Erstatningsansvarsloven

Højesteret fastslår, at anerkendte psykiske arbejdsskader ikke automatisk udløser erstatningsansvar. Culpa er fortsat normen, og arbejdsmiljølovens forsvarlighedskrav er målestok. Systematisk forebyggelse og dokumentation bliver afgørende for arbejdsgivere.

Højesteret afviser erstatningsansvar for psykisk arbejdsskade i psykiatrien og præciserer, at AES’ anerkendelse ikke er nok. Culpa vurderes i lyset af arbejdsmiljøloven med fokus på forebyggelse, instruktion og dokumentation.

Højesteret sænker bagatelgrænsen for erhvervsevnetab til 5 procent og forbyder afslag alene pga. indtægtsnedgang under 15 procent. Afgørelsen kan udløse genoptagelser og påvirker både arbejdsskader, trafik- og patientskader med potentielt store økonomiske følger.

Højesteret fastslår, at arbejdsgiveransvar for psykiske skader beror på almindeligt culpa. Vold og trusler i omsorgsarbejde gør ikke i sig selv arbejdet uforsvarligt. Konkrete forsømmelser skal påvises, og særlig sårbarhed tæller kun, hvis arbejdsgiver kender den.