Forældreansvarsloven

Højesteret skærper rammen for barnets bedste: Forældreinteresser kan inddrages i samvær og kontakt, hvis det kan ske uden skade for barnets helbred og udvikling. Afgørelsen styrker retssikkerheden og skærper kravene til sagsoplysning og begrundelse i familieretlige sager.

Højesteret pålægger tvangsfuldbyrdelse af overvåget samvær ved afhentning, da gentagne hindringer fra moderen og resultatløse tvangsbøder gjorde dette nødvendigt. Afgørelsen bygger på EMRK artikel 8 og retsplejeloven kapitel 42 b og fastslår, at barnets synspunkter skal inddrages.

Højesteret gav moren eneforældremyndighed og afviste samvær med A, der ikke er retlig eller biologisk far. Retten anvendte forældreansvarsloven analogt og lagde vægt på barnets bedste, bl.a. stærk tilknytning til moren og etableret hverdag i Mexico trods forældrefremmedgørelse.

Forældreansvarsloven skærpes: Forældrefremmedgørelse indgår nu i § 4, stk. 2, og kan få afgørende betydning for myndighed, bopæl og samvær. Ved ophold på krisecenter kan kontakt midlertidigt suspenderes, og kommuner kan uden samtykke gennemføre skoleflytning i op til seks måneder.