Ansvarsvurdering

Højesteret afviste krav om godtgørelse efter GDPR art. 82 i en sag om en ukrypteret, stjålet kommunal bærbar med følsomme persondata. Retten lagde vægt på manglende bevis for misbrug og for konkret skade og årsagssammenhæng, hvilket skærper beviskravene ved databrud.

Højesteret fastslår, at erstatning for immateriel skade efter GDPR kræver solid dokumentation: Egen forklaring er ikke nok, og fravær af indikationer på misbrug taler imod krav. Dommen frifandt en kommune efter tyveri af en bærbar og skærper beviskrav ved databrud.

Højesteret afviste krav om godtgørelse efter GDPR art. 82 mod Gladsaxe Kommune, fordi klagerne ikke dokumenterede ikke-økonomisk skade eller årsagssammenhæng. Tyveriet af en bærbar gav ikke velbegrundet frygt, da ingen data var tilgået uvedkommende eller misbrugt.

Højesteret nedsatte statens regreskrav til 250.000 kr., selv om skaden udsprang af forsætlig vold. Lempelsen skete efter erstatningsansvarslovens § 24 ud fra en helhedsvurdering af proportionalitet og betalingsevne, bl.a. alder på gerningstidspunktet og usædvanligt store følger.