Løngennemsigtighed: nye pligter for arbejdsgivere fra 1. marts 2027
Regeringen genfremsætter gennemførelsen af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv med ikrafttræden 1. marts 2027. Forslaget udvider arbejdsgiveres oplysningspligter både ved rekruttering og løbende ansættelse, og virksomheder med mindst 50 ansatte skal årligt udarbejde en kønsopdelt lønredegørelse. Korrekt jobklassifikation bliver afgørende, da lønsammenligninger baseres på stillingsdata, herunder brugen af DISCO-koder.
Virksomheder bør allerede nu etablere et pålideligt datagrundlag, opdatere løn- og rekrutteringspolitik og sikre interne processer for indsigt i sammenlignelig løn. Mangelfuld efterlevelse kan udløse krav om godtgørelse og sanktioner, og stiller samtidig krav til styring af medarbejderdata og transparens over lønfastsættelse.
For at komme i mål kan følgende tiltag overvejes:
- Datakortlægning af stillingsfamilier, funktioner og lønkomponenter.
- Governance for ansvar, kontrol og årlig rapportering.
- Standardiserede svar til ansøgere og ansatte om lønintervaller og sammenligning.
- Kvalitetssikring af DISCO-koder og dokumentation af jobindhold.
EU-regler om platformsarbejde: status og forventede krav
Et lovforslag til implementering af EU-regler om platformsarbejde forventes i februar 2027. Reglerne sigter mod at forbedre arbejdsvilkår gennem bl.a. transparens om algoritmisk styring, begrænsning af automatiserede afgørelser og skærpede informationspligter. Der kan indføres en formodning for ansættelsesforhold, hvis platformen udøver visse kontrolkriterier.
Platformsvirksomheder bør kortlægge styringsmekanismer, opdatere kontrakter og etablere menneskelig kontrol ved væsentlige beslutninger om arbejdstagere. Samtidig skal databehandling og profilering ske i overensstemmelse med gældende regler.
Modregning, dimittendkrav og arbejdskraftudbud
Modregningen af arbejdsindkomst for efterløn, fleksydelse og tidlig pension foreslås lempet. Tiltaget kan øge incitamentet til beskæftigelse og lette rekruttering fra disse grupper, hvis erfaringerne fra andre ordninger gentager sig.
Der lægges desuden op til et nyt beskæftigelseskrav for dimittend-dagpenge: studerende skal have haft et mindre, vedvarende studiejob forud for afslutningen af studiet. Virksomheder kan forvente lettere adgang til studenterarbejdskraft og bør tilpasse stillinger og timeomfang herefter.
Gør dit arbejde med sundhedsdata og AI lidt lettere efter Djøfs kursus
Læs mere her →Indkvartering og helligdage: skærpelser og driftsmæssige effekter
Bøderne for overtrædelse af lov om indkvartering af ansatte foreslås forhøjet. Arbejdsgivere, der stiller bolig til rådighed, skal overholde minimumsstandarder for plads, sanitet og sikkerhed; manglende overholdelse vil fremover blive straffet hårdere.
Store Bededag foreslås genindført som helligdag fra 2030. Det giver en ekstra fridag og påvirker arbejdstid, planlægning og lønomkostninger, herunder bortfald af det tidligere løntillæg. Arbejdsgivere bør indarbejde ændringerne i bemandings- og overenskomstmæssig planlægning.
