Højesteret tilsidesatte kollusionsarrest: T1 burde have været løsladt, fordi konkrete holdepunkter for påvirkning manglede. Kendelsen skærper kravet under retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3. Når efterforskningen er næsten afsluttet, rækker generelle formodninger ikke.

Højesteret afviser varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen: Mistanken rakte kun til straffelovens § 238, stk. 1, ikke § 237. Dermed er 6‑års‑kravet i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, ikke opfyldt, og S løslades. Afgørelsen skærper beviskrav og kvalifikationsprøvelse.

Højesteret anerkendte lovligt forfald i en ankesag, da en pakistansk lægeerklæring dokumenterede akut maveinfektion og anbefalet hvile i tre dage. Afgørelsen fremhæver, at udenlandske erklæringer kan være tilstrækkelig dokumentation, når de er konkrete, tidsnære og indsendt rettidigt.

Vestre Landsret skærper straffen til otte måneders fængsel for grov vold og fareforvoldelse, efter at tiltalte kørte ind i en gruppe dyreaktivister og senere bakkede, så en hængende person faldt og blev kørt over. Byrettens skyldkendelse blev stadfæstet, men straffen hævet.