Salærfastsættelse

Utilstrækkelige rammer for fri proces og retshjælpsforsikringer skaber økonomiske barrierer for domstolsprøvelse. Manglende data om afslag og dækning hæmmer målrettede reformer, mens ressourceasymmetri udfordrer våbenlighed og retten til en retfærdig rettergang.

Fra 1. september 2025 skærpes de vejledende takster for bistand i inkassosager og betalingspåkrav. Landsretspræsidenterne hæver især den øverste takst, og sagsværdiintervaller tilpasses reglerne om udenretlige inddrivelsesomkostninger. Reglerne gælder ved salærfastsættelser efter ikrafttrædelsen.

Højesteret ophæver rejseforbeholdet for en beskikket forsvarer i en alvorlig sag fra Odense. Retten lægger vægt på sagens tyngde og den tidligere klientrelation og vurderer rejseudgifterne som beskedne i forhold til de samlede forsvareromkostninger. Østre Landsret nåede et andet resultat.

Højesteret begrænser sagsomkostninger i en narkosag: T1 skulle ikke betale hele byrettens regning på 314.000 kr. + moms, men kun 100.000 kr. + moms, da fuldt ansvar stod i åbenbart misforhold til skyld efter ankesagens udfald. Afgørelsen præciserer brugen af retsplejelovens § 1008, stk. 4.

Overstiger acontosalær beløbsgrænsen i retsplejeloven § 389, stk. 3, kan advokaten kære uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Højesteret afskar anvendelsen af § 389 a og hjemviste til landsretten. Afgørelsen påvirker salærstrategien i langvarige sager.

Højesteret fastslår, at afslag på acontosalær til beskikkede forsvarere kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse efter retsplejelov § 968, stk. 4. Afgørelsen fjerner et procesfilter i langvarige straffesager og sender sagen tilbage til Vestre Landsret.

Højesteret forhøjer salæret til en beskikket advokat fra 10.000 til 20.000 kr. i en civil sag om genindsættelse efter prøveløsladelse. Kendelsen fastslår, at taksterne må vige i sager uden økonomisk værdi, hvor salæret fastsættes efter et samlet skøn over arbejde og resultat.