Centrale retlige spændinger og konsekvenser
Ungdomskriminalitetsnævnet deler vandene. Ifølge Justitsministeriet bidrager nævnet til færre nye lovovertrædelser blandt 10–14-årige, mens Justitia, Børns Vilkår og Red Barnet advarer om svækket retssikkerhed og en de-facto nedsættelse af den kriminelle lavalder. Konflikten står mellem ønsket om tidlig, konsekvent indsats og kravet om solide procesgarantier for børn.
Ordningen fra 2019 skulle sikre hurtige reaktioner og forebyggelse gennem skræddersyede forløb og sanktioner. Kritikken retter sig mod, at børn møder en domstolslignende ramme uden samme rettigheder som i sociale sager eller straffesager, især begrænset klageadgang og usikkerhed om henvisningsgrundlag.
Evalueringer og erfaringer fra praksis
Delevalueringen fra Justitsministeriets forskningsenhed fremhæver, at flere unge oplever positiv udvikling efter nævnsafgørelser, og at recidiv særligt blandt de yngste falder. Ministeren anerkender dog behovet for justeringer, herunder at børn med betydelig kognitiv funktionsnedsættelse ikke bør sendes i nævnet, hvilket nyere lovændringer er tiltænkt at håndtere.
Organisationerne peger omvendt på, at stemplingseffekter kan øge risikoen for kriminalitet, at enkelte sager trækkes ud, og at ressourcer bindes i processer uden merværdi for den unge. Der efterlyses skarpere målretning mod de rigtige sager og bedre koordination med igangværende sociale foranstaltninger.
Proces og retssikkerhed
Retssikkerhedskritikken centrerer sig om flere forhold: Nævnets fysiske og ceremonielle udtryk, der kan opleves som en retssal; varierende praksis i politiets screeningsenheder; og risiko for utilstrækkeligt oplyste sager, hvis tidsfrister får forrang frem for sagsoplysning. Børns deltagelse og forståelse af processen fremhæves som utilstrækkelig.
Set i et menneskeretligt og forvaltningsretligt lys rejser dette spørgsmål om overensstemmelse med Børnekonventionens artikel 40 og grundlæggende garantier som partshøring, kontradiktionsprincip og proportionalitet. Den retlige ramme må balancere effektiv kriminalitetsforebyggelse med barnets bedste og ret til at blive hørt.
Vejen frem: målretning og procesgarantier
Organisationerne anbefaler at styrke nævnets retlige kvalitet og forudsigelighed. For at sikre ensartethed og bedre retssikkerhed foreslås følgende tiltag:
- Udvidet klageadgang over nævnsafgørelser.
- Styrket sagsoplysning, så frister ikke kompromitterer beslutningsgrundlaget.
- Ensartede krav til procedure og sammensætning i screeningsenheder.
- Klarere regler om henvisningskompetence.
Justitsministeren lægger op til fortsat dialog og finjustering af ordningen, snarere end nedlæggelse. Perspektivet er, at nævnet bevares, mens procesgarantier og målretning forbedres, så børn, der ikke har gavn af nævnsbehandling, afskærmes, og de rigtige sager håndteres mere effektivt.
Delevalueringen kan læses hos Justitsministeriet: Seneste delevaluering.
