Hovedregel og undtagelser
En fremtidsfuldmagt kan sættes i kraft, når fuldmagtsgiver ikke længere kan varetage egne interesser. Den kan omfatte både økonomiske og personlige forhold og udpeger en eller flere fuldmægtige til at handle på fuldmagtsgivers vegne.
Udgangspunktet er, at fuldmægtigen ikke må give gaver. Undtagelser gælder for sædvanlige lejlighedsgaver, der ikke står i misforhold til fuldmagtsgivers kår, samt for gaver, som er udtrykkeligt bestemt i fuldmagten. Det kræver klar angivelse af rammerne, hvis gaver ud over de sædvanlige skal være lovlige ved aktivering.
Praksis fra Familieretshuset
Familieretshuset har afvist brede gaveklausuler, hvor rammen blot er, at gaverne ikke må være “urimelige” i lyset af formuen, eller at de kan gives til slægtninge og begunstigede. Myndigheden fortolker reglerne sådan, at gaveundtagelsen forudsætter en udtrykkelig og konkret bestemmelse om gavens rammer.
Også klausuler om gaver til velgørende formål “i det omfang, jeg tidligere har givet” er blevet nægtet sat i kraft. Begrundelsen er manglende specificering af blandt andet gavens størrelse, hyppighed og modtagerkreds. Resultatet kan være, at fuldmægtigen alene må give sædvanlige lejlighedsgaver.
Anbefalinger til udformning
Ønskes gavegivning ud over sædvanlige gaver, bør fuldmagten beskrive modtagerkredsen, beløbsrammer, hyppighed og eventuelle betingelser. En praktisk model er at tillade videreførelse af en fast tradition med afgiftsfrie pengegaver til fx børn, børnebørn, oldebørn, stedbørn og svigerbørn, eller faste donationer til navngivne formål.
Jo mere konkret teksten er, desto større er chancen for, at Familieretshuset sætter bestemmelsen i kraft. Vage eller åbne formuleringer risikerer at bortfalde, så fuldmægtigen kun kan give sædvanlige gaver. Se yderligere vejledning hos Familieretshuset.
