Ventetiderne ved de danske domstole har nået et niveau, der udfordrer borgernes retssikkerhed. I flere retter er kalendere fyldt mere end to år frem, og i nogle tilfælde kan systemerne ikke beramme sager længere ude i tiden. Det rammer både civile sager og straffesager og skaber betydelig retsusikkerhed for parter, der afventer en afgørelse for at komme videre.
Ekstraordinære ventetider presser retssikkerheden
Københavns Byret har indført ansættelsesstop som følge af budgetunderskud, hvilket fører til en mærkbar reduktion i rettens aktiviteter og udsættelse af allerede planlagte sager. Samtidig viser erfaringer fra blandt andet Aarhus, at en gennemsnitlig civil sag kan tage over to år at få behandlet. Den samlede effekt er stigende bunker af uafviklede sager og en kalender, der i praksis er sprunget.
De lange forløb øger risikoen for forringet bevisførelse, større omkostninger og belastende usikkerhed for både borgere og virksomheder. Proportionaliteten i indgreb og retsmidler udhules, når afgørelser falder sent, og tilliden til et effektivt retsværn kan dermed eroderes, selv om den faglige kvalitet fortsat er høj.
Reformspor rækker ikke uden finansiering
Regeringen lægger op til forenkling af retsplejen, og et udvalg under Justitsministeriet med fokus på straffesager samt Retsplejerådet på det civile område arbejder med effektiviseringer. Disse initiativer kan forbedre sagsgange og digital understøttelse, men kan ikke alene absorbere sagstilgangen og den stigende kompleksitet.
Danmark bruger relativt få midler på domstolene sammenlignet med andre EU-lande, ligesom antallet af dommere pr. indbygger er lavt. Det presser driften og forlænger sagsforløb. En varig forbedring forudsætter derfor en flerårig finansieringsramme, så domstolene kan planlægge og opbygge kapacitet frem for at håndtere årlige, ad hoc bevillinger.
Behov for langsigtet kapacitetsløft
Beregninger peger på, at et betydeligt kapacitetsløft er nødvendigt for at halvere sagsbehandlingstiden. Et kvalificeret bud omfatter flere dommere frem mod 2030 med dertil hørende finansiering samt et årligt grundløft alene for at fastholde nuværende niveau. Uden et varigt løft risikerer sagsbehandlingstiderne at stige markant de kommende år.
Kapacitet handler ikke kun om dommerstillinger. Dommere bruger i dag for meget tid på kontoropgaver, som kan løses af kontorfunktionærer og juridisk personale. En styrket fødekæde med flere dommerfuldmægtige og genopbygning af administrative funktioner er afgørende for at frigøre dømmende tid. Et midlertidigt, hurtigt indsat løft kombineret med en flerårig finanslovsforankret plan er nødvendigt for at stabilisere driften, reducere pukler og sikre retssikkerhed til tiden.
