Danmark skifter gear: De tre havvindparker genudbydes med tosidede Contracts-for-Difference, lempede boder og statslig finansiering af nøgleomkostninger – et klart brud med det tidligere statsstøttefri design, som ingen bydere reagerede på ved fristen i december 2024.
Efter markedsdialogen mellem aktører og Energistyrelsen peger årsagsbilledet på eksploderede omkostninger, svage leverandørkæder og usikker efterspørgsel, der tilsammen knuste businesscasen. Genudbuddet tilpasses nu markedet via mulighed for overplanting, kendte etableringsfrister og en støttemodel, der stabiliserer indtægterne.
Contracts-for-Difference i ny dansk variant
Støtten bliver kapacitetsbaseret: afregning sker ud fra mulig – ikke faktisk – produktion. Mindsteprisen afgøres af laveste bud pr. mulig kWh, mens referenceprisens metode endnu ikke er beskrevet. Ordningen er tosidet, så staten betaler ved lave priser, og opstilleren betaler tilbage, når markedet ligger over mindsteprisen. Løbetiden er 20 år med et samlet støtteloft på 55,2 mia. kr. fordelt med 11,4 mia. til Nordsøen Midt, 27,4 mia. til Hesselø og 16,4 mia. til Nordsøen Syd (2025-priser). Differencekontrakten kan ikke opsiges af opstilleren i støtteperioden. Statsstøttegodkendelse hos Europa-Kommissionen er en forudsætning; se Læs nærmere herom i vores artikel om Contracts-for-Difference som støtteordning i havvindudbud.
Hvad betyder det i praksis? Udbydere skal nu prissætte en mindstepris uden at kende referenceprisens konstruktion, modellere forskel mellem mulig og faktisk produktion samt vurdere eksponering for tilbagebetaling i perioder med høje elpriser. Er jeres finansieringsmodel robust mod disse skift?
Overplanting, net og tidsplan
Nordsøen Midt og Nordsøen Syd kræver mindst 1 GW og giver nettilslutning for mindst 1 GW per område. Fri overplanting er tilladt, men ekstra kapacitet får ikke garanteret adgang til elnettet og må fx bruges til Power-to-X. Overplanting skal være fuldt etableret senest to år efter fristen for minimumskapaciteten.
Hesselø udbydes også med 1 GW som minimum, men med begrænset overplanting op til samlet 1,2 GW. Arealerne skaleres efter indmeldt kapacitet og en mindsteffekttæthed på 4 MW/km²; uudnyttede arealer tilbageføres til staten og kan indgå i senere udbud.
Etableringsfristerne er 2032 for Hesselø og Nordsøen Midt, og 2033 for Nordsøen Syd. Hurtigere idriftsættelse er mulig, hvis leverandørkæderne tillader det, og opstilleren opnår de nødvendige tilladelser samt nettilslutningsaftale med Energinet.
Boder, bæredygtighed og åbnet konkurrence
Bodsregimet lempes markant: lave forsinkelsesboder de første to år, afskaffelse af tidligere dobbeltboder ved forsinket opstart og færdigetablering samt en justeret udtrædelsesbod på niveau med Holland og Belgien. Der stilles heller ikke finansielle egnethedskrav, hvilket udvider feltet af bydere.
Adgangskravene til bæredygtighed og socialt ansvar skærpes: tredjepartsverificerede miljøvaredeklarationer og livscyklusvurderinger, genanvendelige møllevinger og overvågning af natur- og miljøeffekter samt krav om lærlinge, værn mod social dumping og kædeansvar. Er jeres leverandører allerede dokumentationsparate?
Staten overtager to væsentlige udgiftsposter: forundersøgelser til cirka 760 mio. kr. (167 mio. Hesselø, 295 mio. Nordsøen Midt og 295 mio. Nordsøen Syd) og Forsvarets afværgeforanstaltninger til anslået 1,1 mia. kr. Det kan reducere projectspecifik CAPEX og usikkerhed i tidlige faser.
Der bliver intet statsligt medejerskab. Dermed fjernes tidligere tænkte begrænsninger på projektselskabets kommercielle råderum, herunder aktiviteter, ejerskab af aktiver, armslængdevilkår, udbytte og informationsdeling. Den nye praksis betyder større strukturel fleksibilitet ved etablering og finansiering.
Proces og timing: Energistyrelsen omsætter aftalen til udbudsbetingelser efter en markedsdialog forventet i sommeren 2025. Udbud åbner i efteråret 2025; budfrister er forår 2026 for Hesselø og Nordsøen Midt og efterår 2027 for Nordsøen Syd. Virksomheder skal nu overveje prequalification, modelantagelser og partnerskaber.
