Salærfastsættelse

Højesteret afviser forhøjelse af salær til beskikket forsvarer i en straffeankesag. Almindelig forberedelse, klientkontakt og korrespondance anses for dækket af hovedforhandlingstaksten, mens kun et rimeligt antal fængselsbesøg udløser særskilt salær.

Højesteret afviser forhøjelse af salær til beskikket forsvarer for deltagelse i medanklagedes byretsmøder, da tilstedeværelsen ikke var nødvendig for ankesagen. Kompetencen til salærfastsættelse tillægges den beskikkende ret. Landsrettens beløb fastholdes som i overensstemmelse med taksterne.

Højesteret forhøjede salæret til en beskikket forsvarer i en ankesag om groft bedrageri fra 78.000 til 90.000 kr. med tillæg af moms. Koordination med belgiske forsvarere om straffelovens § 89 blev anerkendt som arbejde i den danske sag, mens andet udenlandsarbejde ikke blev honoreret.

Sø- og Handelsretten fastslår, at et advokatsalær på knap 1,6 mio. kr. kan anerkendes som § 97-krav i et konkursbo, mens ca. 130.000 kr. ikke godkendes. Afgørelsen skærper linjen for bevis ved fordringsprøvelse og bekræfter, at salærkrav typisk behandles som simple krav.