Forbrugerombudsmanden har opdateret sine anbefalinger om grøn markedsføring efter ændringer i markedsføringsloven, der implementerer EU’s regler om at styrke forbrugerne i den grønne omstilling. Skærpelserne rammer især generiske miljøudsagn, brug af bæredygtighedsmærker og klimaudsagn baseret på kompensation uden for produktets værdikæde.
Skærpede krav til miljøanprisninger og dokumentation
Loven indfører definitioner af centrale begreber som miljøanprisning, generisk miljøanprisning og bæredygtighedsmærke. Vildledningsforbuddet udvides til også at omfatte urigtige oplysninger om et produkts miljømæssige karakteristika.
Udsagn om fremtidige miljøpræstationer kræver nu, at virksomheden kan godtgøre klare, objektive og offentligt tilgængelige forpligtelser med en detaljeret og realistisk gennemførelsesplan, der løbende kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Uden sådan dokumentation vil udsagn som eksempelvis klimaneutral i et fremtidigt år blive anset som vildledende.
Sortlisten i markedsføringsloven bilag 1 udvides
Bilag 1 suppleres med flere miljørelaterede forbud, som altid anses for vildledende. Virksomheder skal være særligt opmærksomme på, at generiske udsagn som miljøvenlig, grøn og klimavenlig som udgangspunkt er forbudt, medmindre der foreligger anerkendte og fremragende miljøpræstationer, fx efter EU-miljømærket eller Svanemærket.
Følgende praksisser er nu udtrykkeligt forbudt og bør fjernes fra markedsføring:
- Anvendelse af bæredygtighedsmærker, der ikke bygger på en certificeringsordning eller er udstedt af en offentlig myndighed.
- Generiske miljøanprisninger uden forklaring og uden dokumentation for anerkendte, fremragende miljøpræstationer.
- Udsagn, der præsenterer et helt produkt eller virksomheden som miljøvenlig, når kun en del opfylder kriterierne.
- Klimaudsagn som klimaneutral eller CO2 reduceret baseret på klimakompensation uden for produktets egen værdikæde.
Gør dit arbejde med sundhedsdata og AI lidt lettere efter Djøfs kursus
Læs mere her →Praktiske compliance-tiltag for virksomheder
De reviderede anbefalinger præciserer, at bæredygtighedsmærker ikke i sig selv udgør tilstrækkelig dokumentation for miljøudsagn. Det er virksomheden, der bærer ansvaret for, at mærket er baseret på en gyldig certificeringsordning, og at alle øvrige markedsføringsregler overholdes.
Virksomheder bør straks gennemgå eksisterende og planlagt materiale med fokus på dokumentationsgrundlag, scope-afgrænsning og tredjepartsverifikation. En robust intern kontrolproces, klare governance-regler for ESG-kommunikation samt løbende opdatering af bevismateriale og metoder er afgørende for at undgå vildledning og sikre lovlig grøn markedsføring.
