Schjødt

EDPB’s udkast til anonymiseringsretningslinjer indfører relativ identifikationsrisiko, skærper kravene til bevis og indsnævrer databehandleres råderum. AI-inferens, lovlig hjemmel for anonymisering og løbende revurdering bliver afgørende for governance og kontrakter.

EU-Domstolen præciserer grænsen mellem beskyttet journalistik og kommerciel datahandel i Lexbase-sagen. Dommen klargør, hvordan udgivningsbevis og pressefrihed kan afvejes mod GDPR, og giver retning for sletning og erstatningskrav. Den videre vurdering ligger hos den svenske domstol.

EU-virksomheder, der sender persondata til Indien, skal kombinere SCC’er med en solid TIA og målrettede supplerende foranstaltninger. DPDPA ændrer risikobilledet og kan lette vurderingerne, men fraværet af en EU-tilstrækkelighed betyder, at compliance-arbejdet fortsat er afgørende.

AI-forordningens artikel 50 pålægger anvendere at oplyse deepfakes og visse AI-tekster udgivet til offentligheden. Kunstneriske og satiriske værker får lempet pligten. Europa-Kommissionens udtalelse om et adfærdskodeks præciserer praktiske metoder og kan bruges til at dokumentere efterlevelse.