Datatilsynet søger afklaring om politiets ansigtsgenkendelse
Datatilsynet har anmodet Rigspolitiet om redegørelse for den planlagte brug af ansigtsgenkendelse i efterforskning af personfarlig kriminalitet. Henvendelsen følger efter en politisk aftale om udvidede beføjelser til politiet. Tilsynet spørger bl.a. til, om der udarbejdes konsekvensanalyse og om ordningen sendes til forudgående høring, inden løsningerne sættes i drift.
Da biometriske oplysninger er særligt indgribende, efterspørges også oplysninger om behandlingsgrundlag, proportionalitet, dataminimering og sikkerhedsforanstaltninger. Formålet er at sikre, at reglerne for retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger overholdes. Læs Justitsministeriets pressemeddelelse her. Datatilsynets konkrete spørgsmål kan ses i brevet til Rigspolitiet her.