Prioritering af nettilslutninger – nye principper, ny regulering og nye spørgsmål

Prioritering af nettilslutninger – nye principper, ny regulering og nye spørgsmål

Fire prioriteringskategorier, regional puljebehandling og krav om netvenlighed skal afhjælpe kapacitetsmangel i elnettet. Energinet kan afvise visse anmodninger, mens Forsyningstilsynet fører tilsyn med anvendelsen af regler og metoder.

Kapacitetsmangel i elnettet har udløst nye danske regler for prioritering og afvisning af nettilslutning. Bekendtgørelse nr. 892 bygger på en ændring af Elforsyningsloven § 24 og gør det muligt at allokere knappe ressourcer efter politisk fastsatte hensyn og netvenlighed.

Prioriteringskategorier og hjemmel i Elforsyningsloven

Bekendtgørelsen indfører fire prioriteringskategorier for nettilslutning, der spænder fra beskyttede behov og samfundskritiske funktioner til batterier og datacentre. Energinet og netselskaberne placerer projekter i kategorierne; denne indplacering er ikke en formel afgørelse og kan ikke påklages.

Afgrænsningerne er komplekse. Datacentre kan løftes til høj prioritet ved nært og væsentligt bidrag til samfundskritiske funktioner, og batterier kan henføres forskelligt afhængigt af teknisk set-up. Projekter med fælles tilslutningspunkt kan behandles samlet eller opdelt, hvilket kan påvirke prioriteringen.

Afvisning ved kapacitetsmangel og tilsyn

Netselskaberne kan nu afvise anmodninger i kategori 3 og 4, hvis der mangler kapacitet, og projektet ikke vurderes netvenligt. Denne afvisning er en afgørelse, der kan indbringes for Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med anvendelsen af afvisningsadgangen og de særlige oplysningskrav. Tilsynet skal sikre ensartet praksis og metodegrundlag ved brug af kriterier, så processerne er objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende.

Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI

Læs mere her →

Processer og netvenlighed i praksis

Energinet har indført tre modenhedsporte fra screening til underskrift af nettilslutningsaftale samt regionale puljer, hvor større projekter behandles samlet mindst to gange årligt. Modellen skal sikre fremdrift for modne projekter og en mere effektiv kapacitetsallokering.

Netvenlighed skal vægte projekter, der udnytter nettet effektivt. Indtil metoderne er godkendt, anvendes netvenlighed i praksis primært via aftaler om begrænset netadgang BNA, hvor afbrydelige vilkår gælder. De planlagte kriterier omfatter blandt andet:

  • Mulighed for afbrydelige vilkår.
  • Belastningsprofil og geografi.
  • Fleksibilitet i forbrug og produktion.
  • Tekniske og driftsmæssige egenskaber.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.