og forretningsmæssige begrundelser.

Ledelsen hos sælger bør kunne påvise, at transaktionen var bedst mulige løsning for virksomheden og kreditorerne på tidspunktet. For køber er sporbarhed afgørende: behold datarumlogs, beslutningsgrundlag og værdiansættelser, og undgå selektiv betaling eller vilkår, der kan fremstå som kreditorbegunstigelse.

Medarbejderforhold og virksomhedsoverdragelsesloven

Overdrages en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet, kan medarbejdere som udgangspunkt følge med på uændrede vilkår efter virksomhedsoverdragelsesloven. Vurderingen er konkret og omfatter bl.a. aktivitetens kontinuitet, aktiver, personale og kunder. Se reglerne på retsinformation.dk.

Køber bør tidligt kortlægge løn, feriepenge, opsigelsesvarsler, overenskomster, pension og verserende tvister samt plan for information til medarbejdere og repræsentanter. Indarbejd klare bestemmelser om medarbejderovergang, prisjusteringer og eventuelle efterfølgende tilpasninger i transaktionsaftalen.

Læs artiklen på Jura360 ↗

EU’s 21. sanktionspakke mod Rusland udvider den eksisterende ramme med den største enkeltstående bølge af person- og virksomhedslistinger i flere år. Særligt den finansielle sektor og kryptotjenester rammes: Over hundrede banker og 14 kryptoplatforme er udpeget, og der indføres hjemmel til et fuldt tredjelandsforbud for kryptoaktiver for at modvirke omgåelse.

For EU‑virksomheder skærper dette kravene til sanktionscompliance. Udgående betalinger og kryptoeksponeringer bør underlægges styrket, risikobaseret due diligence, KYC og løbende screenings, herunder kontrol af mellemled og betalingskæder.

Handelsforbud, olieprisloft og energi‑ og transporttiltag

Handelstiltagene udvides med nye eksportforbud rettet mod komponenter til den russiske militærindustri, bl.a. nikkel- og berylliumpulvere, selvklæbende film/tape til luftfart og forsvar samt UAV‑relaterede luftfartsdele. Importforbud rammer varer med væsentlige indtægter for Rusland som forskellige malme, uforarbejdet zink, alkaliske jordmetaller, zink- og kromoxider, glasvarer, imitationperler og bildele.

Automatikken i olieprisloftets justeringsmekanisme sættes på pause, så det nuværende loft bevares til juli 2027, med mulighed for tidligere revision ved ekstraordinære markedsforhold. Derudover indføres bl.a. anmeldelsespligt ved salg af LNG‑tankere og forbud mod at levere LNG‑terminaltjenester til russiske personer eller kontrollerede enheder. Sanktionsregimet udvides mod skyggeflåden, herunder bunkring og skib‑til‑skib‑overførsler, med flere skibe føjet til listerne.

Målretning af militærindustri og retlig beskyttelse af EU‑aktører

51 nye enheder underlægges skærpede eksportkontroller for dobbeltanvendelsesvarer og avancerede teknologier – både i Rusland og i tredjelande som Kina, Tyrkiet, Kirgisistan, Indien, Kasakhstan og De Forenede Arabiske Emirater. Dertil kommer 56 nye listeringer af personer og selskaber, heraf mange knyttet til langtrækkende droner. Visse russiske havne og lufthavne omfattes nu også af transaktionsforbud. Spejlingstiltag videreføres over for Belarus.

Den retlige beskyttelse af EU‑virksomheder styrkes: Det bliver muligt at anlægge sag i EU mod ikke‑russiske kontraktparter med henblik på erstatning for sanktionsrelaterede tab, og medlemsstater skal afvise at anerkende eller fuldbyrde russiske domme, der knytter sig til sanktionerne. Se Rådets pressemeddelelse på Consilium.

Læs den officielle pressemeddelelse. Læs Erhvervsstyrelsens nyhed..

Læs artiklen på Jura360 ↗

Retten i Aarhus har den 1. maj 2026 fastslået, at en bonusordning udformet som en reel fastholdelsesbonus falder uden for funktionærlovens § 17 a. En funktionær, der selv sagde op inden samtlige rater var forfaldne, havde derfor ikke krav på en forholdsmæssig andel af de endnu ikke udbetalte bonusbeløb.

Kernen i vurderingen var, om ordningen havde karakter af vederlag for allerede udført arbejde eller primært skulle sikre fortsat ansættelse. Retten lagde vægt på, at bonussen var etableret for at fastholde medarbejdere, gjaldt bredt for hele medarbejdergruppen og ikke var betinget af individuelle mål eller særlig præstation.

Afgrænsning mellem vederlagsbonus og fastholdelsesbonus

Funktionærlovens § 17 a giver som udgangspunkt krav på pro rata-andel af bonus, tantieme og gratiale, hvis ydelsen udgør vederlag for arbejde, og ansættelsen ophører før udbetaling. Bestemmelsen omfatter derimod ikke ydelser, der alene er betinget af fortsat ansættelse på et bestemt tidspunkt.

Byretten kvalificerede bonussen som en præmie for at forblive ansat frem for betaling for en bestemt arbejdsindsats. Henvisninger i materialet til loyalitet og tidligere indsats ændrede ikke ordningens karakter: Formålet var fastholdelse, ikke aflønning af en opnået performance. Dermed fandt § 17 a ikke anvendelse.

Praktiske implikationer for udformning af bonusordninger

Dommen understreger betydningen af præcis kvalifikation og klar kontraktuel regulering. Skal en bonus stå uden for § 17 a, bør ordningen tydeligt: have fastholdelsesformål, være betinget af ansættelse i uopsagt stilling på forfaldstidspunkter og ikke være koblet til mål eller KPI’er. Modsætningsvis peger kobling til præstation, periodisering efter arbejdstid og løbende optjening i retning af § 17 a.

Selvom der fortsat er begrænset retspraksis om fastholdelsesbonusser, giver afgørelsen et operationelt pejlemærke for arbejdsgivere og rådgivere ved design og implementering af incitamentsprogrammer. Sagen er anket til landsretten, og den videre praksisudvikling bør følges tæt i kontraktudformning og HR-compliance.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Vestre Landsret har fastslået, at en afskedigelse af en gravid medarbejder kan være lovlig, når den er reelt begrundet i konkurs og de økonomiske forhold på opsigelsestidspunktet. Retten lagde vægt på, at alle medarbejdere blev afskediget samlet inden for konkurslovens frister, at de blev fritstillet uden løn på grund af likviditetsmangel, og at driften var ophørt.

Det var ikke afgørende, at der samtidig verserede uafsluttede forhandlinger om en mulig virksomhedsoverdragelse. Da en aftale ikke fremstod sandsynlig på tidspunktet, blev afskedigelsen ikke anset for begrundet i medarbejderens graviditet eller en forventet overdragelse, og arbejdsgiveren blev frifundet efter ligebehandlingsloven.

Boligtillæg og EU-retten: Arbejdsrettens afklaring

Arbejdsretten fandt, at et overenskomstbestemt boligtillæg til ansatte uden bopæl i Danmark ved ansættelsens eller udstationeringens begyndelse ikke strider mod EU-rettens forbud mod forskelsbehandling, arbejdskraftens frie bevægelighed eller retten til at levere tjenesteydelser. Kriteriet knytter sig til bopæl og ikke nationalitet eller arbejdsgiverens hjemsted.

Retten lagde desuden vægt på, at tillægget alene tilkommer medarbejdere med timeløn på eller under mindstelønnen inklusive tillæg, og at der ikke var dokumentation for en faktisk skævvridning til ugunst for udenlandske arbejdsgivere. Ordningen blev derfor anset for proportional og sagligt begrundet.

Håndtrykskrav og indirekte forskelsbehandling: Højesterets linje

Højesteret kvalificerede et kommunalt krav om håndtryk som indirekte forskelsbehandling på grund af religion, da en læreruddannet praktikant af religiøse grunde afstod fra at give hånd. Kommunen havde ikke påvist, at kravet var nødvendigt, eller at mindre indgribende alternativer kunne afvises.

Selv om diskriminationen blev konstateret, blev der ikke tilkendt godtgørelse. Højesteret tillagde det vægt, at den studerende i begrænset omfang medvirkede til at finde en praktisk løsning, og at ophøret af praktikken havde beskedne konsekvenser.

Arbejdsgiveransvar og arbejdsskadesager: præciseringer fra Højesteret

Højesteret præciserede, at arbejdsgiveransvar for arbejdsrelaterede skader bedømmes efter culpareglen, læst i lyset af arbejdsmiljøloven. I erhverv med iboende risici, herunder udsættelse for trusler eller vold, indebærer risikoen ikke i sig selv et uforsvarligt arbejdsmiljø, hvis relevante forebyggende foranstaltninger er iværksat. Under de konkrete forhold blev arbejdsgiver ikke anset ansvarlig.

I en anden sag hjemviste Højesteret et afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, fordi myndigheden havde anvendt en for streng retlig vurdering. Retten lagde til grund, at varigt dokumenteret indtægtstab på mindst fem procent kan berettige til erstatning, svarende til et erhvervsevnetab på 15 procent, og at arbejdsskaden ikke behøver være eneste årsag, hvis den indgår i den samlede årsagssammenhæng.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Regeringen lægger op til en markant omlægning af skattesystemet. Den ekstra topbeskatning af de allerhøjeste indkomster afskaffes, mellemskatten udfases, og der resterer en topskat på 15 procent over den øvre grænse. Samtidig forhøjes grænsen for den lave sats på aktieindkomst, mens den høje sats fastholdes. Selskabsskatten foreslås sænket gradvist fra 22 til 19 procent over tre år.

Finansieringen af de lavere personskatter skal blandt andet ske via reducerede fradrag for arv, renteudgifter, forskning og udvikling samt erhvervsstøtte, ligesom beskatningen af hovedaktionærer strammes. En kommission skal desuden foreslå en bred reform af kapitalbeskatningen med sigte på at frigøre kapital til investeringer.

Arbejdsudbud, pension og fleksibilitet i arbejdslivet

Regeringen vil indgå en trepartsaftale om et mere fleksibelt arbejdsliv. Aftalen skal adressere deltidsmuligheder med lønkompensation for forældre med små børn, mere forudsigelige pensions- og tilbagetrækningsregler, samt investeringer i opkvalificering og omskoling. Målet er samtidig at øge den strukturelle beskæftigelse svarende til 5.000 fuldtidsstillinger.

Som led heri etableres en karriereskiftefond målrettet medarbejdere, hvis jobfunktioner ændres af blandt andet kunstig intelligens. Regeringen vil forbedre vilkårene for tidlig pension ved ikke at hæve aldersgrænsen og ved at forhøje ydelsen. Effekterne på arbejdsudbuddet kan dog pege i begge retninger, idet øget fleksibilitet og tidligere tilbagetrækning alt andet lige kan reducere tilgængelig arbejdskraft.

Følgende temaer er udpeget til trepartsdrøftelserne:

• Fleksibel arbejdstid hen over arbejdslivet.
• Klarere regler for pension og tilbagetrækning.
• Investeringer i uddannelse, opkvalificering og omskoling.
• Indsatser mod stress og sygefravær samt bedre arbejdsmiljø.
• Styrket inklusion, herunder for seniorer.

Regelforenkling, administrative byrder og brug af AI

Regeringen sigter mod at reducere virksomhedernes administrative og lovgivningsmæssige byrder med 25 procent frem mod 2035. En ny ekspertgruppe skal erstatte det nuværende EU- og Regelforum og udstikke metoder til regelforenkling. Desuden vil regeringen undersøge brugen af kunstig intelligens i virksomheders indberetninger for at sænke omkostninger og fejl.

Der nedsættes også en produktivitets- og konkurrenceevnekommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan velstanden kan løftes via højere produktivitet. Finansieringen af flere initiativer er dog uafklaret, hvilket skaber usikkerhed om de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Organisering af arbejdsmarkedet og internationale medarbejdere

Regeringen ønsker at styrke rammerne for et velorganiseret arbejdsmarked. En ekspertgruppe skal belyse den samfundsøkonomiske værdi af den danske model og overveje kompensation til arbejdsmarkedets parter for opgaver, de løfter på tværs af sektorer. Fradraget for fagforeningskontingenter tænkes målrettet medlemskab af overenskomstbærende organisationer.

På byggesager indføres krav om ID-kort på større byggepladser, og en overenskomstbaseret certificeringsordning for internationale medarbejdere gennemføres. Regeringen vil samtidig etablere en nordisk vækstalliance og en industriel taskforce med fokus på kunstig intelligens og den forsvarsindustrielle strategi for at styrke strategisk autonomi og vækst.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Ansvarsplacering ved jordforurening i bolighandler

Efter de almindelige mangelsregler for fast ejendom kan køber som udgangspunkt kræve forholdsmæssigt afslag eller erstatning, hvis forureningen forelå ved aftaleindgåelsen og påvirker værdien eller anvendeligheden. Kravet rettes mod sælger, uanset om sælger kendte til forureningen.

Retspraksis opererer ofte med en væsentlighedstærskel omkring fem procent af købesummen. En gyldig ansvarsfraskrivelse kan afskære krav, men den skal være klar, specifik og udtrykkeligt omfatte jordforurening. Generelle som beset-klausuler er sjældent tilstrækkelige.

Værdistabsordningen og dens begrænsninger for boligejere

Værdistabsordningen hos Miljøstyrelsen kan i visse tilfælde yde støtte til boligejere i god tro, men ordningen er snæver, kræver egenbetaling og indebærer ofte betydelig ventetid. Læs mere hos Miljøstyrelsen på mst.dk.

Ordningen dækker ikke hele værditabet, og regionerne kompenserer ikke tab ved kortlægning. Derfor bør en ejer parallelt vurdere private krav mod sælger og sikre bevis: tilstandsrapporter, oplysninger fra myndigheder og faglige vurderinger af forureningens betydning for brug og pris.

Nuanceringsordning, kortlægning og praktiske konsekvenser

Nuanceringsordningen opdeler kortlagte ejendomme i F0, F1 og F2 på vidensniveau 1 og 2; se reglerne på retsinformation.dk. En F0 på vidensniveau 2 kan bruges til bolig, men underlægges restriktioner.

Jordflytning på F0-ejendomme kræver ofte regionens tilladelse, og der kan være overvågning af hot spots og drikkevandsboringer. Efter Jordforureningsloven renses sjældent fuldt op, så restforurening og fortsat kortlægning kan fastholde et værditab.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Vildledningsvurdering efter markedsføringsloven §§ 5, 6 og 8

Retten lagde vægt på, at helhedsindtrykket af udsagn som “made from ocean waste” og lignende gav indtryk af en væsentligt større andel havbaseret genanvendt materiale, end virksomheden kunne påvise. Sådanne budskaber var derfor egnede til at vildlede, jf. § 5, og centrale oplysninger var uklare eller mangelfulde, jf. § 6.

Da udsagnene var egnede til mærkbart at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren, forelå der en overtrædelse omfattet af § 8. Markedsføringen fandt sted på tværs af kanaler, herunder hjemmesider, sociale medier, i butikker og på selve tøjet. Virksomheden blev dømt for samtlige 17 forhold.

Dokumentationskrav og bevisbyrde efter § 13

Virksomheden oplyste, at produkterne overvejende bestod af Econyl, herunder både pre- og post-forbruger affald. Kun en mindre andel kunne imidlertid spores til fiskenet og plast indsamlet fra havet. Den mangelfulde sporbarhed stod ikke mål med de fremsatte påstande.

Efter § 13 skal erhvervsdrivende kunne dokumentere faktiske oplysninger. Dokumentationen skal være præcis, aktuel og knyttet til de konkrete produkter. Generelle leverandørudsagn eller upræcise referencer opfylder ikke kravet, og efterfølgende forbehold kan ikke korrigere et vildledende hovedbudskab.

Sanktion, retlig ramme og næste skridt i compliance

Bøden blev fastsat efter § 37, stk. 3, med henvisning til vildledningens alvor og rækkevidde. Sagen (sagsnr. 1-4235/2025) blev ført efter politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden og bekræfter håndhævelsesniveauet for miljøpåstande.

Virksomheder bør sikre substantiel, produktnær dokumentation, afstemme budskaber på alle platforme og undgå brede miljøudsagn uden præcise forbehold. Forbrugerombudsmanden har opdaterede anbefalinger for miljømarkedsføring, og nye regler forventes fra september 2026. Se vejledningen her: Virksomheders miljømarkedsføring. Læs også pressemeddelelsen om kommende regler: Nye regler om miljømarkedsføring.

Læs artiklen på Jura360 ↗

EU-Kommissionens årlige Rule of Law-rapport placerer fortsat Danmark i toppen, men gentager kritikken af, at reformen af retshjælpen trækker ud. Manglende fremdrift betyder, at borgere med begrænsede midler ikke altid får reel adgang til kvalificeret juridisk bistand, hvilket svækker effektiv domstolsprøvelse og retssikkerhed.

Kommissionen opfordrer derfor regeringen til at afslutte revisionen og sikre en bæredygtig model for retshjælp og fri proces. Opgaven handler både om finansiering, målretning af ydelser og klare kriterier, så hjælpen når sager med væsentlige retlige og sociale konsekvenser. Input fra Advokatsamfundet understøtter behovet for en styrket ordning.

Domstolenes uafhængighed og kortere sagsbehandling

Tilliden til domstolenes uafhængighed er fortsat meget høj blandt borgere og virksomheder, og flerårige investeringer samt digitalisering har bidraget til faldende gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Udviklingen styrker forudsigelighed og procesøkonomi for parter og myndigheder.

Kommissionen peger dog på vedvarende udfordringer i straffesager, herunder lange varetægtsforløb. Balancen mellem effektivitet og grundlæggende rettigheder forudsætter løbende kapacitetsstyring, målrettet prioritering af sager og overholdelse af proportionalitetskravene i retsplejen, herunder standarder svarende til EMRK art. 5.

Konkrete anbefalinger om åbenhed og integritet

På linje med sidste år fremsætter Kommissionen tre centrale anbefalinger, der sigter mod at styrke gennemsigtighed, integritet og adgang til information i den offentlige sektor.

Anbefalingerne kan sammenfattes således:

1. Afslut revisionen af retshjælpssystemet og sikre tidstro adgang til kvalificeret bistand.
2. Indfør klare svingdørs og lobbyregler for ministre samt skærpet kontrol med økonomiske interesser og formueangivelser.
3. Gennemfør en reform af offentlighedsloven, der reelt udvider adgangen til aktindsigt.

Implementering vil kræve lov og procesændringer på tværs af ministerområder og domstole samt fortsat investering i digital sagsbehandling. Yderligere information findes på Kommissionens hjemmeside, herunder den overordnede meddelelse og landekapitlet for Danmark: Se rapporten på engelsk her. Se den danske del her.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Ejerskifteforsikring og myndighedspåbud

En udvidet ejerskifteforsikring kan dække omkostninger til oprensning, når myndigheder påbyder indgreb for at fjerne eller begrænse forureningen. Frivillige oprensninger er som udgangspunkt ikke dækket. I praksis er påbudte oprensninger relativt sjældne, hvilket ofte begrænser forsikringsdækningen.

Myndighedspåbud forudsætter typisk en miljøretlig vurdering af risiko og kilder, og omfanget af oprensningen vil sædvanligvis styre udgiftsniveau og tidsplan. Dokumentation, prøver og korrespondance med myndigheder og forsikringsselskab bør samles systematisk fra start.

Retsforhold mellem køber og sælger

Er forureningen til stede ved overtagelsen, kan køber i udgangspunktet påberåbe mangler. Ansvarsfraskrivelsesklausuler – eksempelvis “som beset” eller erklæringer om, at ejendommen ikke er forurenet – kan begrænse købers muligheder, men kun hvis de er klart formuleret og entydigt placerer risikoen hos køber. Sælger har samtidig en loyal oplysningspligt; undlades oplysninger, som sælger var eller burde være bekendt med, kan der statueres culpa og erstatningsansvar.

Bevisbyrden for både mangel og sælgers kendskab er ofte tung for køber. Derfor ender sager om jordforurening hyppigt med krav om forholdsmæssigt afslag frem for fuldt erstatningsansvar.

Forældelse og opgørelse af krav

Ved jordforurening gælder en absolut forældelsesfrist på 30 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1. Opgørelsen kan afhænge af, hvornår forureningen ophørte. Ved løbende læk fra fx en nedgravet olietank kan forureningen først anses for ophørt ved oprensningen, hvilket kan udskyde begyndelsestidspunktet for fristen.

Køber kan kræve dækning af nødvendige oprensningsudgifter, følgeomkostninger (fx skader ved udgravning og midlertidig genhusning) og eventuelt et residualt værditab efter oprensning. Tabsbegrænsningspligten kræver, at udgifter holdes på et nødvendigt og rimeligt niveau. Et forholdsmæssigt afslag forudsætter som tommelfingerregel, at manglen ikke er uvæsentlig, typisk mindst omkring fem procent af købesummen, og beregnes efter den pris, parterne ville have aftalt, hvis forureningen havde været kendt på aftaletidspunktet.

Praktisk bør køber straks afklare forsikringsdækning, gennemgå købsaftalen for ansvarsfraskrivelser, indhente teknisk dokumentation og vurdere behov for syn og skøn. Tidlig juridisk rådgivning kan være afgørende for både strategi og bevisføring.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Krav om nationale screeningsmekanismer og fælles minimumsomfang

Alle medlemsstater skal have en obligatorisk screeningsmekanisme, som opfylder forordningens minimumskrav. Formålet er at skabe mere forudsigelighed for investorer og et mere ensartet kerneområde på tværs af EU.

Det fælles minimum dækker bl.a. dual-use og militær, kritiske teknologier, kritisk infrastruktur, kritiske råmaterialer, valginfrastruktur og visse enheder i finansiel markedsinfrastruktur.

De centrale sektorer, som altid skal screenes, omfatter i praksis følgende:

• Dual-use og militær.
• Kritiske teknologier som halvledere, kvanteteknologi og udvalgt AI.
• Kritisk infrastruktur inden for transport, energi og digital.
• Kritiske råmaterialer.
• Valginfrastruktur.
• Udvalgte finansielle markedsinfrastrukturer.

Medlemsstaterne kan fortsat udvide screeningen til yderligere sektorer, hvorfor nationale forskelle fortsat vil forekomme.

Udvidet investeringsbegreb og call‑in beføjelser

Forordningen udvider kredsen af investeringer, der kan screenes, til også at omfatte indirekte investeringer gennem EU-enheder kontrolleret af ikke-EU-investorer, i tråd med EU-Domstolens Xella-praksis. Begrebet effektiv deltagelse i ledelse eller kontrol præciseres og omfatter også væsentlig indflydelse uden formel kontrol.

Greenfield-investeringer kan omfattes af national screening, men er ikke obligatorisk omfattet. Visse interne omstruktureringer undtages, hvis der ikke sker reelt ejerskifte eller ændringer i kontrolkæden. Nationale myndigheder skal kunne kalde ikke-anmeldte sager ind, både inden for og uden for den obligatoriske ordning, i tidsrum fastsat nationalt.

Processuelle tidslinjer og styrket EU-samarbejde

Alle ordninger skal følge en to-faset model med en indledende fase og eventuel dybdegående undersøgelse. Den indledende fase er tidsbegrænset, mens den dybdegående undersøgelse ikke har fælles EU-frist, hvilket kan give varierende tidsplaner mellem landene.

Kommissionens rolle styrkes gennem en udvidet samarbejdsordning, herunder mulighed for udtalelser og forslag til afværgeforanstaltninger. Anmeldelser i flere lande opfordres indsendt parallelt, og myndighederne forventes at koordinere både proces og substans.

Konsekvenser for dansk investeringsscreening

Den danske Investeringsscreeningslov indeholder allerede mange elementer, herunder obligatorisk screening af særligt følsomme sektorer, dækning af indirekte investeringer og to-faset sagsbehandling. Tilpasninger vil dog være nødvendige, bl.a. i opregningen af særligt følsomme sektorer og i de materielle vurderingskriterier.

Danske sager vil oftere indgå i EU’s samarbejdsordning med øget informationsudveksling mellem Erhvervsstyrelsen, Kommissionen og andre medlemsstater. Se den officielle forordningstekst på Eur-Lex: eur-lex.europa.eu.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Den 9. juni 2026 pålagde Europa-Kommissionen Meta straks at genåbne gratis adgang til WhatsApp for konkurrerende AI-assistenter og fastholde adgangen under den igangværende undersøgelse. Meta havde i 2025 blokeret tredjepartsintegration og i marts 2026 indført et adgangsgebyr.

Kommissionen vurderede, at gebyret i praksis svarede til en udelukkelse, og at hurtig indgriben var nødvendig for at forebygge alvorlig og uoprettelig skade på markedet. Påbuddet skal bevare interoperabilitet og konkurrencemuligheder, mens sagen belyses.

Retsgrundlag og håndhævelsessignal i digitale markeder

Indgrebet bygger på forordning 1/2003 om foreløbige foranstaltninger og anvendes yderst sjældent – dette er kun anden gang. Vurderingen forudsætter hastende behov og en prima facie-fastsættelse af mulig overtrædelse, typisk relateret til misbrug af dominerende stilling.

Afgørelsen signalerer en mere offensiv brug af midlertidige påbud i hurtigt udviklende digitale økosystemer, hvor adgangsgebyrer kan fungere som et de facto forbud. Platforme bør derfor revurdere adgangs- og interoperabilitetspolitikker i lyset af håndhævelsessignalet.

Læs artiklen på Jura360 ↗

USA’s Højesteret har slået fast, at IEEPA ikke gav præsidenten hjemmel til den ekstra told. US Court of International Trade har derfor pålagt de amerikanske toldmyndigheder at tilbagebetale opkrævet tillægstold.

For danske eksportører kan der være væsentlige krav, men berettigelsen afhænger af aftaleforholdene og hvem der bærer tolden. Afklar, hvem der er kravshaver, og om opkrævningen er viderefaktureret.

Praktisk refusion via CAPE i ACE-portalen

CBP har etableret en digital refusionsproces i ACE under betegnelsen CAPE. Fase 2 udvider nu adgangen til også at omfatte indførsler, der afventer reconciliation af endelige toldberegninger.

Virksomheder bør samle dokumentation, koordinere med speditør og importør, og løbende følge CBP’s procesvejledning. En struktureret tilgang kan fremskynde udbetalingen og reducere tvister om fordeling af tilbagebetalingen.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Nye ændringer til markedsføringsloven implementerer EU’s ECGT-direktiv og indskriver en række praksisser, der altid anses som vildledende. Fokus er især brugen af brede grønne udsagn uden solid dokumentation og mærker uden uafhængig kontrol.

Følgende eksempler rammes af de nye forbud:

• brug af bæredygtighedsmærker, der ikke bygger på en offentlig ordning eller certificering med uafhængig kontrol,
• generelle miljøudsagn som grøn, miljøvenlig eller klimavenlig uden anerkendt, verificerbar dokumentation,
• udsagn, der kun dækker en begrænset del af produktet eller virksomheden,
• CO2-neutralitet eller positiv klimaeffekt, hvis påstanden alene beror på klimakompensation uden for værdikæden,
• fremhævning af lovpligtige egenskaber som en særlig fordel.

Overtrædelser kan medføre forbud, bøder, erstatningsansvar samt i visse tilfælde godtgørelse eller tilbagebetaling til forbrugere. Almindelige vildledningsregler gælder fortsat ud over den udvidede sortliste.

Dokumentationskrav for fremtidige klimamål og miljømål

Fremadrettede mål skal være underbygget af klare, objektive og verificerbare data. Det kræver en realistisk implementeringsplan med målbare delmål samt løbende uafhængig kontrol, så påstande kan efterprøves.

Det bliver desuden forbudt at fremhæve fordele, som er uden reel betydning eller ikke udspringer af det, der markedsføres. Kravene styrker bevisbyrden og gør greenwashing mere risikabelt.

Forbrugerombudsmandens opdaterede anbefalinger og praktisk efterlevelse

Forbrugerombudsmanden har sendt reviderede anbefalinger i høring og forventer offentliggørelse før ikrafttrædelsen. Vejledningen skal hjælpe virksomheder med at omsætte reglerne til praksis.

Virksomheder bør nu kortlægge alle miljø- og bæredygtighedsudsagn, validere dokumentationsgrundlaget, sikre uafhængig verifikation og opdatere interne complianceprogrammer. Læs den officielle pressemeddelelse hos Forbrugerombudsmanden: forbrugerombudsmanden.dk.

Ikrafttræden, eksisterende produkter og håndhævelse

Reglerne gælder også produkter og emballage, der er produceret før ikrafttrædelsen. CPC-netværket har offentliggjort en fælles forståelse af håndhævelsen i forhold til varer, der allerede er på markedet.

Praktisk betyder det behov for hurtig gennemgang af lager, etiketter og digitale materialer samt justering af udsagn, der ikke lever op til de nye krav. Tidlig planlægning reducerer håndhævelses- og omdømmerisiko.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Østre Landsret har fastslået, at feriegodtgørelse ikke indgår i lønbegrebet ved fastsættelse af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16. Godtgørelsen skal beregnes på baggrund af medarbejderens månedsløn, hvilket i den konkrete sag medførte en nedsættelse af beløbet fra 350.000 kr. til 315.000 kr.

Parterne var enige om, at der forelå brud på ligebehandlingsloven efter en opsigelse kort efter oplysning om forestående forældreskab. Ankesagen vedrørte alene opgørelsesmetoden for godtgørelse, herunder om feriegodtgørelse skulle indgå i beregningsgrundlaget.

Fortolkningsgrundlag: ordlyd, forarbejder og praksis

Landsretten lagde vægt på, at hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejder klart adresserer feriegodtgørelsens betydning. Der forelå heller ikke en fast administrativ praksis, som kunne tillægges vægt i fortolkningen.

Med henvisning til eksisterende retspraksis fandt landsretten, at det mest nærliggende er at forstå lønbegrebet som den faktiske månedsløn uden tillæg af feriegodtgørelse. Denne afgrænsning skaber konsistens i opgørelsesmetoden og understøtter forudsigelighed ved fastsættelse af kompensationsniveauet.

Praktiske konsekvenser for arbejdsgivere og HR

Dommen giver en principiel afklaring af beregningsgrundlaget efter ligebehandlingsloven og kan påvirke størrelsen af fremtidige godtgørelser. For arbejdsgivere betyder det, at interne retningslinjer og standardmodeller for opgørelse bør opdateres, så månedsløn anvendes uden feriegodtgørelse.

Selv om denne afgrænsning er fastslået, beror den endelige godtgørelsesstørrelse fortsat på en konkret vurdering af ansættelsestid, sagens omstændigheder og praksisniveauet i tilsvarende sager. HR og juridiske afdelinger bør dokumentere beslutningsgrundlag ved afskedigelser nøje og være opmærksomme på bevisbyrden i sager om graviditets- og kønsdiskrimination.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forenklede insiderlister under MAR og uændret pligt

Kernen i MAR forbliver intakt: pligten til at oprette, føre og ajourføre insiderlister består. De nye skabeloner reducerer mængden af påkrævede oplysninger og standardiserer felter, så processer bliver enklere, samtidig med at markedsovervågning og sporbarhed opretholdes.

Udstedere bør opdatere interne procedurer, IT-systemer og ansvarsfordeling, så de matcher de nye formater. Gennemgå arbejdsgange for identifikation af insideinformation, udsættelse af offentliggørelse og opdeling i sektioner, og sikr konsekvent ajourføring og bevaringspraksis for at reducere fejl og efterleve tilsynskrav.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Folketinget har vedtaget en samlet strafskærpelse for personfarlig kriminalitet, der fra 15. februar 2026 fordobler straffeniveauet for grov vold. Domstolene fastsætter fortsat straffen konkret, men Anklagemyndigheden vil som udgangspunkt procedere for markant højere udmåling. Se den officielle meddelelse hos Justitsministeriet.

Straffen for simpel vold er ikke tilsvarende skærpet. I praksis er grænsen mellem simpel og grov vold dog ofte flydende, hvilket gør kvalifikationen afgørende for både tiltale og strafudmåling.

Afgrænsning og eksempler på skærpende omstændigheder

Et typisk eksempel er spark mod hovedet på en person, der ligger ned: Hvor udgangspunktet tidligere var omkring tre måneders fængsel, vil niveauet nu være cirka seks måneder. I mere alvorlige sager, herunder knivstik, forventes en tilsvarende forhøjelse.

Ved vurderingen lægges bl.a. vægt på følgende forhold:

• Antallet og karakteren af slag eller spark.
• Brug af særligt farligt fodtøj, f.eks. kraftige støvler.
• Om den forurettede var særlig forsvarsløs samt skadernes omfang.

Konsekvenser for praksis og forebyggelse i nattelivet

Skærpelserne forskyder normalniveauet i retspraksis, herunder grænserne for betinget vs. ubetinget fængsel. Forsvarere og anklagere bør derfor forholde sig til nye pejlemærker, indtil Højesteret og landsretterne fastlægger mere stabil praksis.

Da flere sager nu vil kvalificeres som grov vold, stiger risikoen for længere frihedsstraffe ved konflikter i nattelivet. Det understreger behovet for aktiv konflikthåndtering og tilbageholdenhed i situationer, hvor alkohol og forsamlinger øger risikoen for eskalation.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Naboretlige tålegrænse og konkret vurdering af feststøj

Naboretten bygger på en tålegrænse, som forpligter naboer til at acceptere almindelige gener ved at bo tæt, men ikke væsentlige og tilbagevendende forstyrrelser. Hvor grænsen går, afgøres konkret ud fra bl.a. lydstyrke, varighed, gentagelse, tidspunkt og lokalområdets karakter.

En enkelt fest vil ofte blive tålt, mens gentagne natlige arrangementer taler for overskridelse. Høj musik og udendørs ophold kl. 02.00 vurderes typisk mere indgribende end kortvarig aktivitet tidligere på aftenen, fordi beboere da med rimelighed kan forvente nattero.

Politiets beføjelser efter ordensbekendtgørelsen § 8

Politiet kan gribe ind over for musik og støj, der er til væsentlig ulempe for omkringboende, efter ordensbekendtgørelsens § 8. Indgrebet er ikke knyttet til et bestemt tidspunkt, men natlige gener vil lettere opfylde betingelsen. Ofte starter politiet med et påbud om at dæmpe eller stoppe musikken.

Efterleves påbuddet ikke, kan der udstedes bøde. Rigsadvokatens vejledende bødetakst for væsentlig ulempe ved musik efter § 8 er 1.000 kr. Bestemmelsen kan ses på retsinformation.dk..

Husorden i foreninger og lejelovens retsfølger

Ejer- og andelsforeninger kan have husordener med konkrete regler om ro efter et givent tidspunkt, brug af fællesarealer og varsling af fester. Overtrædelser kan føre til bestyrelsespåtale eller advarsel og i gentagne eller grove tilfælde indbringes for domstolene, herunder boligretten.

Lejere skal udvise god skik og orden og overholde husordenen. Ved gentagen, væsentlig støj kan udlejer – typisk efter advarsel – reagere med opsigelse eller i alvorlige tilfælde ophævelse. En enkeltstående fest udløser sjældent de mest indgribende retsfølger, men gentagne klager og manglende efterlevelse skærper vurderingen.

Vedvarende problemer bør håndteres systematisk: Søg dialog, respekter påbud, og dokumentér gener med dato, tidspunkt og varighed. Ordensbekendtgørelsen er tilgængelig på Retsinformation..

Læs artiklen på Jura360 ↗

Ferier og samvær

Resolutioner fra Familieretshuset eller Familieretten fastsætter typisk kun samvær for samværsforælderen. Som udgangspunkt bortfalder samvær i bopælsforælderens ferieperioder, men forældreansvarslovens § 21 a forhindrer, at ferie placeres uden for skoleferier og helligdage, hvis det fortrænger fastsat eller aftalt samvær. Bopælsforælderens ferie kan derfor holdes i ferie- og helligdagsperioder, medmindre det kolliderer med fastsat ferie- eller helligdagssamvær for den anden forælder.

Har bopælsforælderen f.eks. en sammenhængende sommerferie, bortfalder samværet i perioden, uden krav på erstatningssamvær, medmindre andet er aftalt eller besluttet af myndighed. Tidlig koordinering og tydelige aftaler mindsker konflikt og usikkerhed.

Automatisk erstatningssamvær

Hvis aftalt eller fastsat samvær ikke gennemføres, kan der udløses automatisk erstatningssamvær i den efterfølgende uge efter bekendtgørelsens § 11 med hjemmel i forældreansvarsloven § 42. Betingelserne er, at udeblivelsen ikke skyldes samværsforælderen, og at samværsforælderen straks meddeler bopælsforælderen, at erstatningssamvær kræves. Kravet om straksmeddelelse bør opfyldes skriftligt for at sikre dokumentation.

Ordningen gælder uanset aflysningsgrund, også ved barnets sygdom, men omfatter ikke ferie- og helligdagssamvær, overvåget samvær eller ordninger på særlige enkeltstående tidspunkter. Proaktiv kommunikation og samlet dokumentation af aflysningen er afgørende for efterfølgende håndhævelse.

Kontaktbevarende samvær og midlertidige afgørelser

Ved pludseligt kontaktbrud kan den afskårne forælder anmode om midlertidigt kontaktbevarende samvær efter bekendtgørelsens § 10 og lovens § 29 a. Har der hidtil været jævnlig kontakt, skal Familieretshuset som udgangspunkt træffe afgørelse hurtigt og senest inden tre uger, medmindre der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet.

Bekendtgørelsen indeholder standardiserede modeller for omfanget afhængigt af barnets alder:

• Under 1 år: Kortvarige, hyppige besøg hver uge.
• 1–3 år: Samvær hver anden weekend samt kort samvær på en hverdag i modsat uge.
• 4–6 år: Samvær fra lørdag til søndag hver anden uge.
• Fra 7 år: Weekend fra fredag til søndag hver anden uge.

Fravigelse kræver særlige omstændigheder. Det er derfor vigtigt at søge straks efter kontaktbrud for at bevare det hidtidige tilknytningsmønster.

Midlertidige samværsafgørelser truffet under en verserende retssag bliver endelige, når Familieretten afsiger dom eller kendelse, medmindre retten ændrer ordningen. Er man tilfreds med en ligedelt eller anden midlertidig ordning, kræves der som udgangspunkt ingen yderligere handling. I sager om tvangsfuldbyrdelse kan Familieretshuset tilbyde børnesagkyndig rådgivning. Yderligere vejledning findes hos Familieretshuset.

Læs artiklen på Jura360 ↗

En skatteyder fik nedsat en forhøjelse på omkring 900.000 kr. til nul, fordi klageinstansen lagde vægt på, hvem der reelt var rette indkomstmodtager. Skattestyrelsen havde anset indsætninger på en erhvervskonto i 2019-2022 for skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 med henvisning til, at skatteyderen var registreret som ejer af en enkeltmandsvirksomhed. Kernen var, om formel ejerregistrering og indbetalinger på virksomhedskontoen i sig selv kunne bære beskatning.

Registreringen matchede imidlertid ikke de faktiske forhold. Skatteyderen havde ingen økonomisk eller ledelsesmæssig indflydelse, og hun havde ikke dispositionsret over midlerne. Den formelle status blev derfor ikke tillagt afgørende betydning, når realiteten pegede på en anden indkomstmodtager.

Begrundelse: Manglende dispositionsret og dokumenteret pengestrøm

Under den mundtlige behandling blev det lagt til grund, at skatteyderen reelt fungerede som stråmand. Bankkontoudtog dokumenterede en tæt sammenhæng mellem indbetalinger på hendes konto og umiddelbare overførsler til den tidligere ægtefælle, der havde drevet virksomheden og modtaget lønnen.

Det samlede bevisbillede understøttede, at skatteyderen ikke havde faktisk kontrol over virksomheden. Da hun ikke havde mulighed for at disponere over indtægterne, blev hun ikke anset som rette indkomstmodtager af de omtvistede beløb, og den materielle hjemmel i statsskattelovens § 4 kunne derfor ikke føre til beskatning hos hende.

Proces og bevis: Fra forslag om stadfæstelse til fuldt medhold

Skatteankestyrelsen havde først indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse skulle fastholdes. Efter indhentelse af aktindsigt, fremlæggelse af nye oplysninger og et struktureret påstandsdokument ændrede sagen karakter, og klageinstansen traf afgørelse til gunst for skatteyderen. Arbejdet omfattede også en samlet bilagssamling og en systematisk opstilling af transaktionsspor.

Afgørelsen illustrerer, at realitetsgrundsætningen og princippet om rette indkomstmodtager vejer tungere end en fejlagtig formel registrering. Sagen viser også betydningen af grundig sagsoplysning og konsistente bilag i skatteprocesser. For rådgivere understreger sagen værdien af at kortlægge pengestrømme og dokumentere fravær af rådighed. Afgørelsen er endelig, men ikke offentliggjort som praksis, og må derfor læses som et ikke-offentliggjort eksempel på anvendelsen af disse principper.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Cybersikkerhedskrav i maskinforordningen og dokumenteret risikostyring

Maskinforordningen afløser maskindirektivet og indfører eksplicitte cybersikkerhedskrav i de grundlæggende sikkerheds- og sundhedskrav. Når en sikkerhedsfunktion kan påvirkes udefra, bliver beskyttelsen mod den påvirkning et sikkerhedsanliggende. Kravene omfatter blandt andet beskyttelse mod forvanskning samt identifikation, beskyttelse og logning af software og data, der er afgørende for sikkerheden, jf. bilag III, punkt 1.1.9 i forordningen på Eur-Lex.

Derudover skal styresystemers sikkerhed og pålidelighed modstå rimeligt forudsigelige ydre påvirkninger, jf. bilag III, punkt 1.2.1 på Eur-Lex. Forudsigeligheden vurderes som udgangspunkt ud fra viden på leveringstidspunktet og kan underbygges med anerkendte kilder som ENISA’s publikationer. og standardserien IEC 62443. Fabrikanten bør gennemføre og dokumentere en risikovurdering, som fastlægger et passende sikkerhedsniveau for den konkrete anvendelse.

Samspil med Cyber Resilience Act og betydning for CE-mærkning

Mange maskiner vil være både maskiner og produkter med digitale elementer og dermed være omfattet af både maskinforordningen og CRA. Overholdelse af den ene retsakt kan ikke automatisk anses for opfyldelse af den anden. Overensstemmelsen skal dokumenteres efter begge regelsæt i CE-grundlaget, herunder i overensstemmelseserklæringen og den bagvedliggende risikovurdering. CRA’s krav findes på Eur-Lex.

Reglerne forskyder sig tidsmæssigt: Maskinforordningen anvendes fra 20. januar 2027, mens fabrikanternes hovedpligt under CRA gælder fra december 2027, og en særskilt rapporteringspligt gælder tidligere. Planlægning af tekniske tiltag, dokumentation, styring af sårbarheder og livscyklusopdateringer bør derfor ske samlet og fremrykket.

Aftalegrundlaget fordeler risiko og afgrænser ansvar

Retlige konsekvenser afgøres ikke alene af reguleringen. Tilbud, vilkår og kontrakt bør klart afgrænse leverandørens ansvar over for køberens it-miljø, beskrive hvilket sikkerhedsniveau der loves, og hvilke forudsætninger det hviler på. Aftalen bør også regulere varighed og vilkår for sikkerhedsopdateringer samt konsekvenser, når support ophører, mens maskinen fortsat er i drift.

Vidtgående ansvarsfraskrivelser kan tilsidesættes, særligt ved grov uagtsomhed. Produktansvar løber ved siden af kontrakten og kan ikke fraskrives over for skadelidte. Det nye produktansvarsdirektiv gør cybersikkerhed relevant for defektvurderingen, så manglende efterlevelse kan udløse ansvar ved personskade uanset kontraktens ordlyd.

Instruktioner, advarsler og forsikring som risikostyringsværktøjer

CRA kræver, at brugerne informeres om kendte eller forudsigelige omstændigheder, der kan medføre betydelige cybersikkerhedsrisici, herunder tilsigtet brug og rimeligt forudsigelig fejlanvendelse. Instruktioner og brugervejledninger bør derfor præcisere netværkskrav, fjernadgang, lukkede porte, segmentering og kompetencekrav. Klare anvisninger kan flytte risiko, når de ikke efterleves, og afgrænser samtidig, hvad fabrikanten har lovet.

Forsikring lukker huller, som kontrakt og instruktion ikke eliminerer. Producenter bør afstemme erhvervs- og produktansvarsdækning med det påtagne ansvar, mens købere bør sikre, at egen cyberforsikring og eventuel regreshåndtering passer til aftalens risikofordeling. Policer kan indeholde it-sikkerhedsbetingelser og undtagelser for tab ved produktionsudstyr, så betingelserne skal gennemgås nøje.

Baggrundsmateriale: EU’s studie om behovet for cybersikkerhedskrav til IKT-produkter kan læses hos EU’s Publikationskontor.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Rådet og Europa-Parlamentet har indgået en foreløbig aftale om at modernisere forsvars- og sikkerhedsdirektivet for at fremskynde indkøb og styrke industrien. Reglerne bringes tættere på de generelle udbudsprincipper, men med hensyn til sektorens særlige behov.

Kerneelementerne omfatter højere tærskelværdier, adgang til offentligt udbud og innovationspartnerskaber samt brug af dynamisk indkøbssystem. Aftalen åbner også for lejlighedsvis fælles indkøb mellem medlemsstater, indfører en de minimis-regel for kontraktændringer og giver større fleksibilitet i rammeaftaler.

Implementering i dansk ret og praktiske konsekvenser

Aftalen forventes endeligt godkendt i oktober 2026 og derefter vedtaget og implementeret i dansk ret inden udgangen af 2026. Ordregivere bør forberede sig ved at kortlægge porteføljer, opdatere skabeloner og planlægge for dynamiske systemer og fælles indkøb.

Leverandører bør følge ændringer i kvalifikationskrav, markedsdialog og tildelingskriterier, da mere smidige procedurer kan skærpe konkurrencen. Se den officielle meddelelse fra Rådet her.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Tvistighedsnævnet frifandt en arbejdsgiver i en sag, hvor en kokkeelev krævede godtgørelse for seksuel chikane og repressalier efter ligebehandlingsloven samt kompensation for mistet uddannelsesgode. Flertallet fandt, at eleven ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for chikane, og den delte bevisbyrde i ligebehandlingsloven § 16 a blev derfor ikke aktiveret.

Af afgørende betydning var, at ingen vidner havde iagttaget de påståede episoder, og at en skriftlig erklæring fra en tidligere ansat ikke tillagdes selvstændig bevisværdi. Nævnet afviste endvidere, at der forelå repressalier i strid med ligebehandlingsloven, og kravet om godtgørelse for mistet uddannelsesgode blev ikke taget til følge.

Arbejdsgiverens handlepligt efter ligebehandlingsloven § 4, stk. 2

Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren reagerede straks ved at indkalde de involverede til samtaler, begrænse samarbejdet og tydeliggøre, at seksuel chikane ikke accepteres. Tiltagene blev anset som rettidige og tilstrækkelige til at opfylde pligten til at forebygge og håndtere seksuel chikane efter ligebehandlingsloven § 4, stk. 2.

De beskrevne skridt illustrerer den standard, nævnet forventer ved underretning om mulig chikane. Når arbejdsgiveren dokumenterer en systematisk og proportionel indsats, taler det imod ansvar for mangelfuld håndtering.

De centrale foranstaltninger omfattede blandt andet:

• Indkaldelse til separate og opfølgende samtaler med parterne.
• Ændring af vagtplaner for at begrænse kontakt og potentielle konfliktsituationer.
• Klar indskærpelse af nultolerance over for seksuel chikane over for medarbejdergruppen.

Uddannelsesaftale, mistet uddannelsesgode og praktiske konsekvenser

Da eleven ikke løftede den indledende bevisbyrde, forblev bevisbyrden hos klageren, og kravene om godtgørelse blev afvist. Arbejdsgiverens håndtering udgjorde ikke misligholdelse, der kunne begrunde ophævelse af uddannelsesaftalen eller godtgørelse for mistet uddannelsesgode efter erhvervsuddannelsesloven.

Kendelsen understreger to hovedpointer: For det første, at § 16 a’s delte bevisbyrde forudsætter, at klageren påviser konkrete omstændigheder, der skaber en formodning for chikane. For det andet, at en hurtig, dokumenteret og proportionel reaktion kan være afgørende for, om arbejdsgiveren anses for at have opfyldt sin handlepligt efter § 4, stk. 2. Se også kendelse 42.2025 via Karnov.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Sø- og Handelsretten afskar et bilag bestående af et svar fra en AI-assistent om historikken bag rørfattet smykkefatning. Materialet var ensidigt indhentet, uden verificerbare kilder og kunne derfor hverken danne grundlag for spørgsmål til skønsmanden eller indgå som relevant bevis. Retten lagde vægt på procesledelse og undgik overflødig bevisførelse.

Afgørelsen markerer en restriktiv linje for AI-genereret indhold i civilproces. Parter bør sikre kildeunderstøttet dokumentation ved tekniske og historiske spørgsmål og formulere skønstemaer ud fra autoritative kilder. Den anonymiserede kendelse kan læses i Sø- og Handelsrettens domsoversigt.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Oplysningspligt efter MAR ved offentliggjorte overtagelsestilbud

Bestyrelsen skal vurdere, om tilbuddet eller forhandlinger udgør insiderinformation, der kræver hurtig offentliggørelse. Udskydelse er kun lovlig efter MAR art. 17, hvis legitime interesser foreligger, markedet ikke vildledes, og fortrolighed sikres.

Koordinering med tilbudsgiver må ikke føre til misvisende markedskommunikation. Vurderingen bør dokumenteres, og Finanstilsynet samt udstederreglerne på Nasdaq Copenhagen inddrages.

Bestyrelsens håndtering og praktiske skridt

Bestyrelsen bør etablere en disclosure-proces, lukke handelsvinduer, føre insiderlister og planlægge scenarier for lækage og handelsstandsning. En balanceret bestyrelsesudtalelse bør forberedes tidligt.

God governance indebærer klare mandater, NDA’er med tilbudsgiver og selskabsmeddelelser, der afstemmes med takeoverreglernes frister og krav.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Fra 1. juli 2026 kan flere små og mellemstore vækstvirksomheder tildele medarbejderaktier, optioner og warrants på de skattebegunstigede vilkår i ligningsloven § 7 P uden værdiloft for udvalgte medarbejdere. Ændringen følger EU-Kommissionens godkendelse og national ikraftsættelsesmeddelelse.

Ordningen giver større fleksibilitet i sammensætning af incitamentsprogrammer og kan styrke likviditet og fastholdelse ved at konvertere en større del af vederlaget til aktiebaseret aflønning. Virksomheder bør tidligt planlægge proces, dokumentation og kontrol af betingelser.

Krav til virksomhed og medarbejder for at anvende ordningen

Opfyldelse af de objektive kriterier er afgørende; overses de, falder tildelingerne uden for § 7 P, og almindelige skatteregler kan finde anvendelse. Kravene skal vurderes ved aftaleindgåelsen og understøttes af forsvarlig dokumentation.

Det er samtidig centralt at afgrænse målgruppen af medarbejdere, sikre korrekt værdiansættelse ved tildeling og fastlægge klare modningsbetingelser, så skatteregler og interne politikker spiller sammen:

1. Virksomheden skal være ikke-børsnoteret og opfylde størrelsesgrænser i et af de to seneste årsregnskaber.
2. Medarbejderen skal opfylde et fastsat lønkrav for at kunne omfattes.
3. Virksomheden må kun have haft markedsaktivitet i en begrænset årrække forud for aftalen.
4. Under SMV-sporet gælder intet værdiloft for tildelinger til berettigede medarbejdere.

Ansættelsesretlige pligter ved optioner og warrants

En skattemæssigt gunstig model er ikke tilstrækkelig i sig selv. Efter aktieoptionsloven skal hver medarbejder modtage en skriftlig erklæring på dansk om vilkårene; mangler den, kan der opstå krav på godtgørelse.

Ved fratrædelse kan virksomheden ikke gyldigt aftale tilbagekøb af aktier til under markedsprisen. Klare bestemmelser om vesting, leaver-klausuler og rettigheder ved ophør reducerer konfliktrisikoen og understøtter en holdbar ordning.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Lovvalg og først fælles bopæl

Efter dansk international familieret er udgangspunktet, at det første fælles opholdsland bestemmer formueordningen. Bor en dansker og en udenlandsk ægtefælle først sammen i udlandet, anvendes som hovedregel det pågældende lands regler.

Flytter parret senere til Danmark, overgår formueordningen som udgangspunkt til dansk ret efter fem års ophold. Reglen følger af ægtefælleloven.

Ægtepagt, valg af dansk ret og enhedsprincippet

Det er muligt at fravige udgangspunktet ved at indgå en ægtepagt, der udtrykkeligt vælger dansk ret. En forudsætning er, at mindst én ægtefælle på oprettelsestidspunktet er dansk statsborger eller har bopæl i Danmark.

En gyldig ægtepagt om dansk ret medfører enhedsprincippet: Alle aktiver og passiver behandles efter dansk ret, uanset hvor de befinder sig. Efter dansk ret deles delingsformuen som hovedregel ligeligt ved separation eller skilsmisse. Enkelte lande anerkender ikke altid lovvalg ved ægtepagt; derfor bør par med særlig udlandstilknytning indhente rådgivning.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Erhvervsstyrelsen har åbnet en søgbar afgørelses- og fortolkningsdatabase, der samler udvalgte afgørelser og vejledende fortolkninger.

Databasen dækker i første omgang selskabskontrol, regnskabsområdet, tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, hvidvasktilsyn samt tilsyn med erhvervsdrivende fonde. Indholdet opdateres løbende for at øge gennemsigtigheden.

Praktisk værdi for compliance og selskabsledelse

Virksomheder og rådgivere kan bruge materialet til at afkode gældende administrativ praksis og forventninger til efterlevelse på centrale områder som årsregnskabsloven, revisorloven og hvidvaskloven.

Databasen giver et hurtigt overblik over begrundelser og fortolkninger, men ændrer ikke de underliggende regler eller klageadgange. Adgangen er gratis via Erhvervsstyrelsens hjemmeside på erhvervsstyrelsen.dk/afgoerelser.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Statskassen som arving efter arveloven § 95

Udgangspunktet i dansk arveret er, at arven tilfalder slægtsarvinger efter arverækkefølgen, suppleret af testamentariske bestemmelser. Hvis afdøde hverken efterlader sig sådanne arvinger eller et gyldigt testamente, overgår formuen til staten. Fætter og kusine er ikke arvinger efter loven, mens eksempelvis farbror og faster er.

I praksis opstår statens arveret ofte ved ukendskab til reglerne eller manglende oprettelse af testamente. Dette fører årligt til dødsboer, hvor staten modtager midler af varierende størrelse, selv om afdøde muligvis havde andre, personlige ønsker.

Civilstyrelsens mulighed for at afstå arv og vurderingskriterier

Arvelovens § 95 giver Civilstyrelsen adgang til helt eller delvist at afstå arven, når særlige forhold taler for det. Vurderingen er konkret og lægger vægt på, om afdøde kunne og burde have oprettet testamente, om dødsfaldet var pludseligt, og om der foreligger pålidelige vidnesbyrd om afdødes ønsker.

Den personkreds, som kan komme i betragtning, er snæver og forudsætter en nær tilknytning til afdøde. Følgende kan modtage afstået arv:

• Afdødes samlever.
• Personer opvokset hos afdøde som sted- eller plejebørn.
• Personer opvokset sammen med afdøde som pleje- eller stedsøskende.
• Slægtninge, når formuen stammer fra fælles slægtning.
• Andre personer eller institutioner, der stod afdøde nær.

Samlevere uden lovbestemt arveret: praksis og misforståelser

En samlever er ikke arving efter loven uanset samlivets varighed. Ønskes arv til en samlever, kræves et gyldigt testamente. Misforståelser herom er udbredte og fører ofte til, at samleveren intet modtager, hvis der ingen lovbestemte arvinger er.

Ved afståelse til en samlever vægter Civilstyrelsen samlivets længde, om forholdet havde ægteskabslignende karakter og eksistensen af et vist økonomisk fællesskab. Samleverens egen økonomi tillægges derimod ikke vægt. I praksis ses også, at legale arvinger giver afkald betinget af statens afståelse til samleveren.

Højesteretsdom om afgørelsestidspunktets betydning

Højesteret har præciseret, at det er forholdene på tidspunktet for Civilstyrelsens afgørelse, der er afgørende. I den pågældende sag døde den påtænkte samlever, før Civilstyrelsen traf sin beslutning. Da afståelse ikke kan ske til den afdødes samlevers dødsbo eller dennes arvinger, forblev staten arving.

Dommen forankrer anvendelsen af almindelige forvaltningsretlige principper i afståelsessager. Retligt set understreger den behovet for rettidig testamentsoprettelse, da afståelsesadgangen alene udgør et snævert sikkerhedsnet og ikke kan kompensere for manglende testamentariske dispositioner.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2026/1291 trådte i kraft den 5. juli 2026 og opdaterer formaterne for insiderlister efter markedsmisbrugsforordningens artikel 18. Det forenklede format, der tidligere var forbeholdt SMV-vækstmarkeder, kan nu anvendes af alle udstedere. Ændringen følger af Listing Act og skal reducere administrative byrder, men den grundlæggende pligt til at oprette og ajourføre insiderlister ved identificeret intern viden består uændret.

De nye skabeloner nedbringer mængden af personoplysninger. Private adresse- og telefonoplysninger, fødenavn samt virksomhedsnavn og -adresse skal ikke længere fremgå. Fokus er på nødvendige identifikations- og sporbarhedsdata. Reglerne gælder straks og for alle udstedere, der er omfattet af MAR. Gennemførelsesforordningen kan læses på EUR-Lex.

Indholdskrav til insiderlister: hvilke oplysninger skal med

Skabelonerne fastlægger et kerneindhold, som udstedere kan anvende bredt på tværs af begivenhedsbaserede og permanente afsnit. Kravene understøtter entydig identifikation og tidsmæssig sporbarhed uden overflødig persondata.

Efter de nye skabeloner skal listen som minimum indeholde:

1. fornavn
2. efternavn
3. arbejdstelefon
4. stilling samt begrundelse for insiderstatus
5. tidspunkt for adgang til intern viden
6. tidspunkt for ophør af adgang til intern viden
7. nationalt id-nummer eller, hvis ikke relevant, fødselsdato

Felter ud over ovenstående er som udgangspunkt ikke påkrævet. Kravet om elektronisk opbevaring består, og dokumentationen skal kunne udleveres til tilsynet uden ugrundet ophold.

Praktiske konsekvenser for udstedere, SMV-markeder og tredjepartsrådgivere

Udstedere bør opdatere interne skabeloner, procedurer og databehandleraftaler samt sikre, at eventuelle tredjepartsleverandører tilpasser deres løsninger. Insiderlister skal opbevares i mindst fem år fra udarbejdelse eller opdatering, mens historiske lister før ikrafttrædelsen bør bevares uændret. Ved fremsendelse til Finanstilsynet skal Excel-format anvendes.

Det præciseres, at når tredjepartstjenesteudbydere (fx advokatfirmaer, investeringsbanker eller revisorer) håndterer intern viden på udstederens vegne, skal udstederens liste kun angive én kontaktperson hos leverandøren. Leverandøren fører selv en fuld intern insiderliste. Udstedere på SMV-vækstmarkeder kan fortsat anvende en forenklet ordning med et permanent afsnit, der ajourføres ved ændringer i persongruppen.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Datatilsynet fastholder, at fysisk brevpost som udgangspunkt kan anvendes til at sende også fortrolige og følsomme personoplysninger. Forudsætningen er en konkret risikovurdering og passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger i overensstemmelse med GDPR’s krav om behandlingssikkerhed.

Trafikstyrelsen fører tilsyn med postmarkedet og oplyser, at den overordnede leveringssikkerhed ikke vurderes væsentligt ændret, trods nylige driftsudfordringer. Datatilsynet ændrer derfor ikke praksis, men understreger, at den dataansvarlige bærer ansvaret for at sikre en tilstrækkeligt sikker fremsendelse efter bl.a. integritets- og fortrolighedsprincippet.

Krav til risikovurdering og sikkerhedsforanstaltninger

Dataansvarlige skal analysere trusler og sårbarheder ved fysisk post, herunder modtagerforhold, omfang, lokale leveringsproblemer og konsekvenser ved tab. På den baggrund skal der tages stilling til supplerende foranstaltninger, fx rekommanderet forsendelse eller krav til postleverandøren om øget sporbarhed.

Viser vurderingen, at risikoen ikke kan nedbringes til et acceptabelt niveau, bør fysisk post undlades. Som eksempel er fysiske pasforsendelser erstattet af personlig afhentning, fordi den løsning samlet set giver højere sikkerhed.

Følgende situationer kan udløse behov for ekstra foranstaltninger eller fravalg af fysisk post:

• Oplysninger med forhøjet risiko for tyveri og misbrug.
• Stor forsendelsesvolumen af fortrolige eller følsomme data.
• Gentagne leveringssvigt eller fejludlevering til ukorrekte modtagere.

Tilsyn og dokumentation hos udvalgte dataansvarlige

Datatilsynet vil føre tilsyn med, om udvalgte dataansvarlige har udarbejdet og implementeret tilstrækkelige risikovurderinger. Myndigheder og virksomheder bør kunne dokumentere valgte kontrolforanstaltninger, beslutningsgrundlag og opfølgning på eventuelle hændelser.

Organisationer, der hyppigt sender følsomme oplysninger med fysisk post eller oplever tilbagevendende leveringsproblemer, kan forvente skærpet fokus. Mangelfuld risikostyring og dokumentation kan udløse tilsynsreaktioner og krav om korrigerende tiltag.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen har udpeget tre projekter til tredje runde af den regulatoriske sandkasse for AI med vægt på løsninger, der kan genbruges på tværs af sektorer. Målet er at modne projekterne under tæt myndighedsdialog og styrke efterlevelse af databeskyttelsesreglerne fra designfasen.

Sandkassen giver deltagere mulighed for at afklare behandlingsgrundlag, organisere roller mellem dataansvarlig og databehandler samt dokumentere risici. Forløbet understøtter praktiske valg om dataminimering, gennemsigtighed og sikkerhed, så løsninger kan skalere ansvarligt.

Databeskyttelsesfokus: oversættelse, tale til tekst og sundhedsdata

I sundhedssporet fokuserer tilsynet på brug af AI til automatisk oversættelse og tale til tekst for at forbedre kommunikationen mellem borgere og sundhedspersonale. Behandlingen kan omfatte helbredsoplysninger og kræver et gyldigt retsgrundlag efter GDPR, herunder hjemmel til særlige kategorier og klare oplysningsrutiner.

Når AI understøtter kliniske beslutninger, skærpes kravene til konsekvensanalyse, privacy by design og passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Det indebærer tydelig ansvarsplacering, databehandleraftaler, løbende test for bias og menneskelig kontrol over automatiserede processer.

National videnadgang og digital suverænitet i AI-løsninger

Et vidensspor udvikler en dansk chatbot baseret på kvalitetssikret indhold for at tilbyde et pålideligt nationalt alternativ til kommercielle modeller. Arbejdet retter sig mod robust datastyring, dokumenterbar træning og sporbarhed i modeloutput.

Et platformsspor muliggør drift af AI i eget it miljø for at undgå overførsel til udenlandske leverandører og styrke digital suverænitet. Løsningen fremmer datalokalisering, kryptering og logning, og erfaringerne samles i en offentlig sandkasserapport med anbefalinger til bredere anvendelse.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Retlige rammer for vildledende bæredygtighedspåstande

Retten lagde vægt på, at KLM alene tilsatte 1 procent SAF via brændstofsystemet i Amsterdam, hvilket ikke svarede til en gennemsnitsforbrugers forståelse af de anvendte udsagn. Efter markedsføringsloven § 5 må markedsføring ikke indeholde urigtige eller vildledende oplysninger, og § 6 forbyder at udelade eller præsentere væsentlige oplysninger uklart.

Hertil kommer dokumentationskravet i § 13, som pålægger erhvervsdrivende at kunne bevise rigtigheden af faktiske udsagn. Samlet fandt retten, at budskaberne om markant bæredygtighedsgevinst ikke var tilstrækkeligt præcise eller fyldestgørende i lyset af luftfartens generelle klimaaftryk.

Forvridning af forbrugeradfærd og bødeniveau

Byretten vurderede, at bæredygtighedsudsagnene havde kommerciel værdi og måtte forventes at indgå i den gennemsnitlige, velunderrettede forbrugers købsbeslutning, jf. § 8 om væsentlig forvridning af økonomisk adfærd. Reklamernes brede udbredelse forstærkede risikoen for påvirkning.

Overtrædelsen blev sanktioneret med bøde efter § 37, stk. 3. Retten lagde blandt andet vægt på, at formuleringerne gav indtryk af større klima- og miljømæssige gevinster end faktisk opnået. Noter også, at der siden 2025 gælder et minimumskrav om 2 procent SAF, som årligt forhøjes, men dette ændrede ikke vurderingen af de pådømte udsagn.

Compliance-krav til miljømarkedsføring i praksis

Dommen skærper kravene til præcision og dokumentation ved brug af grønne påstande. Virksomheder bør sikre klar, afgrænset og verificerbar kommunikation om miljøeffekter, især når tiltag har begrænset omfang:

1. Underbyg alle miljøudsagn med robust, sporbar dokumentation, der stemmer overens med forbrugerens forventning.
2. Undgå brede eller kvalitative superlativer uden kvantificering og tydelig kontekst.
3. Angiv omfang, metode og geografisk rækkevidde af tiltaget, så effekten ikke overvurderes.
4. Tilpas budskaber løbende til gældende minimumskrav og sektorregulering.

Se Forbrugerombudsmandens vejledning om miljømarkedsføring her: Læs Forbrugerombudsmandens vejledning. Læs om kommende regler fra september 2026 her: Læs pressemeddelelse om nye regler om miljømarkedsføring fra september 2026. Se også baggrunden for politianmeldelsen: Læs pressemeddelelsen om politianmeldelsen af KLM (inklusiv radioreklamens fulde ordlyd).

Læs artiklen på Jura360 ↗

Den Internationale Arbejdsorganisation har vedtaget konvention C193, der fastlægger globale minimumsstandarder for platformsarbejde. Reglerne gælder uanset om den enkelte arbejder klassificeres som lønmodtager eller selvstændig. Formålet er at sikre grundlæggende beskyttelse i en hurtigt voksende platformsøkonomi.

Konventionen omfatter grundlæggende beskyttelse som arbejdsmiljø og sikkerhed, minimumsbetaling samt værn mod usaglig opsigelse eller deaktivering fra platforme. Teksten skal ratificeres og omsættes i national ret, før den bliver bindende; lande kan dermed tilpasse implementeringen til eksisterende arbejdsretlige rammer. Den officielle konventionstekst hos ILO. Den brede anvendelse gør standarderne relevante på tværs af brancher og forretningsmodeller.

Algoritmisk ledelse: Krav om gennemsigtighed og menneskelig kontrol

For første gang opstiller en international arbejdsretlig standard særskilte regler for algoritmisk ledelse. Digitale platforme skal forklare, hvordan automatiserede systemer påvirker adgang til opgaver, prissætning og aflønning, og give klare oplysninger til de berørte.

Konventionen forudsætter desuden mulighed for menneskelig efterprøvelse af væsentlige afgørelser truffet af automatiserede systemer, herunder suspension eller kontolukning. Kravene trækker i retning af tættere samspil med databeskyttelsesregler, fx informationspligt og forbud mod urimelig profilering, og kan nødvendiggøre justering af interne governance og dokumentation. Særligt virksomheder med skalerede platforme vil have behov for tydelige roller og processer.

Implementering og konsekvenser for arbejdsgivere

Selv om retsvirkningen afhænger af ratifikation, vil C193 fungere som pejlemærke for national regulering og private standarder. Arbejdsgivere, der anvender platforme eller algoritmiske styringsværktøjer, bør allerede nu kortlægge, hvor beslutninger automatiseres, og hvilken indsigt arbejdstagere får. Kortlægningen bør dokumenteres og kunne fremvises ved tilsyn.

Praktisk kan efterlevelse understøttes ved at fastsætte gennemsigtige kriterier for tildeling af opgaver, etablere processer for menneskelig review før afgørende indgreb, opdatere vilkår og politikker samt sikre effektive klagekanaler. Samtidig bør arbejdsmiljøindsats, træning og risikovurderinger dække de særlige forhold ved platformsarbejde. Når medlemsstaterne udmønter C193, kan yderligere krav følge, herunder særregler om dokumentation, tilsyn og sanktioner.

Læs artiklen på Jura360 ↗

AMLA har sendt fire udkast i offentlig høring om centrale AML-krav: virksomheders samlede risikovurdering, løbende overvågning af forretningsforbindelser, standardiseret format for indberetning af mistanker og videregivelse af transaktionsoplysninger samt grænseoverskridende udveksling mellem FIU’er.

Udkastene skal harmonisere praksis på tværs af EU og kan medføre væsentlige justeringer i styring, systemer og dokumentation. Der lægges op til tekniske gennemførelsesstandarder for indberetningsformatet, så datafelter, validering og transmissionskrav bliver ensartede.

Deltagelse og betydning for advokatbranchen

Høringerne er åbne for alle berørte parter, herunder advokater, der er omfattet af hvidvaskreglerne ved visse sager og transaktioner. Tidlige input kan påvirke proportionalitet, afgrænsninger og praktiske løsninger i de endelige regler.

Advokatvirksomheder bør teste udkastene mod eksisterende KYC-workflows, transaktionsovervågning og interne politikker, identificere gaps og forberede høringssvar med brancherelevante forslag.

Tidsfrister og forberedelse til kommende EU-krav

Fristerne for bemærkninger er 15. juli, 3. september, 20. september og 6. oktober 2026. AMLA afholder desuden offentlig høring 9. september 2026 om de tekniske standarder for indberetningsformatet.

Planlægning bør omfatte gap-analyser, data- og rapporteringsgovernance samt test af FIU-indberetningsparathed. Følg opdateringer tæt for at kunne implementere kravene rettidigt og sikre sammenhæng til national ret.

Læs artiklen på Jura360 ↗

EU’s ordning med supplerende beskyttelsescertifikater (SPC) kompenserer for den tid, der går med at opnå patent og markedsføringstilladelse til lægemidler. Et SPC forlænger beskyttelsen af et gyldigt basispatent, så indehaveren får ekstra år til at forrente FoU-omkostninger og planlægge markedsadgang.

Formålet er todelt: at styrke folkesundheden gennem incitament til ny forskning og at skabe forudsigelighed i en stærkt reguleret industri. Samtidig skal udskudt generisk konkurrence minimeres gennem et stramt loft og klare kriterier.

Balancen mellem innovation og konkurrence

Beskyttelsesperioden kan højst forlænges i fem år, hvilket afspejler hensynet til proportionalitet og forbrugernes adgang til billigere alternativer. Regimet søger en afmålt eneret, ikke ubegrænset monopol.

Praksis fra EU-Domstolen og nationale myndigheder afgrænser, hvornår kravene til SPC er opfyldt, herunder kravet om første markedsføringstilladelse og sammenhængen med basispatentet. Det bevarer balancen mellem investering i nye behandlinger og rettidig konkurrence.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt ENLY A/S (tidligere Grøn Elforsyning A/S) for at have ringet til forbrugere uden forudgående samtykke og for vildledende udsagn i salgsopkald. Sagen omfatter 47 uanmodede opkald og 41 tilfælde af vildledning i perioden 25. juli 2024 til 26. september 2025.

Virksomheden modtog i 2025 et bødeforelæg for tilsvarende overtrædelser. Myndigheden fremhæver, at der fortsat indløber mange klager over elselskabers markedsføring og telefonsalg, og at gentagne overtrædelser vægtes alvorligt.

Retlige rammer: forbrugeraftaleloven og markedsføringsloven

Forbrugeraftaleloven forbyder som udgangspunkt telefonisk kontakt til forbrugere med henblik på salg uden et på forhånd givet, udtrykkeligt samtykke. Aftaler indgået via uanmodede opkald er ugyldige, og overtrædelser kan sanktioneres med bøde.

Markedsføringsloven forbyder urigtige eller vildledende oplysninger og forpligter erhvervsdrivende til at give klare og dækkende informationer. Oplysninger om faktiske forhold skal kunne dokumenteres, og overtrædelser kan medføre bødestraf. Se myndighedens vejledning om vildledning og telefonsalg hos Forbrugerombudsmanden.

Forbud mod vildledning. Uanmodede henvendelser – telefonsalg.

Krav til samtykke og dokumentation i praksis

ENLY A/S har oplyst at have købt samtykker fra samarbejdspartnere. Forbrugerombudsmanden vurderer, at disse ikke opfylder kravene til et gyldigt, specifikt og utvetydigt samtykke. Det er virksomhedens eget ansvar at sikre og kunne dokumentere, at samtykkerne er gyldige, også når de indhentes via tredjemand.

Mangelfuld dokumentation fritager ikke for ansvar. Virksomheder bør etablere robuste processer for samtykkestyring, leverandørkontrol og bevisopbevaring, så opkald kun rettes til forbrugere, der rettidigt og informeret har accepteret kontakt.

Eksempler på vildledende udsagn i opkaldene

Myndigheden peger på flere typer udsagn, der kan vildlede gennemsnitsforbrugeren og påvirke beslutninger om leverandørskifte. Ifølge sagen forekom blandt andet følgende påstande:

• At opkaldene kom fra eller på vegne af forbrugerens nuværende elselskab.
• At der kunne opnås besparelser på abonnementer og gebyrer uden faktisk grundlag.
• At skift ville reducere elregningen uden kendskab til forbrugerens pris og forbrug.
• At ændringer på elmarkedet betød, at transport- og elafgifter ikke længere skulle betales.
• At selskabet blot ville overtage faktureringen for den eksisterende leverandør.

Sådanne udsagn kan stride mod markedsføringslovens regler om rigtighed, klarhed og dokumentation. Når oplysningernes rigtighed ikke kan dokumenteres, øges risikoen for bøde og for at indgåede aftaler tilsidesættes som ugyldige.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Skader opstået under en vennetjeneste kan i visse tilfælde anerkendes som arbejdsskade, selv uden løn og ved kortvarig hjælp. Det afgørende er, om indsatsen konkret kan sidestilles med at udføre arbejde for en anden efter Arbejdsskadesikringsloven.

Almindelig, sporadisk hjælp i privatlivet falder derimod typisk uden for. Spontan hjælp som at bære en enkelt genstand, holde en dør eller flytte en stol ved en privat sammenkomst vil sjældent opfylde kravene til en egentlig arbejdsopgave.

Kriterier for sidestilling med arbejde efter Arbejdsskadesikringsloven

Myndighederne foretager en samlet vurdering af både opgavens karakter og relationen mellem parterne. Følgende momenter taler ofte for anerkendelse som arbejdsskade:

• Du blev udtrykkeligt bedt om at hjælpe, og arbejdet lå i den andens interesse.
• Opgaven havde et vist omfang eller nytte og kunne ellers være udført mod betaling.
• Du havde særlige kvalifikationer, medbragte værktøj eller fulgte instruktioner.
• Der var en vis organisering af opgaven, eller den foregik under arbejdspladslignende forhold.
• Hjælpen rakte ud over almindelig nabotjeneste og løste et konkret, praktisk behov.

Modsat taler det imod, hvis hjælpen var rent uformel, kortvarig og af dagligdags karakter, eller hvis du havde en klar egeninteresse i resultatet. Vurderingen er altid konkret og kan afhænge af små nuancer i sagsforløbet.

Dokumentation og myndighedsproces hos AES og Ankestyrelsen

Sikring af dokumentation er central: Hvem bad om hjælpen, hvad bestod opgaven i, hvor længe varede den, var der vidner, og hvilke forudsætninger havde du. Notér detaljerne tidligt og opbevar relevante beskeder eller billeder.

Søg læge hurtigt, og få skadesmekanismen beskrevet i journalen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vurderer sagen, og et afslag kan som udgangspunkt påklages til Ankestyrelsen. Klar, konsistent dokumentation øger bevisværdien gennem hele forløbet.

Erstatningsposter og forsikringsordning ved anerkendelse

Ved anerkendelse kan der ydes dækning af behandlingsudgifter, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne, afhængigt af følgernes omfang. Er skaden forbigående uden varige følger eller økonomisk tab, kan erstatning udeblive.

I visse situationer udbetales erstatning via en særlig forsikringsordning administreret af Codan Forsikring, når der ikke foreligger lovpligtig arbejdsskadeforsikring, f.eks. ved beskæftigelse under 400 timer årligt. Dækningen afhænger af ordningens betingelser og sagens faktiske omstændigheder.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Østre Landsret har den 8. juli 2026 stadfæstet, at Københavns Politi ikke kunne afvise at indbringe spørgsmålet om administrativ frihedsberøvelse for domstolene efter retsplejeloven § 469, jf. grundloven § 71, stk. 6. Sagen udsprang af en 1. maj-demonstration, hvor 248 deltagere begærede prøvelse.

Flertallet, med dissens, nåede samme resultat som byretten, men med en anden begrundelse. Dommen understreger, at politiet ikke ensidigt kan afskære domstolsprøvelse ved at kvalificere et indgreb som et påbud; forelæggelsespligten indtræder, når der foreligger en ikke-åbenbart uholdbar påstand om frihedsberøvelse.

Afgrænsning mellem politipåbud og frihedsberøvelse

Politiet anså indsatsen for et påbud om passage gennem en sluse, mens demonstranterne gjorde gældende, at de reelt var frihedsberøvede. Uenigheden udløste ikke en materiel lovlighedsvurdering, men rejste det procesretlige spørgsmål om adgang til domstolskontrol.

Landsrettens fokus var forelæggelsespligten efter kapitel 43 a. Afgørelsen sikrer hurtig og effektiv prøvelse af indgreb, der kan påvirke den personlige frihed, uanset myndighedens egen kvalifikation af situationen.

Praktiske konsekvenser og kilder

Myndigheder bør indrette procedurer til straks at forelægge tvivl om frihedsberøvelse for retten og dokumentere grundlaget herfor. Borgere og rådgivere får bekræftet en klar adgang til domstolskontrol ved påståede administrative frihedsberøvelser.

Læs Østre Landsrets dom via domstolene: Landsrettens dom. Supplerende oplysninger findes på domsdatabasen.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Anonymisering af personoplysninger og rækkevidden af GDPR

Vejledningen præciserer, hvornår data kan anses for tilstrækkeligt anonymiseret til at falde uden for GDPR, og gennemgår relevante teknikker samt risici for genidentifikation. Den betoner, at vurderingen er kontekstafhængig og skal tage højde for realistiske midler, som en aktør kan anvende.

EDPB indarbejder opdateret EU-praksis, herunder C‑413/23 (EDPS mod SRB), og tydeliggør sondringen mellem anonymisering og pseudonymisering. Høringsmaterialet og procesbeskrivelsen er tilgængelig hos EDPB.

Web scraping til generativ AI: lovligt grundlag og følsomme data

Den nye vejledning adresserer indsamling og viderebehandling af allerede offentliggjorte personoplysninger til træning af AI-modeller. Fokus er på valget af behandlingsgrundlag efter GDPR artikel 6 og dokumentation af nødvendighed og proportionalitet.

For særlige kategorier efter artikel 9 gennemgås undtagelser og krav til passende garantier. Vejledningen understreger oplysningspligt, gennemsigtighed, formålsbegrænsning og behovet for konsekvensanalyse ved høj risiko. Høringsspor og baggrund fremgår af EDPB’s side.

Blockchain og databeskyttelse: endelig afklaring og opfølgning

EDPB har endeligt vedtaget vejledningen om blockchain, som behandler uforanderlighedens spænding med registreredes rettigheder, bl.a. berigtigelse og sletning. Rollen som dataansvarlig og databehandler i decentraliserede miljøer behandles særskilt.

Som opfølgning på Helsinki-erklæringen offentliggøres en rapport over høringsudfaldet sammen med den endelige tekst. EDPB’s pressemeddelelse, høringsoversigt og den endelige blockchain-vejledning kan tilgås på EDPB’s officielle sider.

Læs artiklen på Jura360 ↗