Privacy by design

Datatilsynet skærper tilsynet i 2026 med AI-overvågning i pleje, hjemmemonitorering af patienter, sporing på websites og kontrol af medarbejdere. Der fokuseres også på datasikkerhed, gennemsigtighed, store databehandlere samt behandling i EU-informationssystemer og PNR.

De fleste kommuner har nu offentlige webarkiver og arbejder efter Datatilsynets praksis for publicering af personoplysninger. Scanningsværktøjer og interne retningslinjer er udbredte, men tilsynet efterlyser løbende stikprøver og manuel kontrol samt henviser til foranstaltningskataloget.

Id-kort på større byggepladser foreslås gjort obligatoriske for at bekæmpe social dumping. Modellen kritiseres for svag retssikkerhed, mulig konflikt med GDPR ved synlige personoplysninger og konkurrenceretlige risici. Der efterlyses klar hjemmel, dataminimering og ansvar for egen forsømmelse.

Datatilsynet finder Rigspolitiets DPIA for ansigtsgenkendelse veludført, men efterlyser klar lovhjemmel for, hvilke strafbare forhold der kan begrunde brugen. Tilsynet anbefaler også interne politiretningslinjer, der sikrer nødvendighed og proportionalitet ved hver anvendelse.