Ny Højesteretsdom: Flere kan have ret til erstatning for erhvervsevnetab

Ny Højesteretsdom: Flere kan have ret til erstatning for erhvervsevnetab

Højesteret sænker bagatelgrænsen for erhvervsevnetab til 5 procent og forbyder afslag alene pga. indtægtsnedgang under 15 procent. Afgørelsen kan udløse genoptagelser og påvirker både arbejdsskader, trafik- og patientskader med potentielt store økonomiske følger.

Højesteret har ændret retspraksis for erstatning ved tab af erhvervsevne. Et varigt og dokumenteret indtægtstab på mindst 5 procent kan ikke længere afvises som bagatelagtigt, og et afslag kan ikke gives alene med henvisning til, at den målte indtægtsnedgang ligger under 15 procent. Afgørelsen forventes at udløse genoptagelse af tidligere afviste sager og får betydning ud over arbejdsskadesystemet.

Retspraksis fra Højesteret ændrer bagatelgrænsen for erhvervsevnetab

Højesteret fastslår, at den hidtidige forvaltningspraksis med en fast 15 procents bagatelgrænse er for restriktiv. Myndigheder og forsikringsselskaber skal i stedet vurdere, om skaden har medført en klar og varig indtægtsnedgang, som ikke kan betegnes som bagatel.

Bagatelgrænsen placeres ved 5 procent. Dermed skærpes pligten til konkret vurdering af den skadelidtes erhvervsevne og indtjeningsmuligheder frem for en mekanisk tærskelanvendelse.

Fastlæggelse af 5 procent og standardiseret udmåling til 15 procent

Dommen åbner for, at erstatning for erhvervsevnetab kan udmåles med en standardiseret sats på 15 procent, selv om det faktiske varige tab ligger væsentligt under 15 procent, når blot tabet er mindst 5 procent og ikke bagatelagtigt. Dette afspejler formålet om forudsigelighed og ensartethed i udmålingen.

Myndighederne må derfor foretage en samlet bevisvurdering af arbejdsskades indvirkning på evnen til at oppebære indtægt, herunder udvikling i løn, skånehensyn, fleksjob og stabile indkomstdata.

Anvendelsesområde ud over arbejdsskadesager

Selv om sagen udspringer af arbejdsskadesystemet, kan principperne anvendes i andre personskadekontekster, herunder trafikulykker, patientskader og voldssager, hvor der foretages erhvervsevnetabsvurdering. Afgørelsen forventes derfor at påvirke både offentlige sagsbehandlere og private forsikringsselskaber.

De økonomiske konsekvenser kan blive betydelige, men omfanget afhænger af genoptagelser og nye afgørelser på tværs af ordningerne.

Genoptagelse og myndighedspraksis efter dommen

Tidligere afviste krav, der alene blev begrundet i, at indtægtstabet var under 15 procent, kan i mange tilfælde genoptages efter forvaltningsretlige regler om ændret praksis. AES og Ankestyrelsen skal anvende gældende retspraksis ved fornyet prøvelse.

Skadelidte bør sikre dokumentation for varigt tab, eksempelvis lønoplysninger over tid, oplysninger om stillingstilpasninger og eventuel fleksjobvisitation. Myndighederne skal herefter foretage en konkret og helhedsorienteret vurdering i lyset af Højesterets præjudikat.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.