Slettepolitik

Datatilsynet advarer om, at SMV’er bliver presset til at købe it-løsninger og GDPR-kurser under påstande om, at det er nødvendigt for at undgå bøder. Myndigheden kræver ikke bestemte produkter og indgår ikke kommercielle samarbejder. Søg officiel vejledning ved tvivl.

Vestre Landsret forhøjer GDPR-bøde til 1,5 mio. kr. efter EU-Domstolens afgørelse om, at udmåling skal ske på baggrund af koncernens globale omsætning. Sagen markerer skærpet sanktionsrisiko ved manglende slettefrister og opbevaringsbegrænsning i praksis.

Datatilsynet har afsluttet koordinerede tilsyn med onlinekasinoer. Konklusionen er, at retten til sletning generelt håndteres korrekt, og fristerne overholdes. Enkelte virksomheder blev mindet om krav til samtykke og behandlingsgrundlag, hvor hvidvaskregler ofte begrænser sletning.

Datatilsynet skærper rammen for databrud: Opdateret vejledning præciserer definition, typiske scenarier og den 72-timers frist for anmeldelse. Virksomheder bør etablere et beredskab med klare roller, dokumentation og risikovurdering samt plan for underretning af berørte ved høj risiko.

Vestre Landsret har hævet ILVAs GDPR-bøde til 1,5 mio. kr., efter EU-Domstolen fastslog, at virksomhedsbegrebet skal forstås som i konkurrenceretten. Fremover kan bøder baseres på hele koncernens globale omsætning, også når brud sker i et datterselskab.

EU-Domstolen fastslår, at GDPR-bøder kan beregnes ud fra koncernens samlede omsætning. Afgørelsen skærper bøderisikoen for større grupper og stiller højere krav til central governance, slettepraksis og dokumentation. M&A-due diligence må nu eksplicit adressere koncernbaseret bødeberegning.

Advokatsamfundets vejledning anbefaler, at advokatfirmaer forankrer GDPR i en tydelig persondatapolitik med klar ansvarsplacering, faste procedurer og løbende kontrol. Fokus er på behandlingssikkerhed, databehandleraftaler, registreredes rettigheder og effektiv brudshåndtering.

Landsretten hæver bøden i en principiel GDPR-sag til 250.000 kr. Udgangspunktet på 500.000 kr. reduceres pga. seks års sagsbehandling. Afgørelsen skærper sanktionsniveauet for manglende sletning og understreger behovet for dokumenterede sletteprocedurer og effektiv governance.

Østre Landsret forhøjer bøden i en sag om ulovlig opbevaring af taxidata og fastlægger et højere udgangspunkt for uagtsomme GDPR-overtrædelser. Store datamængder udløser markante sanktioner, mens lang sagsbehandlingstid kan give nedslag. Virksomheder bør styrke sletteprocedurer.

Manglende sletning af personoplysninger kan udløse påbud og bøder. GDPR kræver formålsbaserede slettefrister, dokumenteret praksis og teknisk understøttelse. Få overblik over krav, undtagelser efter bogføringsloven og hvidvaskloven samt centrale kontroltiltag og myndighedspraksis.

EU-Domstolen fastslår, at GDPR-bøder skal beregnes ud fra koncernens samlede globale omsætning, ikke den enkelte enheds tal. Afgørelsen skærper bødeniveauet i danske sager og øger behovet for koncernbred compliance, særligt om slettepolitik og dokumenteret dataretention.

EU-Domstolen slår fast, at virksomhed i GDPR art. 83 skal forstås som den økonomiske enhed fra konkurrenceretten. Bøder kan derfor udmåles på grundlag af hele koncernens omsætning. Afgørelsen påvirker ILVA-sagen og skærper krav til governance, slettepolitik og dokumenteret koncernstyring.

Finansielle virksomheder skal forberede sig på et koordineret tilsyn fra Datatilsynet og Finanstilsynet, hvor GDPR og finansiel regulering vurderes samlet. Fokus skærpes også på børns data, digital tracking, sletning, FMK-adgange og AI i sundhedssektoren.

Advokatfirmaer, der udfører opgaver omfattet af hvidvaskloven, skal risikovurdere og screene udvalgte medarbejdere. Kravene omfatter kontrol af straffeattest, sikring af relevante hvidvaskkompetencer, dokumentation i logbog og løbende opfølgning under hensyn til databeskyttelse.

Datatilsynet gennemfører et skriftligt tilsyn af behandlingssikkerhed i 48 kommuner. 77 spørgsmål på 15 emner skal afdække modenhed og risici, med mulighed for dokumentation, stikprøver og besøg. Individuelle rapporter og en risikobaseret strategi skal styrke kommunernes databeskyttelse.

Datatilsynet skærper tilsynet i 2024 med fokus på AI og automatisering, detailhandlens dataflows, grundlæggende sikkerhed hos offentlige myndigheder samt den registreredes indsigt. Virksomheder bør styrke DPIA, adgangsstyring og processer for rettigheder.