Forsikringsdistributionsdirektivet

Finanstilsynet præciserer, at forsikringsselskaber kun må anvende formidlere med gyldig tilladelse efter lov om forsikringsformidling § 3, stk. 7. Kravet skal kontrolleres ved onboarding og løbende, bl.a. via Finanstilsynets virksomhedsregister. Manglende efterlevelse kan udløse påbud.

Finanstilsynet skærper forventningerne til forsikringsformidleres rådgivning i firmapensioner. Både arbejdsgiver og ansatte skal have målrettet vejledning, standardpakker skal passe majoriteten, og lavtlønnede skal advares om mulige reduktioner i erhvervsevneydelser.

EU-Domstolen udvider forståelsen af forsikringsdistribution: Tilbydes frivillig tilslutning til gruppeforsikring mod betaling, kan udbyderen være distributør med tilladelsespligt. Svensk kvalifikation af gruppe kontra individuel dækning forbliver afgørende for anvendelsen af IDD-reglerne.