Nye mærkningskrav efter AI-forordningen art. 50
AI-forordningens krav til mærkning og gennemsigtighed trådte i kraft og skærper oplysningspligten for både udbydere og idriftsættere af AI. Formålet er at gøre det tydeligt for brugere, når de interagerer med et AI-system, eller når de eksponeres for AI-genereret eller -manipuleret indhold.
Mærkning skal gives klart og synligt ved første interaktion eller eksponering. Der er ikke fastsat et obligatorisk symbol, men EU-Kommissionen stiller frivillige ikoner til rådighed. Kravene retter sig både mod systemdesign (hvordan brugeren informeres) og mod output (hvordan indholdet gøres maskinlæsbart og sporbarheden sikres). For visse eksisterende systemer gælder en overgangsordning, før den fulde outputmærkning skal være implementeret.
Pligter for udbydere og idriftsættere samt implementering i praksis
En udbyder er den, der udvikler eller lader udvikle AI og markedsfører det under eget navn. En idriftsætter er den, der anvender AI-systemet, fx i markedsføring eller kommunikation. Udbydere skal designe systemer, der ved direkte interaktion oplyser personer om, at de kommunikerer med AI, og sikre, at syntetisk lyd-, billede-, video- eller tekstoutput mærkes i maskinlæsbart format med henblik på sporbarhed.
Idriftsættere har en selvstændig oplysningspligt. Information skal gives, når personer udsættes for følgende typer behandlinger eller indhold:
- Systemer til følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering
- Deepfakes, dvs. AI-genereret eller -manipuleret lyd, billede eller video, der kan fremstå ægte
- AI-genereret eller AI-manipuleret tekst, der offentliggøres om spørgsmål af offentlig interesse
Mærkningen kan ske via tekst, ikon eller tilsvarende, men skal være tydelig og placeret, så modtageren reelt orienteres. For outputmærkning bør tekniske løsninger være robuste mod fjernelse og understøtte efterfølgende dokumentation af indholdets oprindelse.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Undtagelser og samspil med øvrig regulering
Der gælder undtagelser: Ved åbenbart kunstneriske, kreative, satiriske eller fiktive værker kan man nøjes med passende oplysning om, at sådant indhold forekommer, uden at forstyrre oplevelsen. Oplysningspligt kan endvidere fraviges, hvor lovligt tilladt til afsløring, forebyggelse, efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger. For AI-genereret tekst om offentlig interesse kan pligten bortfalde, hvis indholdet har været under menneskelig gennemgang, og en ansvarlig redaktion bærer det redaktionelle ansvar.
De nye krav supplerer – og erstatter ikke – eksisterende regler. Virksomheder skal fortsat overholde markedsførings- og forbrugerregler om vildledning samt immaterialretlige regler om ophavs- og varemærkerettigheder. En korrekt label fritager ikke for ansvar ved ulovligt indhold.
For at operationalisere kravene bør virksomheder prioritere følgende tiltag:
- Kortlæg anvendelser, roller (udbyder/idriftsætter) og berørte kanaler.
- Etabler tekniske mærkningsløsninger for interaktion og output, inkl. maskinlæsbar sporbarhed.
- Fastlæg politikker, uddannelse og kontrol samt dokumentér beslutninger og undtagelser.
- Gennemfør løbende juridiske risikovurderinger mod markedsførings- og immaterialretlige regler.
