Grænseoverskridende havvind og tysk-dansk infrastruktur: hjemmel og ejerskab
Regeringen vil genfremsætte regler, der muliggør direkte tilslutning af dansk havvind til udenlandske elmarkeder og giver udenlandske transmissionsselskaber adgang til at eje og drive visse forbindelser i Danmark. Tiltaget understøtter et tættere samarbejde med Tyskland og er en forudsætning for, at el fra danske havmølleparker kan eksporteres effektivt på markedsvilkår.
Parallelt søges Folketingets samtykke til en bindende aftale med Tyskland om Energiø Bornholm. Aftalen skal sikre realisering af projektet, herunder udbud af 3 GW havvind med et nettostøtteloft og tysk medfinansiering af støtteomkostninger. Aftalens finansielle og regulatoriske rammer bliver styrende for risikofordelingen mellem staterne og for markedsaktørernes incitamenter.
CO2-fangst, undergrund og sanktionsmuligheder under nettonulteknologiforordningen
Genfremsættelse af ændringer til undergrundsloven skal skabe klare regler for afvikling og genanvendelse af anlæg på kontinentalsoklen samt sikre overholdelse af folkeretlige forpligtelser om udenlandske rørledninger. Samtidig lægges der op til en sanktionshjemmel over for virksomheder, der ikke etablerer påkrævet CO2-injektionskapacitet efter nettonulteknologiforordningen.
Tilpasningerne følger efter nylige justeringer, der fremmer projekter om CO2-fangst, rørtransport og lagring. For aktørerne skærpes fokus på myndighedstilladelser, forundersøgelser, byggelinjer og en mere begrænset klageadgang, hvilket samlet set kan reducere udviklingstider, men øger behovet for tidlig compliance.
EU’s brint- og gasmarkedspakke og planlagt nedlukning af distributionsnet
Implementeringen af EU’s brint- og gasmarkedspakke vil fastlægge rammer for markeder og infrastruktur for metangas, vedvarende gas og brint. Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for planlagt nedlukning af dele af gasdistributionssystemet, hvilket kan påvirke netejere, leverandører og kunder med tilslutnings- og forsyningsaftaler.
Reglerne bliver centrale for etablering af hydrogeninfrastruktur, adskillelse af aktiviteter og netadgang. Virksomheder bør forberede sig på nye krav til kapacitetsbooking, tariffer og tredjepartsadgang samt mulige overgangsordninger i udfasningen af gasnettet.
Skatter, bygninger, VE-ordninger og biokul: praktiske konsekvenser for aktører
Skattemæssigt foreslås prissikringskontrakter på tre år eller mere, indgået som led i den primære drift, beskattet efter realisationsprincippet frem for lagerprincippet. Tiltaget er særligt relevant for elproducenter og aftagere, herunder i CfD-rammer, da løbende beskatning herefter knyttes til faktiske betalinger frem for urealiserede værdier.
Bygningsdirektivet implementeres med minimumsstandarder for ikke-beboelsesbygninger, ændret energimærkning og et frivilligt renoveringspas. Ministeriet får tilsynsbeføjelser vedrørende forbrugerrettigheder, herunder varsling af prisstigninger og planlagte fjernvarmeafbrydelser. VE-ordningerne justeres, og salgsoptionsordningen for naboer til store solcelleanlæg udvides, hvilket kan øge projektomkostninger, men også lette administrationen. Endelig skabes grundlag for regulering af biokul og verifikation af kulstoflagring, så CO2-reduktioner kan indregnes i den nationale drivhusgasopgørelse. Kapacitetsudfordringer i elnettet håndteres ikke her, men adresseres i en særskilt akutplan.
