Skovloven fungerer som en forbudslov: Anlæg og bygninger i skove er som udgangspunkt ikke tilladt, og begrebet “anlæg” fortolkes bredt. Derfor er kommunal opbakning til discgolfbaner ikke tilstrækkelig. Den kompetente myndighed er Miljøstyrelsen/SGAV, og etablering forudsætter dispensation.
Dispensation og kompetence
Skovloven indeholder et generelt anlægsforbud, som kun kan fraviges ved dispensation. “Anlæg” omfatter også mindre eller midlertidige installationer. Foreninger og kommuner må derfor sikre sig en udtrykkelig tilladelse fra SGAV; kommunen har ikke bemyndigelse til at godkende projekter efter skovloven.
Forvaltningsretligt følger det af legalitetsprincippet og kompetencefordelingen, at afgørelsen skal træffes af den rette myndighed. Uden dispensation risikerer projekter at være ulovlige med krav om ændring eller fjernelse til følge.
Løsninger i bynære skove
I bynære skove er dispensationspraksis ofte mere fleksibel. Små hårde arealer kan i nogle tilfælde godkendes, men afslag kan imødekommes ved at vælge naturlige materialer og løsninger, der er skånsomme for naturen.
Projekter bør dokumentere begrænset og reversibelt indgreb, materialevalg, drift og tilbageførsel. Tidlig dialog med SGAV og en klar redegørelse for miljøhensyn øger chancen for lovliggørelse, samtidig med at Skovlovens formål om at bevare og værne skovene respekteres.
