Underretningspligt

Advokater skal målrette indsatsen mod terrorfinansiering i sagstyper omfattet af hvidvasklov § 1 stk 1 nr 13. Kernekravene er konkret risikovurdering, KYC, identificering af reelle ejere, løbende overvågning og hurtig underretning til Hvidvasksekretariatet, når mistanke opstår.

GDPR blokerer ikke for, at forsikringsselskaber deler oplysninger med myndigheder ved mistanke om socialt bedrageri. Deling kræver et behandlingsgrundlag i art. 6 og ofte national hjemmel, mens begrænsninger følger af dansk ret – ikke forordningen. Klar praksis mindsker usikkerhed.

Advokater kan uforvarende legitimere hvidvask ved forvaltning af midler, kontoopdrag, kapitalrejsning og selskabsstiftelser. Artiklen fremhæver centrale sårbarheder som klientkonti, distanceklienter og komplekse ejerstrukturer samt konkrete greb til risikobaseret efterlevelse.

Ægtefæller og visse samlevende kan fortsætte et boliglejemål ved dødsfald, plejehjemsflytning eller brud. Retten kan tilkende lejemålet ud fra behov, ofte med vægt på børn. Manglende underretning til udlejer kan udløse solidarisk hæftelse, mens depositum typisk forbliver i lejemålet.