Østre Landsret fastslog, at et afslag på dansk indfødsret til en fleksjobvisiteret ansøger ikke udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Ansøgeren, der var statsløs og modtog ledighedsydelse i perioder uden beskæftigelse, opfyldte ikke indfødsretscirkulærets krav om selvforsørgelse, og Indfødsretsudvalget havde afslået dispensation.

Under sagen gjorde ansøgeren gældende, at afslaget var indirekte diskrimination i strid med EMRK og handicapkonventionen. Landsretten fandt, at kravet om selvforsørgelse er et neutralt kriterium, der forfølger et legitimt formål, og at forskelsvirkningerne ikke knytter sig til handicap, men til manglende opfyldelse af forsørgelseskravet.

Landsrettens begrundelse og procesmæssig ramme

Retten lagde vægt på, at modtagelse af ledighedsydelse som følge af fleksjobvisitation ikke i sig selv udløser forbud mod at anvende selvforsørgelseskravet. Der forelå derfor ingen konventionskrænkelse, og Udlændinge- og Integrationsministeriet blev frifundet. Dommen illustrerer domstolenes tilbageholdende prøvelse af lovbundne naturalisationskriterier og dispensationsskøn.

Sagen blev som principiel henvist til Østre Landsret som første instans (19. afdeling, BS-14050/2024-OLR). Udskrift af dommen kan bestilles via Domstolenes aktindsigtsside på domstol.dk.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Skattefri gaver til medarbejdere: årsgrænse, julegave og beskatning

Små personalegoder og gaver er skattefrie, hvis årets samlede værdi pr. medarbejder ikke overstiger 1.400 kr. i 2026. Julegaven tæller med i summen, men en julegave i form af en tingsgave er særskilt beskyttet op til 1.000 kr., også selvom årsgrænsen overskrides.

Overskrides årsgrænsen af andre goder, beskattes som udgangspunkt hele den del af årets gaver, der ikke er omfattet af særlige undtagelser. En julegave over 1.000 kr. mister sin beskyttelse og kan medføre beskatning af hele gavebeløbet, hvis årets samlede værdi går over loftet. Vurder derfor både gavens form og samlet værdi hen over året.

De centrale 2026-beløb er:

• Årsgrænse for almindelige gaver: 1.400 kr.
• Julegave som tingsgave: 1.000 kr.
• Jubilæumsgaver efter § 7 U: bundfradrag 8.000 kr.

Husk også indberetning: Kontantgaver, skattepligtige gavekort og tingsgaver over 1.400 kr. pr. gave indberettes af arbejdsgiver. Overskrides årsgrænsen alene ved flere mindre gaver, skal medarbejderen selvangive den skattepligtige værdi i rubrik 20.

Gavekort, lejlighedsgaver og jubilæer efter ligningsloven § 7 U

Kontanter og gavekort med brede anvendelsesmuligheder er som udgangspunkt skattepligtige uanset beløb. Visse begrænsede gavebeviser, der ikke kan ombyttes til kontanter, kan behandles som tingsgaver og være skattefrie inden for grænserne. Skattestyrelsen anser desuden digitale gavekort for skattepligtige – gennemgå derfor vilkår og indløsningsmuligheder, før der bestilles.

Lejlighedsgaver i passende størrelse ved private mærkedage er skattefrie og tæller ikke med i årsgrænsen, men usædvanligt store gaver kan udløse skat. Jubilæumsgaver og gratialer er omfattet af et årligt bundfradrag på 8.000 kr. efter ligningslovens § 7 U. For medarbejderjubilæer gælder 25 år, derefter 35, 40, 45 osv., mens virksomhedsjubilæer typisk er hvert 25. år. Bundfradraget deles af årets samlede ydelser efter § 7 U.

Pension ved årets udgang: fradragslofter og praktiske frister

For ratepension og ophørende livrente er det samlede fradragsloft 68.700 kr. i 2026 på tværs af ordninger og betalingskanaler. Indbetalinger via løn og privat til samme produktkategori skal ses under ét, jf. Skattestyrelsens vejledning om pensionsfradrag på skat.dk. Aldersopsparing giver ikke fradrag; loftet er som udgangspunkt 9.900 kr., men kan være 64.200 kr. tæt på folkepensionsalderen, med forbehold for 10-årsreglen.

Frister varierer mellem arbejdsgiver- og private ordninger, og pensionsselskaber kan have egne ekspeditionsfrister. Ønskes fradrag i 2026, bør ændringer aftales i god tid og koordineres med løn og pensionsselskab, da årets sidste bankdag ikke er en fælles sikker frist.

Julelukning og ferievarsling: pligter efter ferieloven

Planlagt lukning mellem jul og nytår kræver rettidig varsling af øvrig ferie med mindst én måned efter ferielovens § 9, stk. 2. Derudover skal arbejdsgiver i videst muligt omfang sikre, at medarbejderen har optjent betalt ferie – ellers kan arbejdsgiver blive forpligtet til løn under lukningen, jf. ferielovens § 10.

Gennemgå også SH- og fritvalgsopsparinger ved årsskiftet. Håndtering af restsaldi, overførsel og udbetaling følger overenskomsten og konkrete aftaler; der findes ingen fælles beløb eller standardfrist. Tjek derfor regler og valgfrister for hver ordning, inden midler overføres eller udbetales.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Folketingets Ombudsmand har ført tilsyn med fire midlertidige anbringelser af 13-17-årige i ikkegodkendte tilbud drevet af private aktører. Gennemgangen peger på væsentlige risici for barnets rettigheder i overgangsforløb, hvor kommuner hurtigt må finde et sted uden socialtilsynets forudgående godkendelse.

De identificerede problemfelter omfatter blandt andet følgende forhold:

• utilstrækkelige kompetencer og instruktion af personale
• uklarhed om regler og grænser for magtanvendelse
• manglende adgang til stabil undervisning
• udfordringer ved de fysiske rammer for opholdet
• usikkerhed om sundhedsfaglige arbejdsgange og ansvar

Ombudsmandens tilsyn udføres som led i den nationale forebyggende mekanisme under OPCAT i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY. Rapporten kan læses på ombudsmandens hjemmeside her.

Ordningen med ikkegodkendte tilbud er et nødspor: Kommunen har fortsat ansvaret som anbringende myndighed, mens leverandøren alene udfører driften. Krav til opfølgning, notatpligt og dokumentation gælder uændret, og Socialtilsynets godkendelses- og tilsynsregler sætter rammen for varige placeringer. Tilbudsportalen anvendes for gennemsigtighed i godkendelser.

Myndighedsansvar, magtanvendelse og undervisningspligt

Kommunen kan i akutte situationer midlertidigt placere et barn uden for et på forhånd godkendt tilbud, men skal samtidig sikre retssikkerhed, dokumentation og kontinuitet. Reglerne om magtanvendelse over for anbragte børn er snævre og forudsætter saglighed, proportionalitet og klar instruktion.

Akutanbringelser fritager ikke for undervisningspligten. Kommunen skal hurtigst muligt etablere et stabilt undervisningstilbud og sikre adgang til nødvendig sundhedsindsats, journalføring og informeret samtykke, hvor det er påkrævet.

Lovgivningsspor og implikationer for praksis

Der forventes fremsat lovforslag i efteråret 2026, som vil afskaffe brugen af ikkegodkendte tilbud ved akutanbringelser. Uanset en afskaffelse vil behovet for akutte anbringelser bestå, og kommuner må derfor opbygge robuste beredskaber.

Tilsynsfundene peger på praktiknære tiltag: bedre kontraktstyring med private leverandører, krav til bemanding og kvalifikationer, klare sundheds- og undervisningsforløb samt løbende egenkontrol og opfølgning. Barnets bedste bør være det styrende hensyn i alle beslutninger og overgange.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Ombudsmanden kritiserer Justitsministeriets brug af offentlighedslovens generalklausul til at undtage kommentarbokse i et bogudkast og tilhørende mailkorrespondance om embedsværkets pressebistand. Efter ombudsmandens vurdering opfyldte sagen ikke betingelserne for hemmeligholdelse.

Generalklausulen i § 33 stk. 5 har et snævert anvendelsesområde og kan ikke bruges som substitut for mere specifikke undtagelser, hvis disse ikke er opfyldt. Ministeriet henviste til hensynene bag § 7 om fejlsendte dokumenter, men disse hensyn kunne ikke bære en undtagelse efter § 33 stk. 5.

Fejlsendelse kontra materiale, der indgår i embedsværkets opgave

Ombudsmanden lægger vægt på, at kommentarbokse og mails var relevante og egnede til brug for embedsværkets bistand med presseformidling. Når materiale faktisk indgår i opgaveløsningen, taler det imod at anse det som fejlsendt.

En utilsigtet videresendelse kan kun begrunde undtagelse, hvis dokumentet reelt ikke har betydning for myndighedens opgavevaretagelse, og hvis der foreligger nærliggende fare for væsentlig skade. Det var ikke tilfældet her.

Konsekvenser for sagsbehandling og genoptagelse

Ombudsmanden henstiller, at sagen genoptages og afgøres på ny. Myndigheder skal anvende specifikke undtagelser frem for generalklausulen, foretage en konkret skadesvurdering og overveje meroffentlighed.

Læs ombudsmandens udtalelse på ombudsmanden.dk.

Læs artiklen på Jura360 ↗

EU-forordning skal erstatte udbudsdirektiverne

Forslaget sigter mod at gå fra tre direktiver til én forordning med direkte anvendelse i medlemsstaterne. Det skal mindske forskelle skabt af national implementering og give mere forudsigelige rammer på tværs af EU.

For Danmark indebærer modellen, at centrale materielle regler i højere grad fastlægges på EU-niveau. Der vil fortsat være behov for nationale følgebestemmelser og tilpasninger af udbudsloven, men spillerummet for nationale særregler reduceres. Resultatet kan blive den mest markante harmonisering af udbudsretten i over et årti.

Mere fleksible procedurer og markedsdialog

Kommissionen lægger op til færre procedurer, lettere adgang til forhandling og en styrket markedsdialog. Målet er mere effektive og behovsdrevne anskaffelser, hvor løsninger kan tilpasses bedre til konkret efterspørgsel.

De grundlæggende principper består: ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Øget skøn forudsætter solid dokumentation, sporbar evaluering og konsekvent kontraktstyring for at sikre retssikkerhed og efterprøvelighed.

Strategiske hensyn og forventet tidslinje

Offentlige indkøb skal i stigende grad understøtte innovation, robuste forsyningskæder, sikkerhed og grøn omstilling samt styrke EU’s konkurrenceevne. Udviklingen flugter med de senere års praksis, hvor udbud anvendes til at realisere bredere politiske mål.

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i Europa-Parlamentet og Rådet, og tidsplanen er uafklaret. En ikrafttræden inden for få år forekommer usandsynlig. Myndigheder og leverandører bør derfor allerede nu forberede sig på omlægningen:

• Kortlæg procedurer, skabeloner og digitale værktøjer med henblik på forordningens direkte anvendelse.
• Etabler klare retningslinjer for markedsdialog, forhandling og dokumentation af skøn.
• Opdater krav og tildelingskriterier med fokus på innovation, robusthed og bæredygtighed.
• Træn udbudsteams og salgsfunktioner i de kommende ændringer og risikostyring.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Advokatrådet har indledt en direkte dialog med skatteministeren om markante retssikkerhedsmæssige udfordringer på skatteområdet. På mødet blev renter, trippelbeskatning, fristregler samt deponering i vundne men indbragte sager sat på dagsordenen.

Ministeren signalerede villighed til at lette urimelige rentebyrder og adressere tilfælde, hvor borgere reelt dobbelt- eller trippelbeskattes. Der lægges op til lovændringer, som både skal reducere økonomiske byrder og styrke forudsigeligheden i myndighedernes praksis.

Sagsbehandling og proces: mod kortere forløb og bedre administration

Parterne drøftede, hvordan Skatteforvaltningens administration kan forbedres, så sager ikke trækker ud i årevis. Målet er mere effektiv behandling, konsekvent anvendelse af frister og klarere rammer for genoptagelse, omgørelse og skatteforbehold.

Der blev også talt om procesmæssige greb, der kan mindske behovet for langvarig domstolsprøvelse, herunder brugen af deponering og muligheden for opsættende virkning i særligt belastende sager. En styrket vejledning og begrundelse skal øge tilliden til afgørelser.

Næste skridt: retssikkerhedskonference og løbende dialog

Næste skridt er en bredt forankret retssikkerhedskonference i ministeriet, hvor interessenter skal kvalificere konkrete løsningsforslag. Drøftelserne ventes at omfatte renteregler, deponeringspraksis og håndteringen af komplekse sager.

Advokatrådet forventer en møderække, der kan munde ud i målrettede ændringer i skattelovgivningen og forvaltningspraksis. Ambitionen er hurtigere og mere retssikre afgørelser, så borgerne undgår uforholdsmæssige omkostninger og langstrakte forløb.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Symbollovgivning og retlig effekt

Undersøgelsen gennemgår, hvordan politiske udmeldinger omsættes til paragraffer, og finder ofte uklar regulering, der hverken styrker bevisførelsen eller vejleder domstole og myndigheder tilstrækkeligt.

Forskerne peger på behov for klare definitioner, håndhævelsesmekanismer og konsekvensvurderinger, så lovgivning reelt forbedrer retssikkerhed frem for blot at sende signaler.

Regulering af æresrelaterede sager i praksis

Analysen dækker genopdragelsesrejser, religiøse vielser af mindreårige og fastholdelse i ægteskab, belyst gennem komparative indsigter fra en shariadomstol i Pakistan og forskningsmiljøer i USA.

Anbefalingerne omfatter evidensbaseret regulering, præcis hjemmel, proportionalitet og støtteordninger til ofre, så efterforskning, tilhold og forfølgning kan gennemføres effektivt.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Udbudsret: oprindelseskrav, mindstekrav og kontrol af tilbud

Klagenævnet for Udbud fastslog, at et tilbud var ukonditionsmæssigt, hvor leverandøren bekræftede, at væsentlig bearbejdning foregik i Kina, så rammeaftalens 50 %-grænse for oprindelse ikke kunne overholdes uden undtagelse efter IPI-forordningen. En efterfølgende tredjepartserklæring, som ændrede dette, forpligtede ikke ordregiver til at genoptage evalueringen, da erklæringen var uforenelig med det tidligere oplyste og manglede forklaring og sikringsmekanismer.

I en anden sag om mejetærskere blev et tilbud med tromlediameter 40 cm afvist som forbehold over for et klart mindstekrav om minimum 45 cm. Kendelsen understreger, at forbehold kan begrunde afvisning, også når de ikke knytter sig til et angivet mindstekrav, hvis udbudsbetingelserne tilsiger det. Samtidig har Europa-Kommissionen fremlagt forslag om at samle udbudsdirektiver i én forordning med bl.a. innovations-, bæredygtigheds- og sikkerhedsmål. Se nærmere hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på www.kfst.dk/udbud.

Lejeret og almenleje: udsættelse, modregning og EMRK-proportionalitet

Landsretten tiltrådte udsættelse af en tidligere samlever, da den registrerede lejer havde et besiddelseskrav, parterne havde aftalt fraflytning, og der ikke var sandsynliggjort særlige grunde til fortsættelse efter lejeloven § 166. I en almenlejesag blev lejer udsat for betalingsmisligholdelse, idet modregning med udebleven boligstøtte ikke var berettiget; risikoen for den standsedes udbetaling påhvilede lejeren, når udlejer loyalt havde underrettet Udbetaling Danmark.

Om ophævelse pga. husordensovertrædelse udtalte landsretten, at fogedretten kan foretage den krævede proportionalitetsvurdering efter EMRK art. 8 i udsættelsessager og hjemviste sagen til fogedretten. Kendelsen præciserer kompetencen og sikrer, at proportionalitet kan prøves hurtigt i fogedsporet.

Entreprise og erhvervsleje: offentlige påbud og bygherreforsinkelse

I en erhvervslejesag var udlejers ophævelse berettiget, da lejeren ikke efterkom et kommunalt påbud om forhøjelse af afkast fra ventilation efter miljøbeskyttelsesloven § 42; pligten påhvilede lejeren efter kontrakten og erhvervslejeloven § 69, og udlejers forhold hindrede ikke opfyldelsen.

VBA fandt en underentreprenørs ophævelse uberettiget, fordi AB 18 § 60’s påkravskrav ikke var opfyldt, og hovedentreprenørens krav på færdiggørelses- og mangelsudgifter blev afskåret pga. utilstrækkelig bevisførelse uden syn og skøn. I en anden sag blev bygherres standsning pga. manglende forsikring anset som ansvarspådragende forsinkelse efter ABT 18 § 41, hvilket udløste tidsfristforlængelse og skønsmæssigt fastsat erstatning for dokumenterede meromkostninger og visse vinterforanstaltninger.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Trippelbeskatning og nettoindkomstprincippet

Udgangspunktet i dansk skatteret er nettoindkomstprincippet: bruttoindtægter reduceres med fradragsberettigede omkostninger, og den resterende nettoindkomst beskattes. Fejl i fradrag eller kvalifikation af udgifter kan dog forskyde beskatningen fra selskab til ejere og skabe flerlagsbeskatning.

Hvis selskabets betaling til en kapitalejer ikke anerkendes som driftsomkostning, kan beløbet kvalificeres som udlodning. Det medfører udbyttebeskatning hos ejerne efter ejerandelene. Overføres en økonomisk fordel reelt fra medejere til hovedaktionæren, kan forskydningen samtidig udløse gavebeskatning.

Landsskatteretten 16. marts 2021

I en sag med fem aktionærer fik hovedaktionæren refunderet rejseudgifter. Selskabets indtægter var primært finansielle, og udgifterne blev derfor ikke anset som fradragsberettigede driftsomkostninger. Selskabet mistede fradraget, hvilket udgjorde første beskatning. Afgørelsen omtales af Landsskatteretten.

Refusionerne blev dernæst kvalificeret som udbytte til alle ejere i forhold til ejerandelene. For den del af beløbet, der reelt kom fra minoriteten til hovedaktionæren, skete yderligere beskatning som gave hos modtageren. I et regneeksempel kan det samlede skattetryk dermed overstige 100 procent, når man sammenlægger manglende fradragsværdi, udbytte- og gavebeskatning.

Højesteret 2008: værdiansættelse og interessefællesskab

En Højesteretsdom fra 2008 om overdragelse af anparter mellem brødre illustrerer, at handler i interessefællesskaber værdiansættes uden forudsætning om frit marked. Retten fastsatte en højere kurs end aftalt og fremhævede, at beslutningsstrømmen – ikke kun pengestrømmen – er afgørende for beskatningen.

Konsekvensen blev beskatning af den fordel, der fulgte af underkurs, herunder maskeret udbytte og gaveafgift. For den ene part førte det til dobbeltbeskatning; for den anden i praksis en trippelbeskatning, fordi flere regelsæt greb ind samtidigt.

Forebyggelse og bindende svar

Risikoen kan reduceres ved grundig kvalifikation og dokumentation af udgifter, klare interne retningslinjer og korrekt allokering mellem selskab og ejer. Ved transaktioner mellem forbundne parter bør værdiansættelser ske på markedsvilkår med uafhængig begrundelse.

Overvej at anmode Skattestyrelsen om bindende ligningssvar før dispositioner med væsentlige skatterisici. Et sådant svar, der typisk gives inden for få måneder, skaber retssikkerhed og begrænser efterfølgende tilsidesættelse. Omgørelse gives sjældent, når formålet har været at spare eller udskyde skat – derfor er forhåndsafklaring afgørende.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Uberettigede opslag i CPR-registeret og andre hændelser viser, at databeskyttelse er afgørende for den samlede digitale sikkerhed. Ud over klassiske rettigheder som indsigt og sletning omfatter GDPR også krav til, hvordan store samfundsbærende it-løsninger sikrer personoplysninger i praksis.

Datatilsynet fungerer som central aktør ved at vejlede og føre tilsyn med både myndigheder og virksomheder. Gennem afgørelser og praktiske retningslinjer præciserer tilsynet, hvordan reglerne omsættes til kontrollerbare foranstaltninger i driften af digitale systemer.

Krav efter GDPR: sikkerhed, dataminimering og sletning

GDPR kræver passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder adgangsstyring, logning og løbende risikovurderinger. For højrisko-behandlinger skal der foretages konsekvensanalyser, og brugen af leverandører forudsætter klare databehandleraftaler og effektiv leverandørstyring.

Dataminimering og rettidig sletning reducerer konsekvenserne ved sikkerhedsbrud. Unødig dataophobning – særligt af følsomme oplysninger – øger eksponeringen ved angreb. Kravene gælder på tværs af størrelser: fra lokale virksomheder til store offentlige it-systemer.

Læring fra brud på persondatasikkerheden

Datatilsynet modtager årligt et stort antal brudsanmeldelser, hvilket giver unik indsigt i, hvor sikkerheden svigter. Mønstre på tværs af sektorer – fx for brede adgangsrettigheder, manglende sletning og utilstrækkelig kontrol – kan identificeres og adresseres systematisk.

Denne viden omsættes til målrettet vejledning og tilsynsaktiviteter, der mindsker gentagelser af de samme fejl. Indsatsen supplerer øvrige nationale aktiviteter inden for cyber- og informationssikkerhed ved at fokusere på beskyttelsen af de registrerede.

Praksis: digitalt kørekort, Chromebook og kommunal sletning

I sagen om det digitale kørekort greb Datatilsynet ind over for behandling af oplysninger om ikke-brugere, hvilket førte til justeringer hos Digitaliseringsstyrelsen. I Chromebook-sagen modtog en lang række kommuner alvorlig kritik for utilstrækkelig styring af elevers personoplysninger ved brug af internationale leverandører.

Datatilsynet har desuden påbudt Aalborg Kommune at sikre og dokumentere sletning af oplysninger, der ikke længere er nødvendige, og har iværksat undersøgelse af uberettigede opslag i CPR-registeret. Fællesnævneren er krav om dataminimering, effektiv adgangskontrol og sletning – samt at databeskyttelse tænkes ind fra begyndelsen af nye digitale løsninger.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Ordregiver har efter udbudsloven § 159, stk. 3, adgang til at foretage effektiv kontrol af oplysninger og dokumentation i ansøgninger og tilbud, når der opstår tvivl. Adgangen gælder både udvælgelsesfasen og tilbudsfasen og skal udøves i overensstemmelse med § 2 om ligebehandling.

Der består ikke en generel undersøgelsespligt. Pligten aktualiseres alene i tvivlstilfælde, og ved tilbudsvurdering skærpes den af § 164, stk. 2, der pålægger ordregiver at kontrollere oplysningerne effektivt, hvis der er usikkerhed om rigtigheden eller opfyldelsen af krav.

Afgrænsning af kontrol i praksis og ligebehandling

Indledningsvis skal ordregiver verificere de faste kontrolpunkter: opfyldelse af mindstekrav, udelukkelsesgrunde og egnethed, typisk på grundlag af ESPD og efterfølgende dokumentation. Først herefter er der anledning til yderligere kontrol ved konkret tvivl om fremlagte oplysninger.

Rets- og klagenævnspraksis har traditionelt accepteret, at ordregiver ikke efterprøver oplysninger, medmindre de fremstår åbenbart forkerte. Højesterets dom U 2004.1294 H illustrerer, at manglende teknisk efterprøvning ikke i sig selv er kritisabel, hvis der ikke foreligger klar anledning til tvivl.

Praktiske konsekvenser for udvælgelse og tilbudsevaluering

For at sikre lovlig kontrol bør ordregiver rammesætte processen tydeligt i udbudsmaterialet og dokumentere beslutningsgrundlaget. Kontrol må være målrettet, proportional og ensartet for alle økonomiske aktører, og den må ikke føre til ændring af tilbud eller ulovlig forhandling.

I praksis indebærer det, at ordregiver bør: beskrive dokumentationskrav præcist, anvende transparente metoder til verifikation af produktkrav, og registrere begrundelser for at iværksætte kontrol eller undlade den. Ved vedvarende tvivl under tildelingen skal § 164, stk. 2, anvendes konsekvent, herunder ved behov indhentes supplerende dokumentation, hvis rammerne for afklaringer tillader det uden at tilsidesætte ligebehandling.

Derimod foreligger ingen pligt til at opsøge yderligere oplysninger uden konkret tvivl; en sådan undersøgelse kan stride mod gennemsigtighed og forrykke konkurrencen.

Læs artiklen på Jura360 ↗

En arbejdsskade kan anerkendes, når skaden opstår som følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet udføres under. Arbejdsskadebegrebet omfatter ulykker, dvs. pludselige hændelser eller påvirkninger inden for kort tid, jf. Arbejdsskadesikringsloven. Hjemmet er ikke undtaget, men vurderingen er altid konkret.

Højesterets dom af 2. maj 2025 præciserer, at en ulykke under hjemmearbejde kan være dækket, selv om en privat genstand i hjemmet medvirkede. Det afgørende er, om skaden indtraf under udførelsen af arbejdet og havde den fornødne eller naturlige forbindelse til arbejdet. Ankestyrelsens tidligere afvisninger, der lagde ensidigt vægt på hjemmets indretning, kan derfor ikke stå alene.

Afgrænsning mellem arbejdsrelaterede og private handlinger i hjemmet

Grænsen trækkes efter, hvad den tilskadekomne konkret foretog sig, da hændelsen skete. Handlinger, der naturligt knytter sig til arbejdsdagen – såsom at hente arbejdsdokumenter, gå til printeren eller rejse sig for at deltage i et online møde – taler for en tilstrækkelig arbejdsrelateret tilknytning.

Omvendt falder skader sket under private gøremål typisk uden for dækning. Afbrydelser til rengøring, tøjvask, luftning af hund eller flytning af private møbler henhører under privatlivets sfære. Private forhold kan indgå i helhedsvurderingen, men kan ikke i sig selv afskære anerkendelse, hvis den arbejdsrelaterede sammenhæng i øvrigt er dokumenteret.

Bevis, anmeldelse og mulighed for genoptagelse hos Ankestyrelsen

Bevisvurderingen er central. Sagen styrkes af en præcis beskrivelse af hændelsesforløbet, hurtig lægekontakt og objektive spor, der viser tidsmæssig og funktionel sammenhæng til arbejdet, fx kalenderindkaldelser, e-mails eller mødelinks. Arbejdsskaden bør anmeldes rettidigt gennem de sædvanlige kanaler.

Efter Højesterets præcisering har Ankestyrelsen oplyst mulighed for genoptagelse af visse tidligere afviste hjemmearbejdsskader, hvor private forhold blev gjort udslagsgivende. Har man fået afslag med den begrundelse, kan en fornyet vurdering være relevant.

Følgende skridt kan hjælpe med at underbygge en anmeldelse eller genoptagelsesanmodning:

• Nedskriv et detaljeret hændelsesforløb med fokus på arbejdsopgaven og tidspunktet.
• Indhent lægelig dokumentation og sørg for, at arbejdsrelationen fremgår af journalen.
• Vedlæg kalenderposter, mødelinks eller e-mails, der viser, at du arbejdede på skadestidspunktet.

Den juridiske vurdering beror altid på en konkret helhedsvurdering efter reglerne i Arbejdsskadesikringsloven.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Højesteret har fastslået, at skattemyndighederne lovligt kunne anvende oplysninger fra det lækkede Panama Papers-materiale, erhvervet fra en anonym kilde, som led i den lovbestemte skattekontrol. Formålet var at afdække mulige skattepligtige forhold og sikre korrekt skatteopkrævning, og myndighedernes brug af materialet udgjorde ikke en sagsbehandlingsfejl i sig selv.

Dommen bekræfter, at skattemyndighederne kan inddrage tredjepartsdata i kontrolarbejdet, også når oplysningerne stammer fra et datalæk, så længe materialet anvendes inden for rammerne af gældende ret og til opfyldelse af myndighedens kontrolbeføjelser. Læs Højesterets dom via Domstolene.

Hent den anonymiserede Højesteretsdom (pdf).

Retssikkerhedslovens § 10 og EMRK art. 6 om selvinkriminering

Retssikkerhedslovens § 10 indebærer, at en borger som udgangspunkt ikke har pligt til at afgive oplysninger til myndighederne, når der foreligger en konkret mistanke om lovovertrædelse. Myndigheden skal i så fald vejlede om retten til ikke at udtale sig.

Højesteret understreger sammenhængen mellem § 10 og EMRK art. 6 om retten mod selvinkriminering. Bestemmelsens beskyttelseshensyn er strafferetligt forankret; den har ikke til formål at sikre rigtigheden af en administrativ skatteansættelse.

Ugyldighed af skatteansættelser: rækkevidde og praksis

Højesteret fastslår, at en eventuel tilsidesættelse af § 10 under den administrative behandling ikke i sig selv medfører ugyldighed af skatteansættelsen. Der var heller ikke i øvrigt grundlag for at tilsidesætte de konkrete skatteansættelser.

Landsretten nåede til samme resultat, og Højesteret tiltrådte denne vurdering. Afgørelsen præciserer skellet mellem straffeprocessuelle garantier og forvaltningsretlig gyldighedsvurdering i skattesager.

For praksis indebærer afgørelsen bl.a. følgende:

1. Skattemyndigheder kan anvende lækkede tredjepartsoplysninger lovligt som led i kontrol og korrekt skatteopkrævning.
2. Retssikkerhedslovens § 10 beskytter mod selvinkriminering og udløser vejledningspligt, men angår ikke rigtigheden af skatteansættelsen.
3. Manglende iagttagelse af § 10 fører ikke automatisk til ugyldighed; ugyldighed beror på en samlet, konkret vurdering.

Se landsrettens afgørelse i Domsdatabasen.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Regeringen har fremsat et lovforslag, der giver efterladte forældre ret til op til 12 ugers fravær med barselsdagpenge, når ægtefælle eller samlever dør, forudsat at der er et fælles barn under 18 år. Ordningen skal aflaste familien i den første, akutte periode.

Retten foreslås at gælde for dødsfald, der indtræffer efter ikrafttrædelsen, som er planlagt til 1. januar 2027. Initiativet udspringer af finanslovsaftalen og forankres i reglerne om orlov og dagpenge, så den efterladte forælder får en klar, lovbestemt fraværsadgang. Nærmere betingelser og afgrænsninger præciseres i lovteksten og eventuelle bekendtgørelser.

Praktiske konsekvenser for arbejdsgivere og HR

For arbejdsgivere indføres en ny lovbestemt fraværsret, der skal håndteres på linje med øvrige orlovsordninger. Arbejdspladser bør gennemgå personalehåndbøger, fraværsprocedurer og kommunikation, så ledere og HR kan reagere hurtigt og korrekt i sager om sorgorlov. En tydelig proces for anmodning, dokumentation og kontaktpersoner bør beskrives på forhånd.

Der kan blive behov for justeringer i løn- og fraværsregistrering, håndtering af barselsdagpenge og eventuel refusion samt for afstemning med kollektive overenskomster. Klare interne retningslinjer, empatisk sagsbehandling og tidlig planlægning mindsker risiko for fejl og konflikter. Virksomheder med internationale enheder bør samtidig afklare samspil med udenlandske regler, hvor det er relevant.

Lovproces, afgrænsning og næste skridt

Lovforslaget er endnu ikke vedtaget, og detaljer kan ændre sig under Folketingets behandling. Afgrænsningen er målrettet forældre med fælles mindreårigt barn; andre pårørendekonstellationer er ikke omfattet efter det fremsatte forslag. Eventuelle dokumentationskrav fastlægges i de endelige bestemmelser.

Følg den officielle udvikling og planlæg implementering i god tid, så organisatoriske og juridiske processer er klar ved ikrafttrædelsen. Se Beskæftigelsesministeriets meddelelse på bm.dk. Officiel vejledning forventes offentliggjort i tilknytning til ikrafttrædelsen.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Østre Landsret fastslog, at en afskedigelse under barselsorlov ikke i sig selv strider mod ligebehandlingsloven, når arbejdsgiveren kan dokumentere en saglig, driftsmæssig begrundelse. I den konkrete sag skete opsigelsen som led i en nedskæring, og retten lagde vægt på forholdene på opsigelsestidspunktet.

Dommen understreger den skærpede bevisbyrde for arbejdsgivere: objektive udvælgelseskriterier, dokumenteret omstrukturering og overvejet omplacering kan være afgørende. Medarbejderens graviditet eller orlov må ikke indgå som helt eller delvis begrundelse, men saglige hensyn kan lovligt føre til opsigelse. Vurderingen sker efter de oplysninger, der forelå ved opsigelsen.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Totalharmonisering og digitalt fokus skærper virksomheders ansvar

Direktivet er totalharmoniserende, så nationale særregler viger for fælles EU-standarder. Baggrunden er den markante digitalisering af kreditmarkedet, nye kreditformer og øget automatisering, som har udfordret forbrugerbeskyttelsen. Virksomheder, der tidligere faldt uden for reguleringen, kan derfor blive omfattet fremover.

Skærpelserne forventes at præge både informationsniveau før aftaleindgåelse og kravene til dokumenteret kreditværdighedsvurdering. Samtidig vil tilsynsmyndighederne kunne rette fokus mod vildledende eller aggressiv markedsføring, uigennemsigtige omkostninger og mangelfulde processer for menneskelig gennemgang af automatiske afgørelser.

Udvidet kreditaftalelov: kreditformidlerbegreb og berørte kreditter

Virksomheder, der præsenterer eller tilbyder finansiering via tredjemand, kan blive kreditformidlere, også selv om de ikke selv yder kredit. Det gælder typisk webshops, abonnementsløsninger og andre salgskanaler, hvor finansieringsmuligheden er integreret i kunderejsen.

Ændringerne berører flere kredittyper, og rækkevidden afhænger af undtagelser og særlige regler for den konkrete ordning. Overordnet er følgende typer centrale:

• Forbrugslån og afbetalingsaftaler.
• Kassekreditter og visse overtræksaftaler.
• Kreditter med sikkerhed i løsøre.
• Gældsomlægning og henstand.
• BNPL-ordninger (køb nu, betal senere).

For hver type skal virksomheder afklare, hvilke oplysningskrav, beregningsprincipper for omkostninger og vurderingsstandarder der gælder, samt hvordan undtagelser påvirker processerne.

Praktiske skridt til compliance: vurdering, registrering og markedsføring

For at stå robust ved ikrafttræden bør virksomheder gennemføre en målrettet compliance-indsats med klare ejerskaber og dokumentation:

1. Afklar om virksomheden er kreditgiver eller kreditformidler efter de nye definitioner.
2. Indsend eventuel ansøgning om registrering som kreditformidler rettidigt.
3. Opdater kreditværdighedsvurdering, datagrundlag og governance, så kravene kan dokumenteres.
4. Gennemgå markedsføring, prisoplysninger og aftalevilkår for at sikre gennemsigtighed.
5. Etabler proces for menneskelig forklaring og gennemgang af automatiserede afgørelser samt håndtering af henstandsanmodninger.

Derudover bør interne retningslinjer, træning og kontrolspor tilpasses, så både kundeinformation, beslutningsmodeller og klageadgang er konsistente. En samlet risikovurdering og løbende monitorering reducerer eksponeringen for tilsynsmæssige påtaler og sanktioner.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Et nyt ECN-estimat, baseret på en OECD-udviklet metode, peger på direkte årlige gevinster til europæiske forbrugere på cirka 140-220 mia. kr. ved håndhævelse af konkurrencereglerne. Inkluderes præventive og afledte effekter, kan gevinsterne være væsentligt højere. Skønnen er usikre, men retspolitiske implikationer er klare. Opgørelsen er den første i sit slag fra netværket af konkurrencemyndigheder.

Gevinsterne udspringer af klassiske indgreb: opløsning af karteller, fusionskontrol med strukturelle eller adfærdsmæssige remedies samt standsning af misbrug af dominerende stilling. Aktuelle sager fra Italien, Rumænien og Danmark illustrerer effekter i bl.a. snacks, byggematerialer, platformøkonomi og taxikørsel. Fordelene rammer bredt og tilgodeser både forbrugere og SMV’er gennem lavere priser og mere effektiv konkurrence.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forbrugerombudsmanden har indskærpet forbuddet mod vildledning over for Kärnfull Energi, der markedsførte el som “100 % atomkraft”. Udsagnene gav indtryk af, at forbrugeren modtager strøm udelukkende fra atomkraft, selv om al strøm blandes i elnettet.

Efter markedsføringsloven er det vildledende at præsentere et elprodukt, så forbrugeren tror, at strømmen fysisk leveres fra én energikilde. Oplysninger, der bygger på oprindelsesgarantier, skal ledsages af klar tekst om, at garantien ikke angår den konkrete fysiske levering.

Oplysningskrav ved brug af oprindelsesgarantier i elprodukter

Elselskaber kan bruge oprindelsesgarantier, men må ikke give indtryk af fysisk adskilt levering. Centrale forbehold og forklaringer skal fremgå med samme synlighed, placering og vægt som hovedbudskabet for at undgå vildledning efter markedsføringslovens §§ 5 og 6.

Faktiske forhold skal kunne dokumenteres, og uklare forbehold accepteres ikke. Absolutte udsagn som “100 %” bør undgås eller straks kvalificeres tydeligt, så den gennemsnitlige forbruger ikke misforstår produktets indhold og egenskaber.

Følgende principper styrker compliance i elmarkedsføring:

• Oplys, at produktet baseres på køb af oprindelsesgarantier, ikke på fysisk leverance.
• Placer forklaringer tæt på hovedbudskabet og med samme typografi og fremhævelse.
• Dokumentér alle påstande og undgå absolutte udsagn uden samtidig tydelig forklaring.

Tilsyn, frister og mulige sanktioner efter markedsføringsloven

Sagen udspringer af en klage fra Forbrugerrådet Tænk mod flere elselskaber. Forbrugerombudsmanden orienterede branchen og gav Kärnfull Energi en frist til at rette. Efter fristens udløb konstateredes fortsatte udsagn, og myndigheden tog sagen op til behandling.

Virksomheden har efterfølgende fjernet eller ændret udsagnene. Hvis en praksis er egnet til at påvirke en forbrugerbeslutning, kan der idømmes bøde efter markedsføringslovens § 8 og § 37. Afgørelsen tydeliggør kravene til retvisende elmarkedsføring baseret på oprindelsesgarantier.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Nedtrapning og tidsbegrænsning af særeje: rammer og gyldighed

Nedtrapning betyder, at særejets omfang gradvist reduceres over en på forhånd fastlagt periode. Tidsbegrænsning ophæver særejet på et bestemt tidspunkt. Begge modeller er gyldige, hvis de er klart og udtrykkeligt beskrevet i ægtepagten.

Bestemmelserne må ikke være betinget af usikre fremtidige begivenheder, som fx at få børn, købe bolig eller gennemføre renovering. Sådanne betingelser medfører ugyldighed og tinglysningsnægtelse. Særejet ophører automatisk ved periodens udløb eller når værdien er forbrugt.

Krav til udformning og tinglysning af ægtepagt med særeje

En gyldig bestemmelse om nedtrapning eller tidsbegrænsning skal mindst angive: 1) hvilken periode ordningen gælder for, og fra hvilket tidspunkt den regnes, samt 2) hvordan aftrapningen sker, fx med en bestemt brøkdel eller procent pr. år. Uklarhed om starttidspunkt eller metode kan skabe tvivl om gyldighed og hindre tinglysning.

Hovedreglen er, at særeje ikke må forøges. En snæver undtagelse gælder dog for sumsæreje og sumdeling, som kan pristalsreguleres efter nettoprisindekset for at sikre beløbets realværdi. Andre former for automatisk optrapning er ikke lovlige.

Særejeformer og afgrænsninger i praksis

Følgende grundformer anvendes hyppigt og kan kombineres efter behov:

• Skilsmissesæreje, der holdes uden for bodelingen ved separation og skilsmisse.
• Fuldstændigt særeje, der også holdes uden for deling ved død.
• Kombinationssæreje, der differentierer mellem situationer, fx skilsmisse kontra død.

Særeje kan afgrænses til bestemte aktiver (genstandssæreje), erhvervelser (erhvervelsessæreje), en procentdel (brøkdelssæreje) eller bestemte beløb (sumsæreje/sumdeling). Valget har betydning for, hvordan en nedtrapning måles og gennemføres i praksis, og bør beskrives præcist for at undgå fortolkningstvister.

Beløb i sumsæreje eller sumdeling kan inflationssikres ved pristalsregulering. Ved brøkdelssæreje bør metoden for årlig reduktion specificeres, fx lineært, så aftrapningen bliver administrerbar ved bodeling og tinglysning.

Afgrænsning over for delingsformuen efter ægtefælleloven

Ægtefælleloven forbyder tidsbegrænsning eller nedtrapning af delingsformuen. En sådan ordning ville utilsigtet kunne udhule ligedelingsprincippet. Kun særeje kan således tidsbegrænses eller aftrappes. Se lovgrundlaget i ægtefælleloven på retsinformation.dk.

Konsekvensen er, at fleksibilitet skal opnås via valg af særejeform, præcis afgrænsning af aktiver og en klar tids- eller aftrapningsmodel. Uklare eller betingede bestemmelser risikerer ugyldighed og bør undgås.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Landsskatteretten har hjemvist tre forbundne sager om skatteansættelser og momstilsvar for et interessentskab ejet af to personer. Skattestyrelsen forhøjede oprindeligt ejernes skattepligtige indkomster og virksomhedens moms for 2019 efter en kontrol, bl.a. på baggrund af manglende dokumentation.

Under klagebehandlingen blev der fremlagt omfattende kontoudtog, fakturaer, kørselsregnskaber, lejekontrakter og øvrigt regnskabsmateriale. Materialet fik Skattestyrelsen til at ændre vurderingen på flere punkter og bl.a. anerkende yderligere skattemæssige fradrag for 727.488 kr. Myndigheden reviderede også opgørelser vedrørende igangværende arbejder, periodisering og varekreditorer. Et centralt uafklaret punkt er fortsat, om visse indbetalinger fra en person med tilknytning til en af ejerne er private lån eller omsætning.

Bevisbyrde, dokumentationskrav og myndighedens sagsoplysning

Skatteyder har bevisbyrden for fradrag og for klassifikation af indtægter, mens myndighederne efter officialprincippet skal sikre et tilstrækkeligt oplyst grundlag før afgørelse. Når nyt materiale væsentligt ændrer faktum, kan en klageinstans undlade at tage stilling til materien og i stedet hjemvise.

Det var netop situationen her: Landsskatteretten fandt, at det samlede oplysningsgrundlag var ændret i et sådant omfang, at sagerne skulle startes forfra hos Skattestyrelsen. Klageinstansen traf derfor ikke endelige materielle afgørelser.

Praktiske konsekvenser og råd til virksomheder i kontrolsager

Hjemvisning indebærer, at Skattestyrelsen skal genbehandle samtlige spørgsmål – også dem, der ikke direkte er omfattet af det nye materiale – på et opdateret faktuelt grundlag. Resultatet kan blive nedsættelser eller fastholdelser, afhængigt af den fornyede prøvelse.

Virksomheder i lignende forløb bør sikre rettidig og struktureret fremlæggelse af relevante bilag og afstemninger for at løfte bevisbyrden og styrke sagsoplysningen:

• Kontoudtog og betalingsspor, der dokumenterer transaktioners karakter.
• Fakturaer, aftaler og øvrige bilag, der underbygger udgiftsfradrag.
• Kørselsregnskaber, lejekontrakter og leasingaftaler vedrørende driftsudgifter.
• Regnskabsprincipper og periodiseringsskemaer, der forklarer opgørelsesmetoder.

Overhold samtidig klagefrister og bogføringskrav, og gennemfør interne kontroller, så centrale forhold som omsætning, periodisering og kreditorposter kan dokumenteres uden væsentlige huller.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Klart dataansvar og behandlingsgrundlag i M&A-due diligence

Køber, sælger, rådgivere og target behandler typisk data for egne formål og er derfor selvstændige dataansvarlige. Fastlæg roller skriftligt, undgå databehandleraftaler og opdater fortegnelser.

Grundlaget er ofte legitime interesser efter GDPR art. 6. Særlige kategorier kræver art. 9. Brug dataminimering og pseudonymisering og begræns adgang til behovsstyrede clean teams.

Sikkerhed, datarum og grænseoverskridende overførsler

Etabler datarum med adgangsstyring, logning og faste slettefrister. Implementér passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger jf. art. 32 og hav beredskab for sikkerhedsbrud og underretning.

Ved overførsel uden for EU anvendes SCC og gennemføres TIA. Vurder leverandører, involvér DPO, og aftal slette- og oplysningspligter samt fordeling af GDPR-risici i transaktionsaftalerne.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Investeringsvoldgift som værn mod platformregulering

Selv om ytringsfrihed sjældent er et selvstændigt krav i investeringstraktater, fungerer den som fortolkningsramme for fair and equitable treatment, legitime forventninger og indirekte ekspropriation. Pludselige licensinddragelser, indholdsregler eller platformforbud kan derfor vurderes efter FET og ekspropriationsstandarder.

Voldgiftspraksis peger også på en tærskelproblematik: om aktiver som brugerrelationer, data og annonceindtægter er en beskyttet investering. For virksomheder med grænseoverskridende drift kan investor-stat-voldgift være et strategisk værktøj, når nationale indgreb er abrupte, diskriminerende eller uden behørig proces, uafhængigt af et særskilt menneskeretskrav.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Østre Landsret fastslog, at feriegodtgørelse ikke indgår i beregningen af godtgørelse efter ligebehandlingsloven § 16. Løn henviser til sædvanlig månedsløn, og der var hverken i lovtekst, forarbejder eller praksis grundlag for at udvide lønbegrebet.

Afgørelsen medførte en nedjustering af beløbet, men godtgørelsesniveauet forbliver omkring ni måneders løn ved grov krænkelse. Dommen præciserer opgørelsesgrundlaget og begrænser risikoen for dobbelttælling af ferierelaterede ydelser.

Fastholdelsesbonus og funktionærlovens § 17 a – afgrænsning

Retten i Aarhus fandt, at en fastholdelsesbonus ikke var omfattet af funktionærlovens § 17 a, fordi formålet var at sikre fortsat ansættelse og ikke at honorere udført arbejde eller målbare præstationer. Medarbejderen, der fratrådte før forfald, havde derfor ikke krav på forholdsmæssig udbetaling.

Domstolen lagde vægt på bonusordningens betingelser og fraværet af individuelle præstationskriterier. Sagen er anket, men indtil videre styrker den arbejdsgiverens mulighed for at indrette rene fastholdelsesincitamenter uden efterbetaling ved fratræden.

Dokumentationspligter: ansættelsesbevis og arbejdstidsregistrering

Vestre Landsret afviste godtgørelse efter ansættelsesbevisloven i en sag, hvor medarbejderne – med lang anciennitet og ejerinteresser – havde indgående kendskab til virksomheden. Retten fandt ud fra de konkrete omstændigheder, at manglen på skriftlige kontrakter ikke udløste kompensation, men tilkendte udestående løn, da betaling ikke var dokumenteret.

Tvistighedsnævnet tilkendte en elev efterbetaling, herunder overarbejde, fordi arbejdsgiveren ikke havde ført eller stillet system til rådighed for arbejdstidsregistrering. Elevens egne registreringer blev anset som troværdige og understøttet af vidneforklaringer.

Nævnet afskar desuden modregning i løn for opstaldning af en virksomhedsejet hest, da ydelsen var et nødvendigt led i uddannelsen og virksomhedens godkendelse som praktiksted. Afgørelserne understreger bevis- og dokumentationsbyrden hos arbejdsgiveren.

International organisationsimmunitet og EMRK art. 6 – adgang til domstolene

Højesteret fastslog, at en international organisations immunitet ikke afskar en tidligere medarbejder fra at anlægge sag ved danske domstole, når der ikke forelå et effektivt, uafhængigt internt klagesystem.

En afvisning ville stride mod EMRK art. 6 om retten til retfærdig rettergang. Afgørelsen afbalancerer immunitetshensyn med kravet om effektiv retsbeskyttelse i ansættelsestvister.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Behandlingsgrundlag og proportionalitet ved boardingkortscanning

Virksomheden baserede behandlingen på GDPR art 6 om legitime interesser for hurtigt og pålideligt at fastslå salgets afgiftsmæssige status. Datatilsynet bemærkede, at der ikke forelå rimelige, mindre indgribende alternativer, da boardingkortet ikke kan delscannes.

Myndigheden tillagde vægt, at de indsamlede oplysninger hovedsageligt vedrører rute og flynummer, samt at personidentifikatorer anonymiseres straks. Risikoen for økonomisk tab ved manglende dokumentation for told- og afgiftsfritagelse blev tillagt betydning.

Gennemsigtighed og tekniske foranstaltninger i TAX FREE-butikkerne

Efter tilsynets indledning opdaterede virksomheden sin privatlivspolitik og opsatte tydelig skiltning, så kunder informeres om formålene, datakategorier og rettigheder ved scanningen. Datatilsynet har samlet bemærkningerne i et afsluttende brev, som kan læses her.

For generel vejledning henvises til Datatilsynets materiale om behandlingsgrundlag og de registreredes rettigheder på datatilsynet.dk og datatilsynet.dk. Fokus er fortsat på nødvendighed, dataminimering og egnede tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Skærpede krav til miljøanprisninger og dokumentation

Loven indfører definitioner af centrale begreber som miljøanprisning, generisk miljøanprisning og bæredygtighedsmærke. Vildledningsforbuddet udvides til også at omfatte urigtige oplysninger om et produkts miljømæssige karakteristika.

Udsagn om fremtidige miljøpræstationer kræver nu, at virksomheden kan godtgøre klare, objektive og offentligt tilgængelige forpligtelser med en detaljeret og realistisk gennemførelsesplan, der løbende kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Uden sådan dokumentation vil udsagn som eksempelvis klimaneutral i et fremtidigt år blive anset som vildledende.

Sortlisten i markedsføringsloven bilag 1 udvides

Bilag 1 suppleres med flere miljørelaterede forbud, som altid anses for vildledende. Virksomheder skal være særligt opmærksomme på, at generiske udsagn som miljøvenlig, grøn og klimavenlig som udgangspunkt er forbudt, medmindre der foreligger anerkendte og fremragende miljøpræstationer, fx efter EU-miljømærket eller Svanemærket.

Følgende praksisser er nu udtrykkeligt forbudt og bør fjernes fra markedsføring:

• Anvendelse af bæredygtighedsmærker, der ikke bygger på en certificeringsordning eller er udstedt af en offentlig myndighed.
• Generiske miljøanprisninger uden forklaring og uden dokumentation for anerkendte, fremragende miljøpræstationer.
• Udsagn, der præsenterer et helt produkt eller virksomheden som miljøvenlig, når kun en del opfylder kriterierne.
• Klimaudsagn som klimaneutral eller CO2 reduceret baseret på klimakompensation uden for produktets egen værdikæde.

Praktiske compliance-tiltag for virksomheder

De reviderede anbefalinger præciserer, at bæredygtighedsmærker ikke i sig selv udgør tilstrækkelig dokumentation for miljøudsagn. Det er virksomheden, der bærer ansvaret for, at mærket er baseret på en gyldig certificeringsordning, og at alle øvrige markedsføringsregler overholdes.

Virksomheder bør straks gennemgå eksisterende og planlagt materiale med fokus på dokumentationsgrundlag, scope-afgrænsning og tredjepartsverifikation. En robust intern kontrolproces, klare governance-regler for ESG-kommunikation samt løbende opdatering af bevismateriale og metoder er afgørende for at undgå vildledning og sikre lovlig grøn markedsføring.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Selv om retssikkerheden fortsat vurderes høj, peger årets analyse på markante svagheder. 70 procent af borgerne vurderer retssikkerheden som høj eller meget høj, men andelen falder, og 53 procent af advokaterne oplever en forringelse. Tre ud af fire advokater fremhæver lange sagsbehandlingstider hos myndigheder, og 64 procent peger på ventetider ved domstolene. Samtidig mener 54 procent, at fejl i sagsbehandlingen udfordrer borgernes rettigheder.

Retligt kan urimelige ventetider stride mod kravet om afgørelser inden rimelig tid efter EMRK art. 6 og underminerer forvaltningsretlige garantier som partshøring, begrundelse og effektiv klageadgang. Konsekvenserne rammer både borgere og virksomheder, hvor “late justice” i praksis kan betyde ingen retsbeskyttelse.

Ulig adgang til retshjælp og økonomiske barrierer

Adgangen til juridisk bistand er ujævn. 79 procent af advokaterne vurderer, at borgerne ikke har lige muligheder for at få hjælp, og 61 procent finder de offentlige retshjælpsordninger utilstrækkelige. Selvom 70 procent af borgerne kender til gratis eller billig rådgivning, vurderer kun 41 procent ordningerne som velfungerende. 36 procent afholder sig fra at søge hjælp på grund af prisen.

Det peger på et hul mellem behov og dækning fra fri proces, retshjælpsforsikringer og offentlige retshjælpsordninger. Når rådgivning og prøvelse ikke er reelt tilgængelig, udhules lighed for loven og borgernes mulighed for effektiv domstolsprøvelse.

Familieretssystemets flaskehalse og konsekvenser

Tilliden til familieretssystemet er lav blandt advokater; kun 7 procent vurderer, at det fungerer godt, mens 31 procent er negative. Lange sagsforløb nævnes som hovedforklaring og kan forværre konflikter og skabe usikkerhed for børn og forældre.

Parter i familiesager har krav på retlige garantier, herunder partshøring, begrundede afgørelser og adgang til domstolsprøvelse. Hele analysen kan læses hos Advokatsamfundet på deres hjemmeside.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at Nobia Denmarks markedsføring af Invitas RE:New-køkkenfornyelse var vildledende, fordi der blev brugt brede bæredygtighedsudsagn på hjemmeside, i Meta-annoncer og gennem en influencer på Instagram. Konceptet går ud på at udskifte enkelte køkkenelementer frem for hele køkkenet, men denne løsning er almindelig i markedet og indebærer ikke i sig selv særlige klima- eller miljøfordele.

Myndigheden fandt, at brugen af ord og symboler, der signalerer grønt aftryk, forstærkede indtrykket af særlige fordele. At visse komponenter er svanemærkede, gav ikke grundlag for at bruge generelle udsagn om bæredygtighed. Uden solid og dækkende dokumentation, eksempelvis livscyklusbaseret evidens, vil sådanne udsagn være egnet til at vildlede forbrugerne.

Retligt grundlag: vildledning, oplysninger og dokumentation

Efter markedsføringsloven må erhvervsdrivende ikke give urigtige eller på anden måde vildledende oplysninger, jf. § 5, eller præsentere væsentlige oplysninger uklart eller tvetydigt, jf. § 6. Generelle bæredygtighedsudsagn er ofte upræcise og kræver særlig forsigtighed.

Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere rigtigheden af faktiske udsagn før markedsføring, jf. § 13. Hvis vildledningen er egnet til at påvirke forbrugerens økonomiske beslutning, kan der idømmes bøde, jf. § 8 og § 37, stk. 3. Myndigheden anbefaler at bruge konkrete, verificerbare udsagn om præcise miljøforhold frem for brede begreber.

Skjult reklame og influencermarkedsføring på sociale medier

Influencerens Instagram-opslag viste før- og efterbilleder og anvendte grønne symboler. Reklame blev først markeret sidst i teksten med #annonce og en tagning af virksomheden. Det er ikke tilstrækkeligt, da den kommercielle hensigt skal fremgå klart, inden eller i samme øjeblik forbrugeren ser indholdet, jf. § 6, stk. 4.

Tydelig reklamemarkering skal placeres fremtrædende i starten og være let at forstå. Visuelle grønne elementer kan ikke erstatte klar identifikation og kan sammen med upræcise miljøudsagn øge risikoen for vildledning.

Konsekvenser og anbefalinger til compliance

Sagen blev afsluttet med indskærpelser over for både virksomheden og influenceren, og markedsføringen blev standset under sagens forløb. Virksomheder bør sikre forudgående juridisk gennemgang af grønne udsagn, etablere dokumentationsarkiv og præ-godkende influencerindhold.

Praktisk anbefales faste skabeloner for miljøudsagn, uddannelse i markedsføringsloven, kontrol af reklamemarkering på alle platforme og løbende monitorering af kampagner. Systematisk compliance reducerer håndhævelsesrisiko og mulige bøder.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Langsigtet finansiering for domstolene efter 2027

Det lavere niveau i 2028 er ikke en vedtaget besparelse, men en teknisk følge af, at den nuværende flerårsaftale udløber. Uden en afløser risikerer domstolene tab af momentum i arbejdet med sagsafvikling og digital adgang til retspraksis.

En ny flerårsaftale bør forhandles i god tid og sikre tilstrækkelige bemandings- og driftsmidler. Det vil understøtte kortere sagsbehandlingstider på tværs af retsområder og styrke forudsigeligheden for borgere og erhverv.

Retshjælpsreform: økonomi, ambitionsniveau og adgang

Finanslovsforslaget afsætter løbende midler til fri proces og advokathjælp samt en nettobevilling til retshjælpsinstitutioner, men der fremgår ikke en særskilt bevilling til en kommende retshjælpsreform. Det skaber usikkerhed om reformens reelle løft af adgangen til kvalificeret bistand.

Frem mod Retsplejerådets anbefalinger i sommeren 2027 bør ambitionsniveau, finansiering og implementeringsplan afklares samlet. Indhold og økonomi skal tænkes sammen, hvis reformen skal sikre bedre adgang til domstolene for økonomisk svage borgere.

Skatteordninger, erstatning og adgang til retspraksis

På skatteområdet foreslås en deponeringsordning, som kan stoppe rentetilskrivning i verserende skattesager, samt en kompensationsordning til boligejere for renter og procenttillæg udløst af forsinkede ejendomsvurderinger med virkning fra indkomståret 2021. Begge tiltag kan afbøde økonomiske følgevirkninger af langvarige tvister.

Civilstyrelsens bevilling forhøjes for at øge Erstatningsnævnets aktivitet og nedbringe sagsbunker, hvilket kan fremskynde afgørelser til skadelidte. Dertil udvides Domsdatabasen med grønlandske domme, og der afsættes midler til håndtering af aktindsigt i domme efter afgiftens afskaffelse for massemedier. Det forbedrer tilgængeligheden, om end uden en generel udvidelse af offentligheden i retspraksis.

Læs finanslovsforslaget på Justitsministeriets område via Finansministeriet: fm.dk.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Fra 1. januar 2027 overgår en række kommunale sundhedsopgaver til regionerne. Både myndigheds- og finansieringsansvaret flyttes, og overdragelsen forankres i overgangsloven, herunder § 141, som fastlægger hvilke aktiver, rettigheder og pligter der følger med.

Efter § 141, stk. 1, skal regionen overtage de aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til den overførte opgave. Det omfatter typisk bygninger, materielle anlægsaktiver, løsøre, tilgodehavender samt kontrakter som leje-, service- og forsikringsaftaler. Parterne kan dog efter § 141, stk. 2, aftale at fravige udgangspunktet, hvilket forudsætter enighed.

Opgaveflytningen omfatter især følgende områder:

• Akutsygepleje.
• Dele af genoptræningen.
• Patientrettet forebyggelse.
• Midlertidige døgnpladser, der bliver til sundheds og omsorgspladser.

Kommuner og regioner kan indgå horisontale samarbejdsaftaler, så kommunen fortsat driver opgaver på regionens vegne, når betingelserne i udbudsloven § 15 er opfyldt. Dette giver fleksibilitet i organiseringen uden at udløse udbudspligt.

Kriteriet “helt overvejende” og vurdering af bygninger

Vurderingen af, om et aktiv er helt overvejende knyttet til en overført opgave, beror på en konkret helhedsvurdering. Forarbejderne angiver ingen fast procentsats, men anvendelsen skal i et ikke ubetydeligt omfang overstige halvdelen. En anvendelsesgrad på 50 procent er således ikke tilstrækkelig.

Udgangspunktet er den faktiske anvendelse på overførselstidspunktet. For bygninger vurderes anvendelsesgraden dog pr. 25. maj 2025. Relevante saglige kriterier er bl.a. kvadratmeter, kapacitet og driftsøkonomi. Flere bygninger på samme matrikel vurderes hver for sig og ikke som samlet bygningsmasse.

Hvis en bygning kun delvist bruges til en opgave omfattet af opgaveflytningen, udløser øvrig anvendelse til andre regionale eller private formål ikke i sig selv overdragelsespligt. Eksempelvis vil en bygning med 40 procent anvendelse til midlertidige døgnpladser ikke skulle overdrages, selv om den resterende del udlejes til regionale eller private aktiviteter.

Bodelingsaftaler, aftalefrihed og konfliktløsning

Kommunen skal udarbejde et udkast til bodelingsaftale, der beskriver principperne for identifikation og overdragelse af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og medarbejdere, samt en oversigt over de konkrete enheder. Skabelon udarbejdet af KL og Danske Regioner kan anvendes som udgangspunkt.

Parterne har aftalefrihed til at fravige automatisk overdragelse, hvis begge ønsker det. Kommuner med særlig interesse i at bevare ejerskab til bygninger, der ellers falder ind under § 141, bør forberede forhandlingspositioner og dokumentation for anvendelsesgraden. Kan parterne ikke nå til enighed, træffer et delingsråd den endelige afgørelse.

Læs artiklen på Jura360 ↗

En faglig voldgift har fastslået, at deltagelse i et privat arrangement under sygemelding ikke i sig selv dokumenterer, at en medarbejder kunne have udført sin vagt. Arbejdsgiveren bar bevisbyrden for, at sygemeldingen var uberettiget, og den blev ikke løftet. Bortvisningen blev derfor underkendt.

Opmanden lagde vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem et afslag på frihed, den efterfølgende sygemelding og deltagelsen i arrangementet, som gav en berettiget mistanke. Men uden lægelig dokumentation – trods tvivl – var der ikke grundlag for at anse udeblivelsen som ulovlig. Deltagelse i et kortere, mindre fysisk krævende arrangement dokumenterer ikke i sig selv arbejdsevne til en krævende vagttjeneste.

Opsigelse af tillidsrepræsentant og krav om tvingende årsager

Selvom bortvisningen ikke kunne opretholdes, fandt opmanden, at en opsigelse ville have været saglig og begrundet i tvingende årsager. Medarbejderen var tillidsrepræsentant og indtog en betroet stilling, hvor der kan stilles skærpede krav til loyalitet og korrekte oplysninger.

Opmanden tillagde det vægt, at medarbejderen ikke loyalt medvirkede til sagens oplysning og afgav forklaringer, der ikke blev lagt til grund. Dette medførte et alvorligt tillidstab. Den særlige afskedigelsesbeskyttelse for tillidsrepræsentanter udelukker ikke opsigelse, når der foreligger saglige og tvingende grunde.

Konsekvenser og praktiske pointer for arbejdsgivere

Resultatet blev, at medarbejderen havde krav på løn i opsigelsesperioden og fratrædelsesgodtgørelse, men ikke godtgørelse for uberettiget afskedigelse. Afgørelsen tydeliggør, at bevisgrundlaget er afgørende ved bortvisning, og at manglende lægelig dokumentation kan være udslagsgivende.

For arbejdsgivere peger kendelsen på tre centrale læringspunkter: Indhent relevant lægeerklæring, når sygemeldingens berettigelse bestrides; sondr klart mellem bortvisning og opsigelse, da beviskravet er skærpet ved bortvisning; og vær opmærksom på, at tillidsrepræsentanter kan opsiges, hvis et dokumenteret tillidstab foreligger, og det er sagligt og nødvendigt i driften. Tilsvarende bør medarbejdere sikre fuld og konsistent oplysning af sagen for at bevare tillidsforholdet.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Materialekrav i udbud: EU-Domstolens rammer

I DYKA-sagen (C-424/23) fastslog EU-Domstolen, at krav om brug af et bestemt materiale udgør en henvisning til en bestemt type eller produktion og som udgangspunkt er omfattet af forbuddet i udbudsdirektivets artikel 42, stk. 4. Det er derfor ikke tilladt at indsnævre konkurrencen ved at foreskrive konkrete materialer.

Dommen angiver dog to selvstændige undtagelser: Henvisningen kan være lovlig, hvis den er berettiget af kontraktens genstand, eller hvis det ikke er muligt at beskrive ydelsen tilstrækkeligt præcist på anden måde. I sidstnævnte situation skal henvisningen ledsages af formuleringen “eller tilsvarende”. Dommen tydeliggør dermed, at materialekrav kan anvendes, når de er nødvendige og proportionalt begrundede.

Dansk praksis: Klagenævnets nummerpladesag og § 42

Klagenævnet for Udbud behandlede i 2025 en sag om krav om aluminiumsbånd til nummerplader. Nævnet fandt, at kravet var en materialehentydning omfattet af udbudslovens § 42, men at undtagelsen gjaldt, fordi kravet fulgte uundgåeligt af kontraktens genstand, herunder gældende cirkulære om nummerplader. Derfor var der ikke pligt til at tilføje “eller tilsvarende”.

Klagenævnet præciserede desuden, at udbudslovens § 42, stk. 2, skal fortolkes direktivkonformt, så begge undtagelser i artikel 42, stk. 4, finder anvendelse, uanset at national lovtekst og forarbejder primært omtaler én undtagelse. Samtidig blev DYKA-dommens rækkevidde afgrænset til bearbejdede materialer og ikke til naturligt forekommende materialer, der er almindeligt tilgængelige.

Sådan sikres bæredygtige indkøb inden for reglerne

Ordregivere kan fortsat fremme bæredygtighed gennem tekniske specifikationer, når fokus flyttes fra materialevalg til krav om funktion, ydeevne og dokumenterbare miljøresultater. Det kræver en bevidst begrundelse for hvert krav og en åbenhed for alternative løsninger, der opfylder samme niveau.

Følgende greb kan balancere bæredygtighed, konkurrence og lovlighed:

• Formuler funktions- og resultatkrav frem for at navngive materialer eller metoder.
• Anvend “eller tilsvarende”, medmindre kontraktens genstand nødvendiggør et specifikt materiale.
• Kræv og vurder dokumentation for ækvivalens, når referencematerialer anvendes.
• Brug markedsdialog og fleksible udbudsformer til at afdække bæredygtige alternativer.
• Skeln mellem naturligt forekommende materialer og bearbejdede materialer og beskriv neutralt.

Samlet viser praksis, at udbudsreglerne ikke er en stopklods for grønne indkøb, hvis materialekrav er nødvendige, proportionale og udformet med plads til innovation.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Planloven § 21 b giver mulighed for, at en kommune og en grundejer kan aftale privat medfinansiering af offentlig infrastruktur i forbindelse med vedtagelsen af en lokalplan. Ordningen kan bruges i både nye byområder og ved byomdannelse. Aftalen skal indgås samtidig med den endelige lokalplanvedtagelse og er underlagt tre kumulative betingelser.

For det første skal opfordringen komme fra grundejeren (frivillighed). For det andet skal grundejeren opnå en konkret fordel i form af enten kvalitetsforbedring, fremrykket udbygning i strid med rækkefølgebestemmelserne eller øgede byggemuligheder. For det tredje skal der være en nødvendig sammenhæng mellem det finansierede infrastrukturanlæg og realiseringen af den konkrete lokalplan. Ved aftaler om øgede byggemuligheder kan grundejer kun finansiere anlæg, som ikke påhviler kommunen at etablere.

Frivillighed og forvaltningsretlig vejledningspligt

Kommunen må ikke pålægge eller tilskynde en grundejer til at betale for infrastruktur. Den kan dog, som led i vejledningspligten, oplyse om muligheden for en udbygningsaftale og de retlige rammer. Det bør fremgå tydeligt af sagens akter, at initiativet udspringer fra grundejeren.

Praksis tilsiger, at parterne dokumenterer opfordringen skriftligt og sikrer, at forhandlinger ikke kobles til sagsbehandling af lokalplanen på en måde, der udhuler frivilligheden. Uklare eller hjemmelsløse vilkår kan medføre ugyldighed og forsinke planprocessen.

Sammenhæng med lokalplan og praktiske gevinster

Det finansierede anlæg kan placeres i eller uden for lokalplanområdet, men skal være nødvendigt for at virkeliggøre planlægningen. Sammenhængskravet afskærer finansiering af generel kommunal infrastruktur uden direkte tilknytning til projektet.

Udbygningsaftaler kan skabe merværdi: Kommunen får kvalitetsløft eller tidligere etablering af infrastruktur uden ekstra kommunale udgifter, mens grundejeren kan opnå værdistigning eller tidligere byggestart. Brug aftalen målrettet og i overensstemmelse med kommuneplanen, lokalplanens indhold og klare aftalevilkår for at reducere risiko og sikre gennemsigtighed.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Praktisk bør organisationer og arbejdsgivere sikre rettidig påkrav, dokumentation og eventuel sagsanlæg i Arbejdsretten for at afbryde forældelsen. Dommen skærper behovet for systematisk sagsstyring i fagretlige forløb, hvor forhandling og mæglingsskridt ellers kan trække ud, og understreger risikoen for bodskrav, der bortfalder ved passivitet.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Et tilsyn i Fængslet i Nuuk viste, at mænd og kvinder var placeret i samme lukkede afdeling. Af sikkerhedshensyn havde de kun fællesskab med egne køn i skiftende tidsrum, hvilket reelt begrænsede deres tid uden for cellen til to timer ad gangen.

Efter ombudsmandens henvendelse har Grønlands Fængsler omorganiseret afdelingen, så kvindelige indsatte nu er anbragt særskilt. Som udgangspunkt har alle indsatte adgang til deres afdelings fællesarealer fra kl. 08.00 til 21.00. Tiltaget styrker trivsel og socialt samvær og understøtter proportionalitet og krav om human behandling under frihedsberøvelse.

Ombudsmandens tilsyn og retlige rammer for frihedsberøvelse

Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med statslige myndigheder i Grønland, herunder kriminalforsorgen og politiet, som led i den nationale forebyggelsesmekanisme sammen med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY. Tilsynet retter sig mod at forebygge nedværdigende behandling, jf. blandt andet Grundloven § 71 og EMRK art. 3.

Tilsynsbesøg i 2025 gav anledning til tre undersøgelser, herunder sagen om adskilt anbringelse i Nuuk. Se ombudsmandens nyhed her: ombudsmandens nyhed. En særskilt placering mindsker risiko for kønsrelaterede krænkelser og sikrer mere lige adgang til fællesskab, i overensstemmelse med forsvarlighed og saglig forvaltning.

Nye procedurer og relaterede sager om magtanvendelse

Styrelsen har oplyst, at en fast procedure for screening af indsattes selvmordsrisiko indføres og forventes implementeret senest næste sommer. Systematisk risikovurdering er en del af myndigheders omsorgspligt og bidrager til dokumenteret, ensartet praksis ved modtagelse og løbende opfølgning.

Ombudsmanden har også afsluttet en sag om politiets brug af hårde tryk på halsen, når kontakt ikke kan etableres til en detentionsanbragt. Brevet kan læses her: brev til Rigspolitiet. Derudover fremgår omplaceringen i Nuuk af ombudsmandens afsluttende brev til Styrelsen for Danmarks Fængsler: brev til styrelsen. En tredje sag om politiets detentioner i Grønland er fortsat under behandling.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Sø- og Handelsretten afviste et krav mod australske parter, fordi der ikke var værneting i Danmark, jf. retsplejeloven § 246, stk. 1, jf. § 243. Sagen angik påstået retsstridig brug af ophavsretligt beskyttede billeder og markedsføringsmæssige udsagn på en .com-hjemmeside og sociale medier. Retten fandt, at de anførte forhold ikke gav tilstrækkelig dansk tilknytning. Proceshindringen var derfor afgørende.

For sagsøgere betyder afgørelsen, at online krænkelser mod udenlandske aktører kræver konkret dokumentation for dansk nexus, eksempelvis målretning mod danske brugere, skadevirkning i Danmark eller værnetingsaftale. Uden sådanne holdepunkter bør krav rejses i udlandet. Dommen offentliggøres senere på Sø- og Handelsrettens domsoversigt.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Sø- og Handelsretten fandt ikke grov uagtsomhed hos DSV ROAD A/S i en sag om tyveri af tøj på en rasteplads under kørsel fra Danmark til Spanien. Fragtførerens ansvar kunne derfor begrænses efter CMR-loven § 29, stk. 2, jf. stk. 1, og § 37, stk. 2, jf. stk. 1. Retten lagde vægt på rammeaftalen og den valgte rastepladsens sikkerhed.

Afgørelsen viser, at fravær af grov uagtsomhed forudsætter dokumenteret planlægning og sagligt valg af parkeringssted. Transportører bør fokusere på ruteplan, sikrede pladser og logføring. For vareforsikrere begrænses regressens omfang til CMR's SDR-loft, medmindre kvalificeret skyld påvises. Dommen offentliggøres senere i rettens domsoversigt.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Højesteret fastslog i sag BS-56524/2025-HJR, at en betalingsordning markedsført som rente- og gebyrfri falder uden for kreditaftalelovens anvendelsesområde, når kreditten efter aftalen er uden rente og omkostninger, og kontantprisen er identisk med prisen ved kreditkøb. Sagen vedrørte en tandbehandling, hvor kreditgiver afregnede købesummen til sælger med fradrag af et vederlag betalt af sælgeren.

Retten præciserede, at vurderingen først og fremmest tager udgangspunkt i kreditaftalens ordlyd. Er prisen højere ved kredit end ved kontantkøb, kan aftalen ikke anses for rente- og omkostningsfri for forbrugeren. Kan prisidentitet ikke dokumenteres, påhviler bevisbyrden kreditgiveren, som i givet fald ikke opfylder undtagelsesbetingelsen.

Bevisbyrde, kontantpris og praktiske konsekvenser for kreditgivere

Da det var godtgjort, at kontantpris og kreditpris var ens, var kreditten reelt omkostningsfri for forbrugeren. Kreditaftaleloven fandt derfor ikke anvendelse, og forbrugeren måtte betale til kreditgiver, selv om sælger var gået konkurs og ikke leverede ydelsen.

Afgørelsen skærper behovet for dokumentation: Kreditgivere bør kunne bevise uændret kontantpris ved kredittilbud, hvis de vil støtte ret på undtagelsen i § 3, stk. 1, nr. 1. Forbrugere skal omvendt være opmærksomme på, at § 33-indsigelser ikke kan rejses, når loven ikke finder anvendelse.

De centrale kriterier i Højesterets vurdering kan opsummeres således:

1. Aftalen angiver 0 rente og 0 omkostninger for forbrugeren.
2. Kreditpris er identisk med kontantpris for samme ydelse.
3. Kreditgiveren løfter bevisbyrden for prisidentitet.

Retspraksis og sagsforløb i BS-56524/2025-HJR

Landsretten var nået til et andet resultat, men Højesteret ændrede. Sagen illustrerer afgrænsningen mellem tilknyttet kredit med indsigelsesadgang og undtagelsen for reelt rentefri og omkostningsfri finansiering.

Læs Højesterets dom på domstol.dk. Læs også landsrettens og byrettens afgørelser i Domsdatabasen.

Højesterets afgørelse. Landsrettens afgørelse. Byrettens afgørelse.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Københavns Byret har idømt Deutz en bøde på 8 mio. kr. for at have nægtet levering af reservedele til en uafhængig leverandør og for at have blokeret parallelhandel gennem sit forhandlernetværk. Retten lagde til grund, at handlingerne udgjorde både en konkurrencebegrænsende aftale og et misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrencelovens § 6 og § 11 samt TEUF art. 101 og 102. Markedsafgrænsningen fulgte Højesterets stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse.

Sagen udsprang af DSB’s behov for motorrenovering af IC3-tog, hvor en ekstern leverandør skulle skaffe reservedele efter et forgæves EU-udbud. Deutz indførte kontrolforanstaltninger i forhandlernettet, som effektivt forhindrede videresalg til DSB og tvang den uafhængige leverandør til at opgive opgaven, hvorefter aftalen gik til den eksklusive forhandler.

Bevis, tilregnelse og personligt ansvar

Byretten fandt, at overtrædelserne kunne tilregnes Deutz og en ledende medarbejder som forsætlige. Vurderingen byggede bl.a. på interne korrespondancer og den målrettede styring af forhandlernetværket for at forhindre leverancer via parallelkanaler. Tilregnelsen understøttede en skærpet vurdering af adfærden.

For den ledende medarbejder blev straffen dog bortfaldet. Retten lagde vægt på den ekstraordinært lange sagsbehandlingstid fra forholdene i 2010-2011 til tiltalen i 2017 og de efterfølgende instansskift, som ikke kunne tilregnes den tiltalte. Dermed blev proportionalitetshensynet afgørende for det personlige ansvar.

Bødeudmåling efter tidligere principper og skifte til civile bøder

Bøden blev udmålt efter de tidligere nationale principper, da nyere retningslinjer ville have medført en højere sanktion. Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Deutz’ omsætning i regnskabsåret 2011.
• Overtrædelsens varighed.
• Koncernens globale omsætning.
• Behovet for afskrækkende virkning.
• Overtrædelse af både nationale regler og TEUF.

Siden 2021 føres virksomheds-bødesager som civile af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og i 2024 blev bødeudmålingen harmoniseret med EU-Kommissionens retningslinjer baseret på relevant omsætning og justeringsfaktorer. Overgangsreglerne bandt retten til de ældre principper. Den eksklusive forhandler havde tidligere vedtaget en udenretlig bøde.

Procesforløb og betydning af markedsafgrænsning

Afgørelsen bygger på et langt procesforløb: Konkurrencerådets afgørelse blev stadfæstet i administrativ og førsteinstanslig domstol, hjemvist af landsretten pga. markedsafgrænsningen og derefter endeligt stadfæstet af Højesteret, som fastlagde rammerne for domstolsprøvelsen af rådets vurdering.

Praktisk understreger dommen, at virksomheder med markedsmagt skal undlade leveringsnægtelse og kanalblokering uden objektiv begrundelse. Selektive distributionssystemer og forhandlerstyring skal indrettes, så parallelhandel og kundeadgang ikke ulovligt begrænses. Robust compliance og klar dokumentation er afgørende.

Se domsresumé hos myndighederne: Københavns Byrets dom af 8. oktober 2026.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Datatilsynet har åbnet en formel undersøgelse af omfattende opslag i CPR-systemet og har udsendt høringer til CPR-administrationen og Charity Guard ApS. Undersøgelsen udspringer af CPR-administrationens anmeldelse af brud på persondatasikkerheden den 4. oktober 2026.

Tilsynet søger at kortlægge hændelsesforløbet, omfanget af opslagene, adgangsgrundlaget og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der var etableret. Fokus er både på den dataansvarliges styring og eventuelle databehandleres rolle og instrukser.

Mulige brud på GDPR og krav til sikkerhed

Vurderingen vil bl.a. ske op imod GDPR’s principper og regler om ansvarlighed, passende sikkerhed og anmeldelsespligt, herunder art. 5, 32 og 33. Myndigheden kan lægge vægt på dokumenteret risikovurdering, adgangskontrol, logning og hændelseshåndtering.

Når svarene på høringerne foreligger, gennemgår Datatilsynet materialet og tager stilling til, om databeskyttelsesreglerne er overholdt, og om der er grundlag for yderligere tiltag. De offentliggjorte høringsbreve kan tilgås hos Datatilsynet: høring til CPR-administrationen og høring til Charity Guard ApS.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Ved kongelig resolusjon er Andfjorden udpeget som marint verneområde efter naturmangfoldloven. Nye akvakulturanlæg inden for grænsen kræver dispensation uanset sone, og levendeopbevaring af villfanget fisk er tilsvarende tilladelsespligtig. Låssætning af fisk er derimod udtrykkeligt tilladt.

Dispensation kan meddeles, når tiltaget ikke strider direkte mod verneformålet, og der må ikke stilles strengere vilkår end nødvendigt. Aktører bør derfor afklare soneplacering og redskabstype, før de påberåber sig undtagelser fra vernebestemmelserne.

Zonering og undtagelser for fiskeri efter havressurslova

Høst af vildtlevende marine ressourcer i overensstemmelse med havressurslova er som udgangspunkt undtaget, men undtagelsen er snævert afgrænset og varierer efter sone, redskab og art. De mest sårbare zoner har skærpede regler, som kan påvirke fangstmetoder og adgang.

Vernegrænsen er justeret for at mindske konflikt med større akvakulturanlæg på Andøya, og Selfjorden på Senja er taget ud. Forsvars- og romfartsaktiviteter standses ikke af vernet, men skal respektere restriktioner i særligt følsomme områder.

Forvaltning og sagsbehandling hos Statsforvalteren

Et særskilt verneområdestyre skal stå for forvaltningen; indtil da er Statsforvalterne i Nordland og Troms kompetent myndighed for dispensationssager og fortolkning af forskriften. Sagsparter bør forvente en konkret interesseafvejning op mod verneformålet.

Se officielle kilder for detaljeret regeltekst og kortlægning: Regjeringen.no. Forskriften. Kort.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Betingelser for afgiftsfritagelse efter boafgiftsloven § 3, stk. 2

Hvis en fond eller forening ikke er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, kræves en individuel ansøgning om fritagelse for den konkrete arv. Nøglen er, at samtlige formål i vedtægterne skal være almennyttige eller almenvelgørende; blandede formål accepteres ikke.

Almenvelgørende formål retter sig typisk mod personer i økonomisk trang, mens almennytte favner formål, der kommer en bredere kreds til gode ud fra en samfundsmæssig vurdering. Almennyttebegrebet er dynamisk, men kravet om formålenes udelukkende karakter er fast.

Praksis om blandede formål og gravstedsvedligeholdelse

Domstolene har gentagne gange afvist fritagelse, når vedtægterne også rummer et privat eller ikke-almennyttigt element. I SKM2010.276.BR udelukkede en forpligtelse til vedligeholdelse af et familiegravsted afgiftsfritagelse, selv om øvrige formål var ubestridt almennyttige.

I TFA2026.12 fastslog Vestre Landsret, at blot tilstedeværelsen af et gravstedsformål er tilstrækkelig til afslag, uanset at der ikke er afholdt udgifter. I UfR2008.1324.V blev en advokat pålagt ansvar for et testamente, der etablerede en fond uden mulighed for fritagelse pga. gravstedsvedligeholdelse.

Byretsdom SKM2026.462.BR og betydningen af formålsbestemmelsen

I SKM2026.462.BR fandt Landsskatteretten, stadfæstet af byretten, at en fonds formål om at eje aktier og sikre opretholdelse af en bestemt virksomhed afskar afgiftsfritagelse. Et sådant forretningsbevarende formål er ikke almennyttigt i boafgiftslovens forstand. Sagen er anket til Vestre Landsret.

Praktisk kræver det skærpet vedtægtskontrol ved planlægning af arv til fonde og foreninger. For at reducere risiko bør formålsbestemmelsen renses for ikke-almennyttige elementer, og ændringer gennemføres forud for arveudløsende begivenheder. Følgende skridt kan strukturere arbejdet:

1. Gennemgå og dokumentér, at alle formål er almennyttige eller almenvelgørende.
2. Fjern eller udskil formål som gravstedsvedligeholdelse eller virksomhedsopretholdelse.
3. Overvej godkendelse efter LL § 8 A eller § 12 eller forbered målrettet ansøgning efter BAL § 3, stk. 2.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Grøn Trepart flytter jord fra alene at være produktionsgrundlag til at være et strategisk aktiv. Implementeringsaftalen sigter mod en markant omlægning af arealer, herunder udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, etablering af vådområder og ny skov samt urørt skov. Danmarks Grønne Arealfond skal finansielt understøtte omlægningerne gennem tilskud og faciliterede handler. Se implementeringsaftalen hos regeringen.

For landbrugserhvervet betyder det, at arealplanlægning skal integreres i driftsstrategien. Vurderinger af afforestation, vådområder, jordfordeling, salg eller bytte bør ske med fokus på arrondering, kapitalbinding og langsigtet robusthed, så produktionen koncentreres på de mest egnede arealer, mens andre arealer skaber værdi på nye måder. Læs aftalen på regeringen.dk.

Juridiske aftalemodeller og påvirkning af ejendomsretten

Når stat, kommune, lokale trepartskredse og fonde får interesse i et areal, skal lodsejeren kende sin retsstilling. Det er afgørende at skelne mellem frivillige aftaler, tilskudsordninger, servitutter og varige rådighedsbegrænsninger samt jordbytte og salg, da retsvirkningerne er forskellige og ofte irreversible.

En omlægning påvirker ejendommens fremtidige værdi og kan udløse krav om samtykke fra panthavere, tinglysning og præcise bestemmelser om drift og vedligehold. Forpagtningsaftaler, jagtrettigheder, adgangsforhold, dræn og vejrettigheder skal gennemgås, ligesom konsekvenser for miljøgodkendelse og et planlagt generationsskifte bør afklares, før der bindes aftaler.

Lokal kvælstofindsats og koordinering i vandoplande

Aftalen bygger på et paradigmeskifte, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at opfylde vandrammedirektivets mål for kvælstofreduktion. Indsatsbehovet er nationalt opgjort, men påvirkningen bliver geografisk ujævn, og prioriteringen afhænger af vandopland og lokal planlægning.

En praktisk tilgang er at opdele bedriftens arealer i kategorier: uundværlige for driften, marginale, egnede til ordninger og relevante som forhandlingskort. Den systematik styrker forhandlingspositionen over for myndigheder og fonde, reducerer regulatorisk risiko og skaber bedre sammenhæng mellem pant, finansiering, miljøkrav og fremtidig produktion.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Gaver til personer i gaveafgiftskredsen er afgiftspligtige, når årets bundfradrag er opbrugt. Personkredsen følger boafgiftslovens § 22 og omfatter bl.a. børn, børnebørn, forældre og samlevere med mindst to års samliv. Gaver mellem ægtefæller er som udgangspunkt afgiftsfri, men en brugs- eller indtægtsnydelse til tredjemand kan udløse gaveafgift, også selv om selve overdragelsen sker mellem ægtefæller.

Gaver til personer uden for gaveafgiftskredsen beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Der er vedtaget en ændring, hvorefter søskende optages i gaveafgiftskredsen fra 1. januar 2027. Fra den dato beskattes gaver mellem søskende med gaveafgift (over bundfradraget) i stedet for indkomstskat.

Frister for gaveanmeldelse og betaling af gaveafgift

Pligten til at indsende gaveanmeldelse indtræder, når de samlede gaver i kalenderåret overstiger bundfradraget. Fristen er absolut: Senest 1. maj i året efter gaveåret. Fristen gælder uanset om gaven er kontanter eller andre aktiver, hvor værdiansættelse kan volde praktiske udfordringer.

Gaveafgiften forfalder samtidig med indgivelsen af gaveanmeldelsen. Indsender man anmeldelsen straks ved gaven, forfalder afgiften straks; indsender man først rettidigt ved fristens udløb, forfalder afgiften da. Overvej dog, om tidlig indgivelse er hensigtsmæssig for at starte Skattestyrelsens prøvelsesfrist, jf. nedenfor.

Skattestyrelsens værdiansættelse og prøvelsesfrist

Gaver skal værdiansættes til handelsværdien på modtagelsestidspunktet. Parternes værdiansættelse er bindende for dem selv, men Skattestyrelsen kan ændre den, hvis den ikke afspejler handelsværdien eller særlige værdiansættelsesregler. Hvis man undlader at anmelde en gave i den tro, at værdien ligger under bundfradraget, kan Skattestyrelsen forhøje værdien og opkræve gaveafgift.

Når der er indgivet gaveanmeldelse, har Skattestyrelsen som udgangspunkt seks måneder til at ændre værdiansættelsen. Fristen regnes fra modtagelsen af anmeldelsen og suspenderes, hvis nødvendige oplysninger mangler, indtil de er modtaget. Mange vælger derfor at anmelde og betale tidligt for at udløse prøvelsesfristen og reducere perioden med usikkerhed om værdiansættelsen.

Renter, hæftelse og praktisk afgiftsoptimering

Indsendes gaveanmeldelsen for sent, eller betales gaveafgiften for sent, beregnes rente pr. påbegyndt måned fra dagen efter fristens udløb, indtil anmeldelsen er modtaget, eller afgiften er betalt. Rentesatsen fastsættes årligt. Landsskatteretten har i SKM2022.405.LSR fastslået, at der ikke påløber rente, hvis gaveafgiften er betalt rettidigt, selv om gaveanmeldelsen indsendes for sent.

Gavemodtageren hæfter for gaveafgiften, mens giveren hæfter solidarisk over for Skattestyrelsen. Parterne kan internt aftale, hvem der faktisk betaler. Betaler giveren afgiften på modtagerens vegne, anses dette ikke som en yderligere afgiftspligtig gave. Ved kontante gaver kan den samlede økonomi ofte optimeres ved at fastsætte gavens størrelse som et nettobeløb til modtageren og lade giveren afholde afgiften; det reducerer typisk givers samlede udgift uden at ændre modtagerens nettoudbytte.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Overtrædelse af markedsføringsloven: langvarige tilbud og forkerte normalpriser

Efter markedsføringslovens §§ 5 og 6 må erhvervsdrivende hverken give urigtige oplysninger eller præsentere korrekte oplysninger på en måde, der vildleder. Når en nedsat pris kommunikeres som et særligt tilbud i meget lange perioder, bliver den angivne normalpris i praksis teoretisk og skaber et fejlagtigt indtryk af besparelse.

Forbrugerombudsmanden peger på konkrete produkter, hvor gentagne kampagner og skiftende tilbudspriser stod på i over et år i sammenhæng. Dette gør den fremhævede normalpris uegnet som referencepunkt og dermed vildledende. Hvis vildledningen kan få forbrugeren til at handle anderledes, kan forholdet sanktioneres med bøde, jf. markedsføringslovens § 37.

30-dages laveste pris og dokumentationskrav efter § 9 a

Prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a kræver, at en tilbudspris, der sammenlignes med egen tidligere pris, måles op mod varens laveste pris i mindst 30 dage forud for nedsættelsen. Reglen modvirker prismanipulation, hvor en kortvarig prisstigning skaber et kunstigt grundlag for en efterfølgende “besparelse”.

Myndigheden konstaterede eksempler, hvor førprisen ikke svarede til den laveste pris i den relevante referenceperiode. Sådanne besparelsesudsagn er ulovlige, fordi de mangler korrekt sammenligningsgrundlag og dermed vildleder forbrugeren. Læs mere om regler og praksis på Forbrugerombudsmandens temaside om priser og besparelser på forbrugerombudsmanden.dk.

Sanktioner og praktiske compliance-tiltag for webshops

Overtrædelser kan medføre politianmeldelse og bødestraf. For at reducere risiko bør virksomheder sikre robuste prisprocedurer, så besparelser er reelle, dokumenterede og kommunikeret klart. Designmæssige virkemidler som farver og udstregninger må ikke tilsidesætte kravet om objektiv og loyal information.

En praktisk tjekliste kan hjælpe med efterlevelse af reglerne:

• Fastlæg normalpris som den laveste pris i de seneste 30 dage før nedsættelsen.
• Før systematisk dokumentation for prisforløb og kampagneperioder.
• Begræns varigheden af tilbud, så “tilbud” ikke bliver varig prissætning.
• Gennemgå prisbudskaber for klarhed, korrekt sammenligning og fuldstændige oplysninger.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Retsgrundlag for myndigheders erstatningsansvar ved vejledende udtalelser

Køberne gjorde gældende, at Vurderingsstyrelsen (tidligere SKAT) havde handlet ansvarspådragende ved at afgive misvisende udtalelser i 2013 og 2015, som ejendomsmæglerne byggede salgsopstillingerne på. Myndigheden anførte bl.a., at udtalelserne ikke var rettet til køberne, og at der var givet afkald over for sælger og mægler.

Landsretten slog fast, at købere principielt kan rette direkte krav mod skattemyndigheder, men kun hvis der påvises klare og væsentlige fejl ved udtalelserne. Afgørende er ikke resultatet alene, men om der er udvist culpøs sagsbehandling eller anvendt åbenbart uegnede metoder.

Bevisvurdering og faglige metoder ved grundværdiansættelse

De endelige grundværdier lå 258–464 procent over mæglers skøn. Retten fandt, at så store forskelle ikke i sig selv skaber en formodning for fejl. Bevisbyrden for myndighedsfejl forblev hos køberne og blev ikke løftet.

Retten lagde vægt på en aftale fra 2006 mellem SKAT og Dansk Ejendomsmæglerforening: vurderingerne var udtrykkeligt vejledende, ikke bindende, og forbundet med betydelig usikkerhed. De anvendte beregningsmetoder var sædvanlige for beboelsesejendomme, og Nordhavn kunne ikke inddrages via områdepriser, fordi området ikke tidligere var vurderet.

Praktiske implikationer for projektsalg, mægleransvar og due diligence

Dommen understreger, at myndigheders vejledende udtalelser ikke begrænser mæglernes eget ansvar for de skøn, der gengives i salgsopstillinger. Professionelle aktører må derfor foretage selvstændige vurderinger og tydeligt kommunikere usikkerheder over for købere.

Sagerne blev ført både som individuelle søgsmål og som gruppesøgsmål. Udfaldet peger på en snæver adgang til erstatning ved reliance på ikke-bindende forvaltningsudtalelser; der kræves konkrete, væsentlige sagsbehandlingsfejl eller åbenbart uholdbare forudsætninger. Landsrettens præmisser kan læses her: https://www.domstol.dk/media/w1lhqjsd/praemisser-bs-12341-2022.pdf. Oplysninger om aktindsigt i dommen fremgår her: https://www.domstol.dk/oestrelandsret/aktindsigt/.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Højesteret fastslog, at en anerkendelsespåstand om misbrug af dominerende stilling ved opkrævning af skibsafgifter fra 1. september 2018 og frem ikke skulle afvises på grund af negativ retskraft. Parterne var de samme efter fusionen, men en prøvelse af den nye påstand ville ikke indebære genoptagelse af et forhold, der allerede var endeligt afgjort ved Sø og Handelsrettens dom af 7. maj 2021 om en tidligere periode. Højesteret stadfæstede derfor Sø og Handelsrettens afgørelse, mens landsretten var nået til et andet resultat.

Afgrænsningen af retskraften blev foretaget ud fra dommens konklusion og præmisser samt parternes påstande og anbringender. Retskraft udelukker nye sager om samme spørgsmål mellem samme parter, men gælder ikke, når tvisten beror på en anden tidsperiode eller et andet faktisk grundlag, der kan bedømmes uden at omgøre tidligere præmisser. Netop den tidsmæssige afgrænsning og den ændrede faktiske kontekst blev tillagt vægt.

Kriterier for retskraft: identitet af parter, genstand og grundlag

Højesteret bekræfter, at vurderingen af negativ retskraft kræver en samlet analyse af identiteten mellem parter, krav og retsfaktum. Selv ved fuld partsidentitet efter universalsuccession kan en ny påstand være adgangsgivende, hvis den vedrører en anden periode eller andre vilkår.

Domstolene skal undgå, at en ny sag reelt bliver en fornyet bedømmelse af noget, der allerede er pådømt. I den aktuelle sag kunne spørgsmålet om misbrug efter 1. september 2018 afklares uden at underkende den tidligere frifindelse vedrørende tiden forud.

Praktiske konsekvenser for pris- og afgiftssager

Afgørelsen tydeliggør, at virksomheder kan forfølge konkurrenceretlige og aftaleretlige indsigelser for senere perioder, selv efter et tidligere nederlag for en forudgående periode. Det forudsætter en klar procesmæssig afgrænsning af tidsrum og vilkår.

Særligt i sager om løbende takster og afgifter bør parter præcisere periodisering, faktiske ændringer og selvstændige retsgrundlag, fx konkurrenceloven § 11 og aftaleloven § 36. Højesterets dom vedrører alene afvisningsspørgsmålet; materialiteten påstås fortsat prøvet i realiteten. Læs Højesterets afgørelse på domstol.dk.

Læs Højesterets afgørelse i sag BS-58257/2025-HJR. Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen. Læs Sø og Handelsrettens afgørelse i Domsdatabasen.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Sø- og Handelsretten frifandt Konkurrencerådet i sag mod Nets og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Konkurrenceankenævnets stadfæstelse. Myndighedernes afgørelse om overtrædelse af forbuddet mod misbrug af dominerende stilling ved brug af eksklusivitetsrabatter og eksklusivitetsklausuler i 2012‑2016 står derfor ved magt.

Retten lagde til grund, at vurderingen efter konkurrenceloven § 11 og TEUF art. 102 var forsvarlig og tilstrækkeligt begrundet i de økonomiske virkninger og udelukkelseseffekter. Afgørelsen understreger kravene til effektbaseret analyse og dokumentation af loyalitetsrabatter. Dommen kan indeholde forretningshemmeligheder; en offentliggjort version forventes inden fire uger, hvilket giver aktørerne bedre indblik i beviskrav og compliance. Sagen markerer en konsekvent håndhævelse over for eksklusivitetsbaserede rabatordninger.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Sø- og Handelsretten fandt, at ZEBRA A/S krænkede MRKK ApS’ registrerede design ved salg og markedsføring af et LED kalenderlys. Retten lagde til grund, at den danske designregistrering var gyldig og ikke ramt af ugyldighedsindsigelser, herunder henset til designets individuelle karakter.

På den baggrund blev der statueret designkrænkelse. Erstatning og rimeligt vederlag blev fastsat skønsmæssigt efter en samlet vurdering af parternes oplysninger og salgsforhold.

Ingen beskyttelse efter ophavsret og markedsføringsret

Produktet opnåede ikke ophavsretlig beskyttelse, da udformningen ikke opfyldte kravet om værkshøjde. Markedsføringslovens efterligningsværn fandt heller ikke anvendelse, fordi sagsøger ikke dokumenterede en særpræget markedsposition eller indarbejdelse.

Dommen tydeliggør forskellen mellem registreret designbeskyttelse og de subsidiære værn. Afgørelsen kan læses i Sø- og Handelsrettens domsoversigt.

Læs artiklen på Jura360 ↗

Nyt godkendelseskrav i særligt følsomme sektorer

Kernen i forslaget er en obligatorisk godkendelsesordning for investeringer i særligt følsomme sektorer. Uden for disse sektorer åbnes for frivillig anmeldelse, der kan give retlig klarhed og reducere risikoen for efterfølgende indgreb. Sikkerhedsaftalen forudsætter, at aktører fra lande uden for NATO- og EU-kredsen ikke kan opnå kontrol, betydelig indflydelse eller adgang til ikke-offentlige oplysninger i følsomme aktiviteter, medmindre myndighederne vurderer, at risikoen er fraværende.

De følsomme sektorer svarer i vidt omfang til de danske regler, men med grønlandske tilføjelser. Den nærmere afgrænsning sker i kommende bekendtgørelser, hvorfor projekter i berørte værdikæder bør risikoscreene tidligt i processen. Følgende områder fremhæves i forslaget:

• Forsvar, IT-sikkerhed og behandling af klassificerede oplysninger.
• Dual-use og andre kritiske teknologier, fx AI, kvante, rumfart, 3D-print og energilagring.
• Kritisk infrastruktur, herunder energi, telekommunikation, transport, beredskab, kritiske råstoffer, drikkevand, finanssektoren, forskning og myndighedsudøvelse.
• Mineralressourcer efter råstof- og mineralaktivitetslovgivningen.
• Selvstyreejede selskaber og kommercielle vandkraftværker.

Omfang: investorer, transaktioner og aktiviteter

Screeningen retter sig mod udenlandske investorer, herunder fysiske personer uden dansk statsborgerskab eller uden længerevarende bopæl/fuld skattepligt i Grønland, selskaber uden for Grønland eller grønlandske selskaber under udenlandsk kontrol samt udenlandske offentlige myndigheder. Kontrolbegrebet omfatter både ejerandele og anden bestemmende indflydelse.

Ordningen omfatter erhvervelser af aktier og stemmerettigheder ved traditionelle tærskler (herunder omkring en fjerdedel, en tredjedel, halvdelen, to tredjedele og fuld kontrol). Derudover er funktionel kontrol via kontrakter og aktivhandler omfattet, fx gennem længerevarende finansiering, leasing, leverandør- og serviceaftaler. Forslaget går videre end de danske regler ved også at omfatte overtagelse eller igangsættelse af andre aktiviteter, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko, herunder forskningssamarbejder, tilladelser og kontrol over fast ejendom på kritiske lokaliteter.

Myndighedsproces, vilkår og håndhævelse

Anmeldelser og ansøgninger indgives til Grønlands Selvstyre, som foretager en sikkerheds- og ordensmæssig vurdering. Godkendelse kan gives med vilkår, hvis risici kan imødegås, ellers kan investeringer forbydes. Myndighederne kan også nedlægge midlertidigt forbud under sagsbehandlingen eller meddele midlertidig tilladelse, hvis risikoen vurderes lav.

Uden for de følsomme sektorer kan investorer vælge frivillig anmeldelse. Uanmeldte investeringer kan tages op til undersøgelse i op til fem år efter gennemførelse, og findes der en trussel, kan der påbydes omgørelse. Overtrædelse af godkendelsespligten eller vilkår kan udløse påbud om afvikling, og efter anmodning kan Erhvervsstyrelsen suspendere stemmerettigheder i det berørte selskab, hvis påbud ikke efterkommes.

Tidsplan og konsekvenser for M&A og projekter

Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2027 og gælde for investeringer gennemført efter denne dato. Inden ikrafttrædelsen må virksomheder forvente underliggende bekendtgørelser med sektorafgrænsning og proceskrav, som bør indarbejdes i interne politikker og projektstyring.

Praktisk indebærer regimet tidligere risikoscreening i due diligence, klarlægning af kontrolrettigheder, dataadgang og lokationsforhold, samt indarbejdelse af betingelser for myndighedsgodkendelse, passende long-stop og informationsforpligtelser. I ikke-følsomme sektorer kan frivillig anmeldelse anvendes som risikostyringsværktøj for at sikre forudsigelighed i transaktionstidsplanen.

Læs artiklen på Jura360 ↗

EU-Kommissionen har vedtaget første generelle retningslinjer for anvendelsen af TEUF artikel 102 på ekskluderende adfærd. Dokumentet kodificerer i vidt omfang EU-Domstolens praksis og beskriver en effektbaseret tilgang til dominans, markedsafgrænsning og udelukkelsesvirkninger. Retningslinjerne forventes anvendt bredt af nationale konkurrencemyndigheder og domstole og styrker forudsigeligheden i håndhævelsen.

Retningslinjerne præciserer beviskrav, vægten af økonomisk analyse og muligheden for objektiv begrundelse samt effektivitetsgevinster. For virksomheder med mulig markedsmagt skærper det behovet for compliance, intern dokumentation og vurdering af praksisser som eksklusivaftaler, rabatstrukturer, bundling og margin squeeze. Selvom retningslinjerne ikke formelt binder domstole, tillægges de betydelig vejledende værdi ved sager om misbrug.

Læs artiklen på Jura360 ↗