Arvefordeling

Arvelovens § 52 giver forældre til en tvangsarving uden testationskompetence mulighed for at bestemme, hvem der arver barnets restmidler. Ordningen kræver Civilstyrelsens godkendelse, værgens samtykke og lægelig dokumentation samt præcis afgrænsning af, hvad der omfattes.

Adoptivbørns arveret bestemmes af adoptionsdatoen. Før 1957 kunne arveretten til den biologiske slægt bevares, og adoptivforældre kunne tage testationsforbehold. I 1957–1972 gjaldt fuldstændigt familieskifte med mulighed for arveforbehold. Fra 1972 bortfalder biologiske bånd endeligt.

Uskiftet bo giver længstlevende fleksibilitet, men rådigheden har grænser. Store gaver, urimeligt forbrug og ensidig begunstigelse kan udløse tvister ved skiftet. Få overblik over samtykke til særbørn, risikozoner og greb, der mindsker konflikt og beskytter arvingernes forventede arv.

Længstlevende kan blive i uskiftet bo, men skiftepligt indtræder bl.a. ved nyt ægteskab, misbrug af boets midler og når umyndige særlivsarvinger bliver myndige. Frivilligt skifte kan være fordelagtigt ved suppleringsarv og af skattemæssige grunde, hvis likviditeten rækker.