Straffelov § 237

Vestre Landsret stadfæster byrettens dom i en nævningesag om drab ved Vadum. En 46‑årig idømmes 12 års fængsel for drab, usømmelig behandling af lig og røveri begået i arrest. Offeret blev knivstukket, og liget antændt. Flertal stemte for 12 år, mindretal for 13.

Højesteret afviser varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen: Mistanken rakte kun til straffelovens § 238, stk. 1, ikke § 237. Dermed er 6‑års‑kravet i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, ikke opfyldt, og S løslades. Afgørelsen skærper beviskrav og kvalifikationsprøvelse.

Vestre Landsret har stadfæstet 8 års fængsel og udvisning for bestandigt i en nævningesag om drabsforsøg og brandstiftelse på et kollegium i Grenaa. Retten anvendte ikke straffelov § 81 nr 6, men lagde vægt på det religiøse og æresrelaterede motiv ved vurderingen.

Vestre Landsret har stadfæstet skyld for drab og røveri begået i et privat hjem. Den ene tiltalte idømmes livstid, den anden anbringelse uden længstetid. Retten lagde vægt på planlægning, gerningsfællesskab og særlig grovhed, og der tilkendes erstatning til den efterladte.