Lov om ansættelsesbeviser § 7

Ansættelsesbevisloven § 7 fastslår retten til bibeskæftigelse og underkender generelle forbud. Grænsen går ved illoyal konkurrence, som fortsat kan udløse bortvisning. Nyere praksis viser, at proportionalitet og konkrete risici er afgørende ved begrænsninger og sanktioner.

Generelle forbud mod bibeskæftigelse kan ikke opretholdes efter § 7 i ansættelsesbevisloven. Arbejdsgivere kan kun begrænse sideløbende job ved dokumenterede, saglige hensyn og proportionalitet. Retspraksis skelner skarpt mellem konkurrence og lovlig bibeskæftigelse med begrænset påvirkning.

Medarbejdere har som udgangspunkt ret til bibeskæftigelse efter ansættelsesbevisloven § 7, men loyalitetspligten sætter klare grænser. Landsretspraksis viser, at konkurrerende aktiviteter kan begrunde bortvisning, mens ikke-konkurrerende sideaktiviteter sjældent berettiger hårde sanktioner.

Ansættelsesbevisloven § 7 giver lønmodtagere ret til bibeskæftigelse og gør generelle samtykkekrav i kontrakter ugyldige. Loyalitetspligten består dog, og konkurrerende handlinger kan føre til bortvisning. Retspraksis understreger en konkret, proportional vurdering.