Lovgrundlag for nettilslutning og akut prioritering af elnetkapacitet
Regeringen vil midlertidigt prioritere nye nettilslutninger til projekter med brede samfundshensyn som varme, transport og erhverv. Samtidig undersøges hjemmel til at afvise ansøgninger og til at omfordele allerede tildelt kapacitet, samt bedre rammer for fleksibilitet og batterier.
I dag giver elforsyningsloven ikke kollektiv elforsyning adgang til at nægte netadgang på grund af kapacitetsmangel. En lovændring bliver derfor nødvendig, og den vil have direkte betydning for igangværende og planlagte projekter, herunder kontraktuelle positioner ved kapacitetsreservering.
Proaktiv netplanlægning og ændret regulering af Energinet
Energinet får et opdateret mandat til at planlægge og udbygge elnettet proaktivt ud fra politiske målsætninger og forventet efterspørgsel fremfor kun dokumenterede behov. Forsyningstilsynet pålægges at effektivisere godkendelser, så reguleringen ikke bremser elektrificeringen.
Skiftet forudsætter justeringer i den økonomiske regulering af Energinet og netselskaberne, herunder indtægtsrammer og investeringstilskyndelser. En samlet energiinfrastrukturplan 2035 skal desuden adressere samplacering af produktion og forbrug, varmetransmissionsnet og større transparens om udbygningsbehov og omkostninger.
Offshore vind: accelererede udbud og nye grænseoverskridende modeller
Udbuddet af den tredje havvindmøllepark fremrykkes, og Danmark vil realisere de første projekter under de fælles europæiske havvindsambitioner. Danske havarealer kan stilles til rådighed for europæisk produktion, men omkostninger og risici skal bæres af de stater, der høster gevinsten.
Det kræver klare mellemstatslige aftaler og gennemsigtige udbudsbetingelser, der kan tiltrække investorer i et marked præget af usikkerhed om prisdannelse og leverandørkæder. En samlet handlingsplan for havvind skal øge forudsigeligheden og sikre effektive myndighedsprocesser.
Udfasning af fossil opvarmning og forsigtig åbning for atomkraft
Regeringen fastholder målet om 100 procent grøn gas i 2030 og forbyder de facto naturgas og olie til boligopvarmning fra 2035. En model for konvertering udarbejdes i 2026 med hensyn til regionale forskelle, og der indføres strakstilskud til husstande med lave værdier eller indkomster.
Der åbnes principielt for atomkraft med fokus på små modulære reaktorer i 2040’erne, betinget af sikkerhed, standardisering og konkurrencedygtighed. Den videre afklaring afhænger af Energistyrelsens regulatoriske analyser, herunder krav til myndighedsroller, ansvar, tilladelser og finansiel risikofordeling.
