Højesteret tilsidesatte kollusionsarrest: T1 burde have været løsladt, fordi konkrete holdepunkter for påvirkning manglede. Kendelsen skærper kravet under retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3. Når efterforskningen er næsten afsluttet, rækker generelle formodninger ikke.

Højesteret skærper grebet: T varetægtsfængsles af hensyn til retshåndhævelsen, selv om landsretten havde løsladt ham med vilkår. Proportionalitetsindsigelser uden lægelig støtte bar ikke, og surrogat efter retsplejeloven § 765 blev anset for utilstrækkeligt.

Højesteret afviser varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen: Mistanken rakte kun til straffelovens § 238, stk. 1, ikke § 237. Dermed er 6‑års‑kravet i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, ikke opfyldt, og S løslades. Afgørelsen skærper beviskrav og kvalifikationsprøvelse.

Strafreformen udvider straffelovens § 119 til forsvars- og familieretsadvokater og styrker værnet mod trusler i retssalen. Samtidig åbnes der for mere varetægt i fodlænke. Strafskærpelser møder dog kapacitets- og bemandingsudfordringer i Kriminalforsorgen.