Højesteret har stadfæstet, at beskatning af hævninger foretaget efter tilbagebetaling af et ulovligt anpartshaverlån ikke strider mod EMRK. Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, udløser ulovlige aktionærhævninger indkomstbeskatning, uanset at tidligere hævede beløb er tilbagebetalt.
Retsgrundlag og resultat
Sagen angik en direktør og eneanpartshaver, som i 2012-2015 hævede via mellemregningskonto. Lånet blev løbende nedbragt med nettoløn og nettoudbytte. Landsretten fandt, at § 16 E ikke er en straffebestemmelse i EMRK’s forstand, bl.a. fordi selve tilbagebetalingen ikke i sig selv beskattes hos anpartshaveren.
Højesteret tiltrådte resultatet og lagde vægt på tidligere praksis (UfR2022.4422 og UfR2023.1955): Tilbagebetaling medfører ikke ret til efterfølgende at hæve tilsvarende beløb uden ny beskatning. Skattepligtig indkomst kunne heller ikke nedsættes med anvendt nettoløn og nettoudbytte.
Omgørelse og betydning
Betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 af tre udbytteudlodninger besluttet på ekstraordinære generalforsamlinger var ikke opfyldt. Skatteministeriet blev derfor frifundet, og landsrettens dom blev stadfæstet.
Afgørelsen bekræfter den strenge håndtering af ulovlige anpartshaverlån: Hævninger beskattes ved udbetaling, tilbagebetaling anses som et tilskud til selskabet, og nye hævninger udløser fornyet beskatning. Læs hele dommen i sag BS-27081/2023-HJR på domstol.dk og landsrettens afgørelse i Domsdatabasen her.
