Højesterets vurdering af fælles forældremyndighed og barnets bedste
Højesteret afviste at ophæve den fælles forældremyndighed over B og ændrede dermed landsrettens resultat. Retten fandt ikke grundlag for at tillægge moderen eneforældremyndighed, da der manglede konkrete holdepunkter for uforenelighed i forældrenes samarbejde.
Det tillagdes vægt, at faren under afsoningen i praksis havde overladt beslutninger til moderen, at han ikke havde modarbejdet beslutninger om barnet, og at den manglende dialog hovedsageligt skyldtes moderens afstandtagen fra hans kriminalitet. Faderens kriminalitet gjorde ikke i sig selv ham uegnet til at deltage i beslutninger om barnets liv.
Retligt grundlag: forældreansvarsloven § 11 og § 4
Efter forældreansvarsloven § 11, jf. § 4, kan fælles forældremyndighed kun ophæves, hvis det er bedst for barnet, og hvis der er sikre indikationer på, at forældrene ikke kan samarbejde. Barnets bedste er et overordnet hensyn, som kræver en konkret og fremadskuende vurdering.
Højesteret fastslog, at hverken midlertidig fængselsafsoning eller forældres uenighed i sig selv dokumenterer et varigt samarbejdsproblem. Tærsklen for ophævelse er høj og forudsætter dokumenterede og aktuelle problemer, der risikerer at skade barnets trivsel.
Lær at løse andres konflikter på effektivt kursus i mediation
Læs mere her →Procesforløb og betydning for praksis
Sagen BS-49983/2025-HJR blev behandlet i tre instanser, hvor Højesteret nåede et andet resultat end landsretten. Afgørelsen kan læses på Domstolene via pdf-linket på domstol.dk.
Se Højesterets afgørelse her: domstol.dk. Se landsrettens og byrettens afgørelser i Domsdatabasen og Domsdatabasen. Afgørelsen tydeliggør, at ønsket om eneforældremyndighed skal understøttes af solid bevisførelse for vedvarende samarbejdsvanskeligheder.
