Afvist méngodtgørelse på grund af forudbestående gener

Afvist méngodtgørelse på grund af forudbestående gener

Méngodtgørelse kan ikke afvises alene på grund af forudbestående gener. Afgørende er om ulykken har skabt nye eller forværrede følger. Artiklen gennemgår beviskrav, 5 pct.-grænsen i erstatningsansvarsloven, brug af journaler samt praktiske klageveje.

Beviskrav og årsagssammenhæng ved forudbestående gener

Afslag på méngodtgørelse begrundes ofte med forudbestående gener. Det udelukker ikke i sig selv erstatning. Det afgørende er årsagssammenhængen: Har ulykken udløst nye symptomer, forværret en eksisterende tilstand eller gjort en tidligere stabil situation væsentligt ringere, set i lyset af tidsmæssig og medicinsk sammenhæng.

Vurderingen beror på en før‑efter‑sammenligning. Centrale indikatorer er symptomernes art, hyppighed og intensitet, funktionsniveau og arbejdsevne før skaden, samt om der optræder nye kliniske fund eller vedvarende gener efter hændelsen. Et kortvarigt eller sporadisk forløb forud vejer anderledes end langvarige og tilbagevendende problemer.

Tærskel og opgørelse af méngodtgørelse efter Erstatningsansvarsloven

Méngodtgørelse ydes for varige helbredsmæssige følger i den personlige livsførelse, fx smerter, funktionsnedsættelse og kognitive gener. Efter erstatningsansvarsloven kræves mindst 5 procent méngrad. Små forskelle i den lægefaglige vurdering kan derfor få stor økonomisk betydning.

Er der forudbestående gener, opgøres kun den del af ménet, der med overvejende sandsynlighed kan henføres til ulykken. Også en varig forværring kan udløse godtgørelse, men kun for differencen mellem før og efter. Dokumentation fra relevante speciallæger og konsistente journaloplysninger er typisk nødvendig for at underbygge opgørelsen.

Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI

Læs mere her →

Journaler, lægefaglig dokumentation og klagemuligheder

Forsikringsselskaber indhenter ofte tidligere journaler for at teste, om symptomerne allerede forelå. En enkelt konsultation flere år før skaden taler ikke nødvendigvis imod årsagssammenhæng, mens et længerevarende forløb med samme symptombillede kan tillægges vægt. Journaler skal læses i kontekst og med fokus på udvikling over tid.

Ved afslag bør afgørelsens begrundelse og det anvendte beslutningsgrundlag gennemgås kritisk. Kontroller, at alle relevante journaler og speciallægeerklæringer indgår, og overvej supplerende udredning. I arbejdsskadesager kan spørgsmålet forelægges for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og afgørelser fra private forsikringsselskaber kan indbringes for Ankenævnet for Forsikring.

Følgende skridt kan skabe et solidt grundlag for en fornyet vurdering:

  1. Indhent fuld aktindsigt i sagen og identificér centrale uenigheder om symptomer og tidsforløb.
  2. Sørg for speciallægelig dokumentation, der beskriver differencen mellem før og efter ulykken.
  3. Adressér konkrete indsigelser om forudbestående gener med evidensbaserede forklaringer.
  4. Rejs klage til relevant myndighed eller nævn, hvis afslaget hviler på utilstrækkeligt grundlag.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.