AI-genereret kode er kun ophavsretligt beskyttet, hvis der foreligger et reelt menneskeligt, kreativt bidrag. For software skabt af ansatte tilkommer rettighederne typisk arbejdsgiveren, mens freelancere bevarer dem uden aftalt overdragelse. Se centrale greb, der styrker beskyttelsen.

Fra 2026 skal AI-genereret kode markeres i et maskinlæsbart format efter AI Act art. 50. Kommissionen anser kode som tekst, og ansvaret for mærkning ligger hos udbydere. Maskinlæsbarhed og grænsen for menneskelig bearbejdning er endnu uafklaret, men retningslinjer er på vej.

Danmark støtter Like Company i EU-sagen mod Google om Gemini og pressens eneret. Regeringen vil have samtykke og betaling ved brug af presseindhold i chatbots og afviser, at AI-hallucinationer fritager for ansvar. Udfaldet kan sætte standarden for licenser, opt-outs og håndhævelse.

Europæiske myndigheder og virksomheder skærper kravene til AI efter usikkerhed om datasæt, overførsler og sikkerhed i nye sprogmodeller. EU satser samtidig på egne modeller og dataøkosystemer for at styrke lovmedholdelighed, sproglig diversitet og teknologisk suverænitet.