Teknologiregulering

Fra 2026 skal AI-genereret kode markeres i et maskinlæsbart format efter AI Act art. 50. Kommissionen anser kode som tekst, og ansvaret for mærkning ligger hos udbydere. Maskinlæsbarhed og grænsen for menneskelig bearbejdning er endnu uafklaret, men retningslinjer er på vej.

AI-forordningens artikel 4 forpligter udbydere og idriftsættere til at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI‑færdigheder på tværs af værdikæden. Kravet er risikobaseret, men gælder alle systemer. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler målrettet træning; ingen direkte sanktion, men klare compliance‑gevinster.

EU’s politiske aftale om AI Act indfører en risikobaseret regulering af kunstig intelligens med omfattende dokumentations- og governancekrav. Dansk Erhverv advarer mod byrder for SMV’er og efterlyser klar grænsedragning mellem forbudte og højrisikosystemer samt proportionale krav til store sprogmodeller.

AI-forordningen er vedtaget og indfases over to år. Reglerne forbyder visse anvendelser som biometrisk masseovervågning og skærper kravene til højrisiko-systemer med dokumentation, gennemsigtighed og uafhængig evaluering. GDPR-krav består ved persondata i AI.