Biometriske oplysninger

AI‑briller udfordrer kernen i GDPR, straffeloven og AI‑forordningen: gennemsigtighed. Skjulte optagelser og ansigtsgenkendelse rejser straf- og compliance‑risici, skærper oplysningspligt og kan udløse forbud mod realtidsidentifikation. Få de centrale due diligence‑trin.

Datatilsynet har godkendt brug af ansigtsgenkendelse ved herrelandskampe i Parken, hvor FC København og DBU er fælles dataansvarlige. Tilladelsen er begrænset til landsholdskampe, kræver en forudgående konsekvensanalyse, og tv-overvågningslovens § 4c kan finde anvendelse.

Efter politisk grønt lys til ansigtsgenkendelse i sager om drab, grov vold og voldtægt har Datatilsynet bedt Rigspolitiet om en redegørelse. Tilsynet efterspørger konsekvensanalyse, forudgående høring, behandlingsgrundlag, sikkerhed og proportionalitet før systemerne tages i brug.

Politiets ønske om udvidet ansigtsgenkendelse kan effektivisere efterforskning, men griber dybt ind i privatliv og databeskyttelse og kan påvirke ytrings- og forsamlingsfriheden. Uden klar hjemmel, retskendelse, snæver afgrænsning og effektivt tilsyn øges risikoen for funktionsglidning og masseovervågning.