Ret og pligt til effektiv kontrol efter udbudsloven § 159 og § 164
Ordregiver har efter udbudsloven § 159, stk. 3, adgang til at foretage effektiv kontrol af oplysninger og dokumentation i ansøgninger og tilbud, når der opstår tvivl. Adgangen gælder både udvælgelsesfasen og tilbudsfasen og skal udøves i overensstemmelse med § 2 om ligebehandling.
Der består ikke en generel undersøgelsespligt. Pligten aktualiseres alene i tvivlstilfælde, og ved tilbudsvurdering skærpes den af § 164, stk. 2, der pålægger ordregiver at kontrollere oplysningerne effektivt, hvis der er usikkerhed om rigtigheden eller opfyldelsen af krav.
Afgrænsning af kontrol i praksis og ligebehandling
Indledningsvis skal ordregiver verificere de faste kontrolpunkter: opfyldelse af mindstekrav, udelukkelsesgrunde og egnethed, typisk på grundlag af ESPD og efterfølgende dokumentation. Først herefter er der anledning til yderligere kontrol ved konkret tvivl om fremlagte oplysninger.
Rets- og klagenævnspraksis har traditionelt accepteret, at ordregiver ikke efterprøver oplysninger, medmindre de fremstår åbenbart forkerte. Højesterets dom U 2004.1294 H illustrerer, at manglende teknisk efterprøvning ikke i sig selv er kritisabel, hvis der ikke foreligger klar anledning til tvivl.
Lær om udbudsloven og effektive udbudsprocesser på praktisk kursus
Læs mere her →Praktiske konsekvenser for udvælgelse og tilbudsevaluering
For at sikre lovlig kontrol bør ordregiver rammesætte processen tydeligt i udbudsmaterialet og dokumentere beslutningsgrundlaget. Kontrol må være målrettet, proportional og ensartet for alle økonomiske aktører, og den må ikke føre til ændring af tilbud eller ulovlig forhandling.
I praksis indebærer det, at ordregiver bør: beskrive dokumentationskrav præcist, anvende transparente metoder til verifikation af produktkrav, og registrere begrundelser for at iværksætte kontrol eller undlade den. Ved vedvarende tvivl under tildelingen skal § 164, stk. 2, anvendes konsekvent, herunder ved behov indhentes supplerende dokumentation, hvis rammerne for afklaringer tillader det uden at tilsidesætte ligebehandling.
Derimod foreligger ingen pligt til at opsøge yderligere oplysninger uden konkret tvivl; en sådan undersøgelse kan stride mod gennemsigtighed og forrykke konkurrencen.
