Begrænsning af indsigtsret efter databeskyttelsesloven § 22
Datatilsynet har fastslået, at en arbejdsgiver lovligt kunne afslå en tidligere medarbejders anmodning om indsigt i materiale brugt ved bortvisning. Hjemlen var databeskyttelseslovens § 22, der tillader begrænsning af indsigtsretten, når afgørende private eller offentlige interesser taler imod udlevering.
Myndigheden lagde vægt på, at det ønskede materiale, herunder en Messenger-korrespondance, indgik i verserende private straffesager anlagt af den tidligere medarbejder. Hensyn til de berørte personer og til retssagens uforstyrrede gennemførelse blev anset for afgørende.
Begrundelsespligt efter GDPR art. 12, stk. 4
Selv om afslaget var berettiget, udtalte Datatilsynet kritik af arbejdsgiverens begrundelse. Den var for generel og angav ikke de konkrete forhold og interesser, der indgik i afvejningen.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 4, skal afslag ledsages af en klar og tilstrækkeligt specifik begrundelse. Den registrerede skal kunne forstå baggrunden for afslaget og vurdere, om der er grundlag for at forfølge sagen videre.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Praktiske konsekvenser og sagens afgrænsning
Datatilsynet tog ikke stilling til, om arbejdsgiveren uberettiget havde skaffet sig adgang til den omhandlede korrespondance. Dette spørgsmål behandles i de verserende retssager.
Arbejdsgivere bør systematisk dokumentere interesseafvejningen og kommunikationen ved afslag på indsigt. Følgende tiltag kan reducere risikoen for kritik:
- Udarbejd en konkret skriftlig begrundelse med henvisning til § 22 og relevante hensyn.
- Identificér berørte tredjeparter og retssagsmæssige forhold, der nødvendiggør begrænsning.
- Journalfør vurderingen og oplys om klagemuligheden hos Datatilsynet.
