Ligebehandlingsprincip

Arbejdsretten fastslår, at vikarer ikke må have ringere løn og grundlæggende arbejdsvilkår end brugervirksomhedens ansatte. En receptionist fik efterbetaling, fordi vikarbureauets landsdækkende overenskomst ikke blev opvejet af andre fordele som arbejdstid, ferie eller pension.

Ligebehandlingsnævnet godkendte en kommunes afskedigelse af en fleksjobansat socialrådgiver. Trods risiko for indirekte diskrimination ved neutrale udvælgelseskriterier løftede kommunen beviset ved dokumenterede tilpasninger og konsekvent, saglig anvendelse af kriterierne.

Arbejdsretten kræver, at overenskomstdækkede vikarbureauer udligner ringere vilkår for vikarer med reelle kompenserende fordele. Afgørelsen bygger på EU-konform fortolkning af vikarloven efter TimePartner og skærper kravene til sammenligning, dokumentation og efterbetaling.

Arbejdsretten slår fast, at vikarbureauers egne overenskomster ikke kan stå alene. Bureauer skal matche brugervirksomhedens vilkår eller yde kompenserende fordele. Manglende udligning kan udløse efterbetaling, mens godtgørelse ikke tilkendes i den foreliggende EU-retlige konstellation.