Privatlivsbeskyttelse

Arbejdsgiver fik medhold i at afvise en tidligere medarbejders indsigtsanmodning efter databeskyttelsesloven § 22, fordi verserende straffesager vejede tungest. Datatilsynet kritiserede dog, at afslaget ikke var tilstrækkeligt konkret begrundet efter GDPR art. 12, stk. 4.

Foreninger kan normalt behandle almindelige medlemsoplysninger uden samtykke, men skal følge GDPR’s principper for formål, dataminimering, sletning og sikkerhed. Følsomme data, straffesager og CPR kræver særskilt hjemmel eller gyldigt samtykke.

En fejludlevering af helbredsoplysninger kostede en kommune 30.000 kr. i godtgørelse. Højesteret præciserer, at et GDPR-brud ikke automatisk udløser betaling; skaden skal bevises, men der er ingen minimumstærskel. Afgørelsen hæver niveauet og skærper kravene til kontrol.

Højesteret statuerer ansvar for ulovlig videregivelse under aktindsigt. A får 30.000 kr. i godtgørelse efter GDPR, mens B ikke dokumenterer skade. EMRK art. 8 er krænket, hvilket skærper kravene til kommuners sagsbehandling og håndtering af følsomme oplysninger.