Højesteret har for nylig præciseret, hvordan princippet om barnets bedste skal forstås i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær – også i konstellationer med adoption uden samtykke. Flertallet fastslår, at barnets bedste fortsat er det bærende hensyn, men at forældres interesser kan inddrages, når dette kan ske uden risiko for skade på barnets helbred og udvikling. Præciseringen giver et klarere retsligt udgangspunkt i et område præget af skøn.
Højesterets præcisering
Sagen angik bl.a., om en biologisk mor kunne få tilkendt ret til at modtage billeder af barnet, selv om barnet ikke ville kende til kontakten. Flertallet lagde vægt på, at vurderinger af samvær og kontakt fortsat skal styres af barnets bedste, men at myndigheder og domstole må foretage en konkret hensynsafvejning, hvor forælderens interesse kan imødekommes, hvis det kan ske uden skadevirkning for barnets helbred og udvikling.
Afgrænsningen opstiller en beskyttelsestærskel: Barnets beskyttelse mod skade er absolut, men inden for den ramme kan der tages moderaterede hensyn til biologiske forældre. Dommen er afsagt med dissens og markerer en retlig norm, der reducerer usikkerheden i skønnet, uden at erstatte den konkrete vurdering.
Betydning for praksis
Præmisserne har rækkevidde ud over adoptionsområdet og vil kunne påvirke almindelige samværssager. Domstole og myndigheder må fremover dokumentere, hvordan barnets bedste er tillagt særlig vægt, og om forældreinteresser kun er inddraget, når fraværet af skade for barnets helbred og udvikling er tilstrækkeligt underbygget. Det skærper kravene til sagsoplysning og begrundelse.
For praktikere indebærer dommen, at proceduren bør struktureres omkring risiko- og beskyttelsesvurderinger: påvirkning af barnets trivsel, stabilitet i hverdagen, tilknytning og forældrenes samarbejdsevne. Argumentation om forældres retlige interesser bør kobles til konkrete beskyttelsesforanstaltninger, der sikrer, at kontakten ikke skader barnet. Samtidig understreges, at barnets bedste forbliver overordnet rettesnor, mens hensyn til forældrene kun kan få vægt inden for en dokumenteret, sikkerhedsbetinget ramme.
