Misbrug af dominerende stilling og konkurrencebegrænsende aftale
Københavns Byret har idømt Deutz en bøde på 8 mio. kr. for at have nægtet levering af reservedele til en uafhængig leverandør og for at have blokeret parallelhandel gennem sit forhandlernetværk. Retten lagde til grund, at handlingerne udgjorde både en konkurrencebegrænsende aftale og et misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrencelovens § 6 og § 11 samt TEUF art. 101 og 102. Markedsafgrænsningen fulgte Højesterets stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse.
Sagen udsprang af DSB’s behov for motorrenovering af IC3-tog, hvor en ekstern leverandør skulle skaffe reservedele efter et forgæves EU-udbud. Deutz indførte kontrolforanstaltninger i forhandlernettet, som effektivt forhindrede videresalg til DSB og tvang den uafhængige leverandør til at opgive opgaven, hvorefter aftalen gik til den eksklusive forhandler.
Bevis, tilregnelse og personligt ansvar
Byretten fandt, at overtrædelserne kunne tilregnes Deutz og en ledende medarbejder som forsætlige. Vurderingen byggede bl.a. på interne korrespondancer og den målrettede styring af forhandlernetværket for at forhindre leverancer via parallelkanaler. Tilregnelsen understøttede en skærpet vurdering af adfærden.
For den ledende medarbejder blev straffen dog bortfaldet. Retten lagde vægt på den ekstraordinært lange sagsbehandlingstid fra forholdene i 2010-2011 til tiltalen i 2017 og de efterfølgende instansskift, som ikke kunne tilregnes den tiltalte. Dermed blev proportionalitetshensynet afgørende for det personlige ansvar.
Bødeudmåling efter tidligere principper og skifte til civile bøder
Bøden blev udmålt efter de tidligere nationale principper, da nyere retningslinjer ville have medført en højere sanktion. Retten lagde vægt på følgende forhold:
- Deutz’ omsætning i regnskabsåret 2011.
- Overtrædelsens varighed.
- Koncernens globale omsætning.
- Behovet for afskrækkende virkning.
- Overtrædelse af både nationale regler og TEUF.
Siden 2021 føres virksomheds-bødesager som civile af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og i 2024 blev bødeudmålingen harmoniseret med EU-Kommissionens retningslinjer baseret på relevant omsætning og justeringsfaktorer. Overgangsreglerne bandt retten til de ældre principper. Den eksklusive forhandler havde tidligere vedtaget en udenretlig bøde.
Procesforløb og betydning af markedsafgrænsning
Afgørelsen bygger på et langt procesforløb: Konkurrencerådets afgørelse blev stadfæstet i administrativ og førsteinstanslig domstol, hjemvist af landsretten pga. markedsafgrænsningen og derefter endeligt stadfæstet af Højesteret, som fastlagde rammerne for domstolsprøvelsen af rådets vurdering.
Praktisk understreger dommen, at virksomheder med markedsmagt skal undlade leveringsnægtelse og kanalblokering uden objektiv begrundelse. Selektive distributionssystemer og forhandlerstyring skal indrettes, så parallelhandel og kundeadgang ikke ulovligt begrænses. Robust compliance og klar dokumentation er afgørende.
Se domsresumé hos myndighederne: Københavns Byrets dom af 8. oktober 2026.
