Højesterets afklaring af refusionsret ved redningsforsøg
Højesteret fastslår, at et forsikringsselskab kan kræve refusion for den del af en arbejdsskades erstatning, som kan henføres til skader opstået under forsøg på at redde menneskeliv, jf. arbejdsskadesikringsloven § 49, stk. 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 3. At skaden indgår i et samlet hændelsesforløb ændrer ikke denne kvalifikation.
Sagen udsprang af et trafikuheld, hvor en buschauffør efter sammenstødet deltog i en redningsaktion rettet mod svært tilskadekomne i en anden bus. De psykiske følger heraf var anerkendt som arbejdsskade. Ankestyrelsen afviste forsikringsselskabets anmodning om refusion med henvisning til, at redningsindsatsen var en direkte følge af arbejdets hændelse.
Fortolkning af arbejdsskadesikringsloven §§ 49 og 4
Højesteret lagde vægt på bestemmelsens ordlyd, forarbejder, formål og systematik samt lovhistorien, herunder ulykkesforsikringslovens forhistorie. Fortolkningen fører til, at redningsskader, der opstår, mens den tilskadekomne er på arbejde, er refusionsberettigede, når særlige betingelser er opfyldt.
Den afgørende betingelse er, at redning af menneskeliv ikke er en normal eller væsentlig del af den ansattes arbejdsopgaver. For en buschauffør er redning ikke kerneopgave, og de psykiske følger af redningsindsatsen falder derfor under § 49, stk. 5, uanset at skaden indgik i et samlet hændelsesforløb med arbejdsskaden.
Konsekvenser for praksis og myndighedsafgørelser
Afgørelsen kræver, at skadesbehandlere sondrer mellem skadesdele, der skyldes arbejdshændelsen, og skadesdele, der skyldes redningsforsøget. Det skærper behovet for klar årsagsvurdering og dokumentation ved psykiske følger og andre efterreaktioner.
Ankestyrelsens afgørelser blev kendt ugyldige på grund af en forkert retsopfattelse, og sagen hjemvist til fornyet behandling. Dommen justerer praksis for refusion i arbejdsskadesager, hvor redning indgår som selvstændig skadesårsag. Læs Højesterets dom på domstol.dk.. Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen..