Kernespørgsmål og resultat
Højesteret har stadfæstet landsrettens afgørelse om, at en beskikket forsvarer ikke havde krav på forhøjet salær for at overvære 14 retsmøder i byrettens sag mod medanklagede. Tilstedeværelsen blev ikke anset som nødvendig for varetagelsen af T1’s forsvar under ankesagen.
Sagen udsprang af et komplekst forløb, hvor T1’s sag blev udskilt fra en større straffesag om bedrageri af særlig grov beskaffenhed. De to sager kørte parallelt i byretten og blev senere sammenbehandlet i landsretten. Forsvareren var beskikket for T1 i byretten og frem til slutningen af oktober 2021 i landsretten, men det ændrede ikke vurderingen af nødvendigheden.
Retlige rammer og kompetence
Højesteret præciserede, at salær til beskikket forsvarer fastsættes med udgangspunkt i vejledende salærtakster og en konkret vurdering af resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang. Den ret, der har foretaget beskikkelsen, foretager rimelighedsvurderingen af salæret.
For to retsmøder afholdt før dom og anke i T1’s egen sag burde salæret efter Højesteret være fastsat af byretten og ikke landsretten. Da landsrettens beløb svarede til landsretspræsidenternes vejledende takster, fandt Højesteret dog ikke anledning til at ophæve afgørelsen. Kendelsen tydeliggør, at overvågning af medanklagedes sag ikke i sig selv udløser salær i en ankesag.
Læs kendelsen i sag 54/2025 på domstol.dk: Læs kendelsen i sag 54/2025.
