Højesteret ophæver rejseforbeholdet for en beskikket forsvarer i en alvorlig sag fra Odense. Retten lægger vægt på sagens tyngde og den tidligere klientrelation og vurderer rejseudgifterne som beskedne i forhold til de samlede forsvareromkostninger. Østre Landsret nåede et andet resultat.

Landsretten tilsidesatte fogedrettens vurdering og lagde til grund, at lejerens advokat havde sendt indsigelsen mod en opsigelse. Forsendelsesrisikoen placeres hos udlejer efter princippet i aftaleloven § 40, og sagen hjemvises til fornyet behandling.

Højesteret skærper grebet: T varetægtsfængsles af hensyn til retshåndhævelsen, selv om landsretten havde løsladt ham med vilkår. Proportionalitetsindsigelser uden lægelig støtte bar ikke, og surrogat efter retsplejeloven § 765 blev anset for utilstrækkeligt.

Overstiger acontosalær beløbsgrænsen i retsplejeloven § 389, stk. 3, kan advokaten kære uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Højesteret afskar anvendelsen af § 389 a og hjemviste til landsretten. Afgørelsen påvirker salærstrategien i langvarige sager.