Klassifikationen af støtte i hjemmet efter serviceloven er afgørende for borgerens rettigheder. Hjælp efter § 83 udløser frit valg af leverandør og i visse tilfælde kontant tilskud, mens § 85 typisk leveres af en kommunalt valgt aktør. Valget påvirker også muligheden for, at pårørende kan medvirke.
Afgrænsning mellem § 83 og § 85
Støtte hører under § 83, når formålet er at få selve opgaven udført, og hjælperen som udgangspunkt er til stede – eksempelvis ved rengøring eller personlig pleje. Motivering og guidning, der er tæt forbundet med udførelsen af de praktiske og personlige opgaver, kan ligeledes ydes efter § 83, jf. principafgørelse 10-19.
§ 85 anvendes, når indsatsen primært handler om at strukturere og tilrettelægge borgerens hverdag, så borgeren selv kan gennemføre opgaverne. Et typisk skel er personlig hygiejne: Behov for tilstedeværende hjælpere peger mod § 83, mens behov for planlægning og påmindelser taler for § 85.
Retlige konsekvenser og praksis
Ved § 83 kan borgeren vælge leverandør, og pårørende kan i praksis udføre hjælpen. Overstiger den samlede hjælp efter § 83 og § 84 20 timer ugentligt, kan der opstå ret til kontant tilskud. Indretningen følger kommunens kvalitetsstandarder og visitation.
Ved § 85 fastlægger kommunen leverandøren, og mange kommuner fravælger at ansætte pårørende. Kommunen skal dog tilrettelægge støtten, så borgeren reelt kan modtage den, jf. principafgørelse 76-17. Det kan have betydning for tidspunkter, kontinuitet og koordinering i hjemmet.
I sager om afgrænsning bør kommunen tydeligt beskrive formål, behov og opgavernes karakter, samt begrunde valg af hjemmel. Borgeren har ret til partshøring og kan klage til Ankestyrelsen, hvis afgørelsen ikke afspejler behovsvurderingen.
