Offentlig interesse

Højesteret fastslår, at politiassistents sms’er til en sigtet ikke skabte en bindende påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721. Manglende kompetence og offentlig interesse i strafforfølgning af voldssager afskar den sigtede fra at støtte ret på beskederne.

AI-forordningen kræver tydelig mærkning af deepfakes og visse AI-tekster. Annoncører og udgivere skal informere ved første eksponering og kan støtte sig til vandmærker og metadata, men bærer selv ansvaret. Vildledende AI-indhold kan også stride mod markedsføringsloven.

EU-Domstolen præciserer grænsen mellem beskyttet journalistik og kommerciel datahandel i Lexbase-sagen. Dommen klargør, hvordan udgivningsbevis og pressefrihed kan afvejes mod GDPR, og giver retning for sletning og erstatningskrav. Den videre vurdering ligger hos den svenske domstol.

AI-forordningens art. 50 skærper oplysningspligten ved AI-genereret indhold. Udbydere og idriftsættere skal mærke interaktion og output, med snævre undtagelser for kunstneriske værker, retshåndhævelse og redaktionel kontrol. Kravene supplerer markedsføring og IP-ret.