Kausalitet ved samvirkende årsager i patientskadesager
Højesteret har fastslået, at der forelå tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem en fejlrelateret ketoacidose og en efterfølgende demenslignende tilstand i en patientskadesag. Parterne var enige om, at blodsukkerkontrollen efter en amputation ikke levede op til specialiststandarden, og at dette medførte ketoacidose. Tvisten angik alene, om ketoacidosen med overvejende sandsynlighed bidrog til den kognitive skade.
Ud fra Retslægerådets erklæringer lagde Højesteret til grund, at tilstanden mest sandsynligt skyldtes flere samvirkende årsager, hvor både ketoacidosen og andre forhold var nødvendige betingelser. Retten understregede, at der ved samvirkende skadesårsager ikke kræves, at fejlbehandlingen er hovedårsagen, når det er godtgjort, at den indgår som en nødvendig faktor.
Beviskrav og betydningen af Retslægerådets erklæringer
Retslægerådet vurderede, at hjerneskade ved diabetes typisk er multifaktoriel, at ketoacidosen havde bidraget, og at dens isolerede andel ikke kunne kvantificeres. Højesteret fortolkede besvarelserne sådan, at beviskravet om overvejende sandsynlighed var opfyldt, selv om den præcise vægt af hver årsag ikke kunne angives.
Resultatet markerer, at i patientskadeordningen kan kausalitet bestå, når en behandlingsfejl er en nødvendig del af et samvirkende årsagskompleks. Landsrettens modstående resultat blev derfor ændret. Læs Højesterets dom via domstol.dk her. Læs underinstansernes afgørelser i Domsdatabasen her og her.
Praktiske konsekvenser for erstatningspraksis
Afgørelsen lettet bevisbyrden i multifaktorielle forløb: Skadelidte behøver ikke dokumentere fejlens præcise andel af skaden, men skal sandsynliggøre afvigelse fra specialiststandard og at skaden er opstået gennem samvirkende årsager, hvor fejlen var en nødvendig betingelse.
For sagsbehandlere og rådgivere øger dommen vægten af tidsnær klinisk dokumentation og konsistente sagkyndige vurderinger. Systematisk indsamling af måledata og redegørelser for alternative risikofaktorer bliver central i kausalitetsbedømmelsen fremover.
