Udvidet krav i VVM: indirekte klimavirkninger fra nedstrøms emissioner
Energiklagenævnet fastslår i en ny afgørelse, at VVM-rapporten for et olie- og gasprojekt skal beskrive klimaeffekter fra drivhusgasser i den nedstrøms værdikæde (scope 3). Flertallet finder, at dette er nødvendigt for at skabe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for Energistyrelsen.
Afgørelsen udvider praksis og kan få betydning for projekter, hvor senere anvendelse af produktet medfører væsentlige emissioner. Kravet vedrører beskrivelsen; det ændrer ikke i sig selv hvilke vilkår, der kan fastsættes.
Retsgrundlag og præjudikatværdi under EU-retten
Fortolkningen forankres i VVM-direktivet (direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv 2014/52/EU). EU-Domstolen har ikke taget stilling til spørgsmålet. Flertallet henviser i stedet til en dom fra EFTA-domstolen om et norsk olie- og gasprojekt.
EFTA-praksis er ikke bindende for EU-domstole eller medlemsstaternes domstole. Rækkevidden er derfor usikker, men kan være vidtgående, indtil der foreligger EU-retlig afklaring eller national praksis. Afgørelsen kan læses her: https://ekn.naevneneshus.dk/afgoerelse/5be61299-785c-4e78-96ab-c7a14a1bb03f.
Praktiske implikationer for bygherrer og myndigheder
Afgørelsen beskriver ikke, hvordan projektudviklere konkret skal opgøre nedstrøms klimaeffekter. Det rejser metodiske spørgsmål om antagelser, afgrænsning og datagrundlag, herunder hvilke scenarier for efterfølgende anvendelse der kan anses som rimelige.
Som udgangspunkt kan VVM-tilladelser ikke regulere senere miljøpåvirkninger fra brugen af produktet, da dette typisk håndteres via produktregulering. Myndigheder og bygherrer må balancere informationskrav i VVM med kompetencefordelingen i miljøretten.
