Fra 2. august 2026 skal AI-genereret kode som udgangspunkt markeres i et maskinlæsbart format efter AI Act artikel 50, stk. 2. EU-Kommissionen anser kode for at være ”tekst”, og dermed udløses transparenskravet også ved kodegenerering. Ansvarsplaceringen ligger primært hos udbydere af de generative AI-systemer.
Transparenskrav efter AI Act
AI Act pålægger transparens ved generering af syntetisk lyd, billede, video og tekst. Kommissionens retningslinjer for general-purpose AI-modeller fastslår, at kildekode falder ind under tekstbegrebet. Konsekvensen er, at kode, som genereres af et AI-system, skal tydeligt kunne identificeres som AI-genereret.
Kravet retter sig mod det genererede indholds præsentation og sporbarhed. Formålet er at gøre det muligt for systemer og brugere at genkende oprindelsen, uden at det ændrer den underliggende funktionsmåde af koden.
Maskinlæsbarhed og ansvar
Forordningen præciserer ikke, hvornår en markering er tilstrækkeligt maskinlæsbar. I praksis vil kravene formentlig kunne opfyldes gennem metadata eller digitalt vandmærke, som gør det muligt for software at identificere AI-genereret kode på en automatiserbar måde.
Udbydere skal teknisk sikre, at markeringen følger indholdet. Idriftsættere (brugere) er som udgangspunkt ikke ansvarlige, hvis systemet ikke markerer koden korrekt. Bearbejdes AI-genereret kode menneskeligt, kan indholdet i nogle tilfælde falde uden for kravet, men grænsen for, hvor meget bearbejdning der kræves, er endnu uafklaret.
Næste skridt
Transparensforpligtelsen finder anvendelse fra den 2. august 2026. Udbydere af generative AI-systemer skal inden da have indbygget funktioner, der sikrer maskinlæsbar markering af syntetisk indhold, herunder kode.
Kommissionen forventes at offentliggøre retningslinjer for efterlevelsen. Indtil da bør virksomheder, der anvender kodegenererende værktøjer, afdække brugsscenarier, vurdere påvirkningen af udviklingsprocesser og etablere interne procedurer for håndtering af AI-mærket kode.
