Øgede bevillinger i Nordatlanten
Regeringen afsætter 850 mio. kr. til Grønland og 120 mio. kr. til Færøerne i perioden 2026–2030 med henblik på at styrke politiet, anklagemyndigheden og domstolenes digitale infrastruktur. Samtidig forstærkes PET’s indsats i begge jurisdiktioner, og databeskyttelse prioriteres højere. Spørgsmålet er, om rammen er tilstrækkelig til at løse de strukturelle udfordringer, der har opbygget sig over årtier.
Bevillingerne adresserer både kapacitets- og kvalitetsproblemer. For Grønland fremhæves et betydeligt retssikkerhedsefterslæb, hvor geografi og demografi øger driftsomkostningerne markant. For Færøerne fokuseres der på at harmonisere retternes digitale arbejdsgange med de danske, så borgere og professionelle aktører kan benytte samme løsninger og opnå hurtigere sagsafvikling.
Grønland: strukturelle udfordringer og kompetencer
I Grønland peges der på behovet for et gennemtænkt, flerårigt løft, der rækker ud over en enkelt bevillingsperiode. Underfinansiering af retsområder har genereret lange sagsforløb og svækket retssikkerheden. Den særlige infrastruktur med store afstande og begrænset transport kræver stabile ressourcer, hvis serviceniveauet skal nærme sig det skandinaviske.
Et centralt fokus er professionalisering: Flere juridisk uddannede dommere, anklagere og forsvarere efterlyses, også i kriminal- og familieretlige sager, hvor kvalifikationskrav direkte påvirker afgørelsers kvalitet. En fornyet bistandsadvokatordning kan styrke ofres retsstilling. Dertil kommer den nye PET-lovgivning og et behov for en klar, varig tilstedeværelse af efterretnings- og sikkerhedsressourcer. Endelig skal databeskyttelse tænkes ind fra start ved enhver digital modernisering.
Færøerne: digitalisering og lovajourføring
På Færøerne er udfordringen i høj grad lovteknisk og praktisk. Historisk har opdateringer af dansk lovgivning trukket ud, hvilket har skabt et tidsefterslæb for lokale aktører. Der er sket fremskridt med ajourføring af retsplejen, men forskelle består, bl.a. i anvendelsen af domsmænd i straffesager og på skifteområdet, hvor den gamle skiftelov fortsat gælder i stedet for dødsboskifteloven.
Bevillingen målrettes især domstolenes digitalisering og udskiftning af sagsbehandlingssystemer, herunder implementering af Minretssag og øvrige it-løsninger, så retterne spejler danske standarder. Forventningen er mere effektiv sagsgang og bedre service til borgere og professionelle. Gennemførelsen forudsætter dog solid forandringsledelse, uddannelse af brugere og streng efterlevelse af GDPR, herunder sikkerhedsforanstaltninger, når persondata indgår i digitale arbejdsgange.
